Lille pjok

[Lily Luna Potter]

"Jeg plejer at tage en kropslåsebesværgelse for gode varer," lød det kvikt fra hende og skuldrene faldt lidt, da Nigel blinkede til hende. Måske det ikke ville blive så slemt, som hun havde frygtet.

Lily spidsede tankefuldt læber. "Erfaring, vejledning og et sæt kompetencer, der gør det muligt for mig at gøre livet rigtig surt for asociale idioter, som føler sig undtaget for loven."

[Nigel A. Buchanan]

"Asociale idioter." Gentog han overvejende. Det var en god måde at beskrive dem de kæmpede imod.
"Har du nogle sinde mødt den slags magikere?" Spurgte han og lagde armene over kors, mens han trak øjenbrynene sammen.

[Lily Luna Potter]

Blikket i de lyse øjne blev fjernt, mens Lily gennemgik sin barndom i tankerne. Langsomt nikkede hun.

"Jeg har måske været ti år, tror jeg. Der var en heks, der kom til vores hus for at finde min far..." Hun tøvede, mens hun prøvede at huske tilbage. Mindet virkede lidt sløret og uklart i kanterne. "Hun bebrejdede ham." Et bittert smil gled over hendes ansigt.

Så blev blikket igen vågent. "Men det meste ved jeg kun fra fortællinger," konkluderede hun. Ikke at nogen havde været begejstrede for at dele deres erindringer fra troldmandskrigene.

[Nigel A. Buchanan]

Nigel smilede venligt mens hans blik hvilede på hende. Hun havde tydeligvis ikke en tragisk barndom, ikke ligesom han selv havde.
"Godt så." Sagde han, uden at have nogen reel pointe med sit spørgsmål.
"Er der ellers noget du vil vide?" Spurgte han derefter og løftede sine øjenbryn. Det kunne jo være hun havde nogle spørgsmål til ham. Han gik normalt ikke sådan rundt og smed om sig med informationer om sig selv, men hun var hans lærling og det var vigtigt at hun stolede på ham.

[Lily Luna Potter]

Lily studerede ham nysgerrigt for at finde ud af, hvad mon Mr. Buchanan havde fået ud af svaret, men hans ansigt røbede intet. Ikke at hun fik tid til at være skuffet. Spørgsmålet satte straks tankerne i gang.

Selvom hun havde sit spørgsmål klar fra starten af, overvejede hun alligevel længe, før hun alligevel benyttede sig af den tillidsfulde stemning, der lod til at være faldet.

"Har du nogensinde brugt en utilgivelig forbandelse?" spurgte hun roligt.

[Nigel A. Buchanan]

Nigel smilede en anelse over hendes spørgsmål. Det var et smart et.
"Godt spørgsmål." Sagde han og så derefter overvejende på hende. "Det har jeg, men jeg har aldrig brugt Dolor." Sagde han. Han elskede at vinde, men han havde intet behov for at udsætte andre for unødvendig smerte.
"Jeg bruger dem selvfølgelig kun i absolut nødstilfælde, specielt hvis der er andre menneskeliv involveret end mit eget." Forklarede han.

[Lily Luna Potter]

Lily voksede en centimeter, da Mr. Buchanan roste hende og hun ventede nysgerrigt på svaret. Det fik et lille nik fra hendes side. "Jeg er her for at lære," bemærkede hun ydmygt og trak en tyk mur af rødt hår bag øret.

"Er der andet, du vil spørge mig om?"

[Nigel A. Buchanan]

"Nej ikke for nu." Sagde han og trak på skuldrene. "Eller, måske." Tilføjede han derefter overvejende.
"Hvilket kollegie har du gået på?" Spurgte han og kneb øjnene undersøgende sammen. Hun var ikke Slytherin, så meget havde han regnet ud og han kunne heller ikke se hende som Hufflepuff.

[Lily Luna Potter]

Lily var allerede mentalt på vej videre, da Mr. Buchanan talte igen og hun smilede skævt ved spørgsmålet. De fleste forestillede sig hende på Gryffindor, men hun havde ikke tænkt sig at sætte ham på gætteleg.

"Ravenclaw," svarede hun med et lille smil i mundvigen. "Jeg gætter på, du gik på Slytherin?" Ikke det mest kreative gæt, men de fleste, hun havde talt med på afdelingen indtil videre afgav lidt den samme vibe.

[Nigel A. Buchanan]

Nigel nikkede en enkelt gang over hendes svar, det overraskede ham ikke rigtig.
"Du gættede rigtig." Sagde han og grinede afdæmpet, hvorefter han viftede med hånden.
"Smut så med dig." Bemærkede han derefter og satte sig ned ved sit skrivebord, han havde en rapport der skulle skrives.

Afsluttet.