Festligheder

[Leah Bennett]

Leah havde egentlig forberedt sig på, ikke at komme til høstfesten det år. Med mugglerforældre på en lille gård i England, der ikke var tilkoblet susenetværket, var det ikke oplagt. Men en sovemulighed hos Cooper Sullivan havde forandret det hele.

Hun havde komplet mistet Coop selvfølgelig og Clementine Moreau med, men hovedgaden vrimlede heldigvis med kendte ansigter, der alle nødt til at nyde, at solen havde trukket sig lidt tilbage for i dag.

Louis Weasley

[Louis Weasley]

Det var ved at blive mørkt og Louis måtte nok snart erkende, at det var ved at være for mørkt til at tegne videre. Han var ellers godt igang med en tegning af bålet, Flammer havde altid fascineret ham med deres form og farve og han forsøgte at få flammerne på sit papir til at se mindst lige så levende ud. 

Som han kiggede op for igen at se bålets flammer fik han øje på n lidt yngre pige. Et øjeblik sad han og kiggede på hende. Hun så lid forvirret ud. Louis bed sig lidt i læben, burde han sige noget? Han rømmede sig lidt, han kunne altid lade være med nogensinde at nævne det igen hvis det gik galt. "Øhm Hej du? leder du efter nogen?" Stemmen bævrede en smule, men han håbede hun ikke bed mærke i det.

[Leah Bennett]

Leah stoppede op, da hun genkendte drengen, der talte til hende. Han var vist nok en årgang over hende og dermed lige dimittieret. Weasley, hvis ikke hun tog meget fejl.

"Næ, ikke lige nu, faktisk," svarede hun med et mildt smil. "Bare nogen, tror jeg."

[Louis Weasley]

Den udtalelse hun kom med, undrede Louis lidt, og derfor lagde han også kulstift og tegning fra sig, mens hovedet hældede let til siden. Han var ikke sikke på hvad man ledt efter når man ledte efter nogen uden at lede efter nogen. Hurtigt kiggede han rundt for at se om Victoire Weasley var i nærheden, men han kunne ikke se hende. 

Hmm pigen foran ham havde virket meget sød på Hogwarts, måske skulle han forsøge det med at snakke med hende. Han kørte hånden gennem det halvlange røde hår og tog mod til sig. "Du øhm.. Hvis du altså vil.. Kan du da.. Jeg kunne vel... Altså.. Der er plads her." Hakkede han sig frem til og rykkede lidt, så der blev bedre plads.

[Leah Bennett]

Weasleyfyren virkede ikke til at bugne med selvtillid og Leah sendte ham et varmt smil i håb om, at det måske ville få ham til at have det lidt bedre i situationen. Hun nikkede og slog sig ned ved siden af ham. “Halløjsa. Leah,” introducerede hun sig med et lille vink.

“Er det ikke i svært her i mørket?” spurgte hun og nikkede ned mod hans tegning.

[Louis Weasley]

Louis blev stiv i hele kroppen, da Leth satte sig ved siden af sig. En tid måtte han koncentrere om bare at trække vejret, men han kunne vel nok snakke med hende. De havde trods alt set hinanden på Hogwarts dengang han gik der.

Det blev dog hurtigere lettere, da hun snakkede om han tegning. Det var lettere at snakke om tegningen end så meget andet. “Tjo det kræver lidt ekstra opmærksomhed, men jeg synes da det går okay.” Han kiggede ned på sin tegning og var nu meget godt tilfreds. Så gik det pludselig op for ham, at havde havde glemt at sige sit navn “øhm Louis... Louis weasley”  kom det så lidt kluntet fra ham.

[Leah Bennett]

Leah nikkede, men havde svært ved at vurdere det. Hun syntes i hvert fald, der var mørkt.

“Louis, ja!” udbrød hun og aha-oplevelsen i hendes ansigt blev hurtigt erstattet af et fåret udtryk. “Sorry, jeg har altid været elendig med navne.” Hun smilede skævt.

[Louis Weasley]

Det var noget af et chok Louis fik, da Leah kom med sit udbrud. Han lettede en anelse fra sin siddepladser, men forsøgte at skjule det. “ jeg... øhm hej.” Han huskede på hvad Vic havde snakket med ham om og forsøgte så igen at snakke med hende. “Så øhm.. har du en hyggelig aften?”  Det var ligesom det letteste at spørge til. Han håbede sådan på at kunne klare en samtale med hende. Bare for at kunne bevise at han da godt kunne snakke med piger.

[Leah Bennett]

“Hej,” svarede hun med et fåret grin og nikkede, mens hun trak en kornblomstgul krølle bag øret. “Ja, den har været fin. Hvad med dig?”

[Louis Weasley]

Louis havde svært ved at kigge på hende, mens de snakkede med ellers ville hans tunge simpelt slå knuder. “Jo jeg har det fint. Det er en hyggelig aften” forklarede han. Det var altid fint med høstfesten, det var en hyggelig begivenhed, og Louis elskede at beskue folk til den slags festligheder. Alle virkede så glade og det var fedt at opleve, plus han kunne sidde og tegne et sted hvor stemningen var rigtig god.

[Leah Bennett]

Leah nikkede. "Jeg synes, det er en hyggelig tradition," svarede hun og lod blikket vandre over omgivelserne.

"Jeg var ellers lige ved ikke at komme med."

[Louis Weasley]

Louis så overrasket på hende. "ikke det? hvorfor?" Nok var han ikke selv den mest sociale type, men han troppede op troligt hvert år, det var helt sikkert. Ellers var han sikkert alligevel blevet trukket afsted af Victoire Weasley. Tanken fik ham til at trække lidt på smilebåndet. Gad vide egentlig hvor hun var? Det skulle lige passe med hun slet ikke så ham tale med Leah og så ikke ville tro ham bagefter. Men de talte faktisk! og det gik meget godt. Stille og roligt.

[Leah Bennett]

"Mine forældre er mugglere," forklarede Leah uden synlige skrupler ved at tale om det.

"Og ja, vi er ikke rigtig koblet på susenetværket eller noget, så det er lidt svært for mig at komme rundt i forhold til magikerbyerne, når ikke jeg sover hos en ven."

[Louis Weasley]

Louis smilede lidt, han kunne ikke lade være med at tænke på sin Tante Hermione, som havde været en af tidens største troldmænd, men samtidig også mugglerfødt. De viste gode ting sådan nogen. "Tja, min familie er ikke ligefrem tæt på mugglerfødt, men min tante er det da. Jeg har hørt lidt historier om hvordan det føles." Harry var også nærmest vokset op som muggler, så det lå tæt på livet af Louis på mange måder. 

Han sendte pigen et lille genert smil. "Men du kom alligevel. Har du været nede og danse? Det høre sig til siger man jo." Han blev pludselig højrød i hovedet, da det gik op for ham at det lød som en invitation!

[Leah Bennett]

Leah smilede til ham. "Din tante?" spurgte hun med høflig interesse. "Jeg har opdaget, at der er en del, der hedder Weasley, så du må næsten have en stor familie?"

Spørgsmålet blev besvaret med et lille nik. "Jo, jeg var dernede med Clementine Moreau og Cooper Sullivan. Kender du dem?" Hans rødmen tog hun sig ikke af.