Need to know basis [S]

[Monique Bonaccord]

Berøringen fik hårene til at rejse sig på hendes arm og hun gøs let, da hans fingre igen stod stille. "Hvis jeg ikke var så glemsom..." Ordene hang mellem dem og hendes blik slap ikke hans så meget som et sekund.

[Matthew Kendrick]

Det sitrede i hans ene mundvig mens hun fortsatte det lille smil "Så.." han lod fingrene vandre op til hendes albue endnu en gang "..hvad skal der til for at sætte lidt skub i din hukommelse?" det var en smule surrealistisk at sidde på en bænk på den måde, med en kvinde han ikke anede hvem var, men ingenting forhindrede ham i at fortsætte.

[Monique Bonaccord]

Monique lænede sig lidt frem mod ham og savnede allerede nu et glas vin eller noget stærkere i sin hånd. Måske de bare burde flytte festen.

"Der er vel intet andet for end at lede," konstaterede hun og blottede tænderne i et smil.

[Matthew Kendrick]

"Hmm.." han brummede overvejende og lod hånden falde, uden dog at slippe hendes håndled med den anden "Måske noget at drikke ville hjælpe?" han så spørgende på hende et øjeblik og rejste sig fra bænken med en hånd strakt opfordrende frem mod hende. Han var ikke helt villig til at lade hende smutte igen lige med det første "Hvis ikke det hjælper, må jeg jo lede videre." et sekund eller to spillede et drenget smil på hans læber.

[Monique Bonaccord]

"Mh," svarede hun og tog hans hånd, før fulgte med ham op at stå. Løftet fik det til at spille i hendes mørke blik.

"C'est la vie." Monique fulgte ham ind igenfor igen uden at værdige nogen af de andre gæster et blik.

[Matthew Kendrick]

Der var noget ved hendes udelte opmærksomhed der talte til ham, eller måske mere talte til manden i ham. Det var længe siden nogen havde set sådan på ham, mest fordi han ikke rigtigt havde givet nogen lov. Lige nu virkede alle grundene ligegyldige og han valgte ikke at slippe hendes hånd før han skulle til at bestille "Hvad har du lyst til?" han så spørgende på hende, mens det gik op for ham, at spørgsmålet kunne forståes på flere måder. Ørerne føltes igen en smule varmere, men tanken fik på samme tid et underfundigt smil til at spille på hans læber.

[Monique Bonaccord]

Monique var ikke holde i hånden-typen. Hun var mere hold mig hårdt om håndledene uden aldrig nogen sinde at sige undskyld for noget-typen, men alt til sin tid.

"Rødvin," svarede hun derfor med et underfundigt smil. "For nu."

[Matthew Kendrick]

Han holdt hendes blik lidt længere end nødvendigt, mens hun tog udfordringen op, igen og fik ham til at rømme sig bag et nyt smil. Det blev siddende mens han bestilte og øjeblikke efter rakte hende et langstilket glas, mens han selv havde valgt en øl mere "Skål.." han gik i stå og kom så til at le kort "Jeg glemte vist at spørge hvad du hedder?" han så halvt undskyldende på hende, men så allermest underholdt ud over det faktum.

[Monique Bonaccord]

Monique lod blikket vandre lidt overfladisk omkring i krostuen uden at dvæle ved nogen af gæsterne. Først da manden igen vendte sin opmærksomhed mod hende med et glas, vendte de mørke øjne tilbage til hans lyse.

"Monique," svarede hun og undlod bevidst at bruge sit efternavn. Det behøvede han ikke. "Et toi?"

[Matthew Kendrick]

Hans blik lød ned over hendes ansigt og hvilede et øjeblik længere end det måske burde på hendes læber, før han lod det møde hendes igen med et lille nik. Måske forstod han ikke ordene i sig selv, men det var alligevel forholdsvis let at gætte hvad hun spurgte om "Matt." svarede han og rømmede sig igen før han løftede sit krus, hilste lydløst og tog en mundfuld, allermest for at drukne den snert af akavet nervøsitet, der havde sneget sig ind i hans baghovede.

[Monique Bonaccord]

Monique hævede selv sit glas og tog en tår mere. Da hun sænkede det igen, var halvdelen af indholdet allerede forsvundet og tungespidsen slikkede sultent hver en dråbe af de fyldige læber.

"Un fornøjelse, Matt."

[Matthew Kendrick]

Hans blik faldt igen og endnu engang trak han det op med et skævt smil da hun fortsatte på en blanding af engelsk og fransk "Fornøjelsen er på min side.. Monique." ..håber jeg.. han drak igen, lænende sig lidt op ad baren "Samler du tit halvfulde mænd op på bænke til høstfester?" spurgte han spøgefuldt og rynkede så brynene da han selv kunne høre hvordan det egentlig lød "Nej, glem det.. jeg tror nogen overtog mine stemmebånd lige der." han smilede skævt og drak igen.

[Monique Bonaccord]

Blikket spillede op til ham og Monique måtte læne nakken lidt tilbage for at møde hans blik, men det var hun efterhånden så vant til.

Hun fnøs muntert og trak på den ene skulder. "Jeg er ikke så tit til høstfester," valgte hun alligevel at svare.

[Matthew Kendrick]

Han slappede lidt af igen under blikket hun sendte ham. Måske havde han ikke helt ødelagt det hele alligevel og smilet faldt lidt mindre akavet igen "Så.. er vi to. Jeg ville faktisk slet ikke herop, men nogen slæbte mig med." han kneb øjnene lidt sammen "Nu begynder jeg at tro det ikke var så dårlig en ting alligevel. Hvis jeg var blevet hjemme havde jeg aldrig fået muligheden for at lede efter forsvundne ugler." et drillende glimt spillede i hans blik henover endnu en mundfuld øl.

[Monique Bonaccord]

Monique var fløjtende ligeglad med, om han havde haft planer eller ej, eller hvad han normalt gik og foretog sig. Lige nu havde han budt hende på drikkevarer efter første runde. Hun var ikke kommet for at danse.

"Sikke et held," konstaterede hun med et glimt i øjet, der kunne love noget andet. Hun tog en tår mere. "Hvis altså ikke du er bange for at få beskidte hænder." Læberne spidsedes i et smil.