Blomsterkroner og bævende ben

[Roxanne Weasley]

Roxanne skævede mod ham med et smil og nikkede. At lave tryllestave var måske noget af det mest komplicerede i den magiske verden og hun havde en hel del respekt for hans fag.
"Nej, det er det slet ikke. Har du nogensinde haft tanker om at lave noget andet? Eller har det altid fascineret dig?" Spurgte hun og strøg en lok af sit hår bag øret mens hendes blik hvilede nysgerrigt på ham.

[Alfred Ollivander]

Alfred kunne godt lide at Roxanne var imponeret. Det fik ham til at skyde brystkassen lidt frem og rette ryggen. Han klarede halsen.

"Jeg har aldrig rigtig overvejet om jeg ville. Vi fik jo ikke et valgt, Will og jeg. Vi skal være Ollivanderbrødrene. Folk skal jo bruge tryllestave. Og vi skal have sønner, der kan overtage."

[Roxanne Weasley]

Det var ikke mange drenge på seksten som påtog sig så stort et ansvar og hun kunne ikke lade være med at smile lidt. Hun vendte dog blikket væk over hans sidste bemærkning. Tanken om børn skræmte hende en anelse, selvom magikerne ofte fik dem tidligt.
"Ja selvfølgelig. Det er vigtigt at folk kan få tryllestave." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe. Det ville ikke være nemt at være quidditchspiler hvis hun samtidig skulle skubbe babyer ud.

[Alfred Ollivander]

Skiftet i stemning gik op for Alfred lidt forsinket og han vidste ikke helt hvor det kom fra. Derfor rynkede han også blot panden lidt, som de nåede vildsvinet. Han gik ikke helt ind endnu.

"Hvad så, Rox?"

[Roxanne Weasley]

Roxanne havde lyst til at slå sig selv over at ødelægge stemningen så tydeligt. Nu blev hun jo nødt til at forklare sig og det kunne på ingen måde gå godt. Deres forhold var ikke ligefrem på det punkt, hvor de talte om børn.
"Det er bare lidt et pres at man skal have sønner, synes du ikke?" Spurgte hun og blødte det op med et smil. Formuleringen var ikke tilfældig, hvis hun nu talte hypotetisk om det, behøvede hun ikke at træde ind på samtaleemnet 'fremtiden'.

[Alfred Ollivander]

Alfreds bryn skød begge op, før han kom til at grine. Det var ret fjernt for ham at skulle producere sønner i fremtiden. "Måske," medgav han. "Men de sidste to generationer er det lykkedes uden problemer og ellers må Williard jo tage faklen."

Hans hånd lagde sig på hendes lænd. "Skal vi ikke snakke om noget der er mere nutidigt og gå ind og få den øl der?"

[Roxanne Weasley]

Roxanne rødmede da han grinede, hun følte sig en smule flov, men hans ord fik hende til at føle sig bedre tilpas. Derfor blottede hun tænderne i et bredt smil og nikkede.
"Jo. Lad os det." Sagde hun og følte sig helt lettet.
Derefter forsatte hun hen til Svinets dør og gik indenfor sammen med Alfred. Stemningen var høj og hun blev hurtigt revet med. Hun kunne tilmed høre en mand synge.
"Der er vist et ledigt bord derovre." Sagde hun og nikkede så krøllerne dansede om hendes ansigt.

[Alfred Ollivander]

Alfred fulgte med Roxanne, men satte sig ikke ned. I stedet satte han blot hånden på en stoleryg og så på hende. "Hvad vil du gerne have? Jeg går op i baren."

Han kendte ikke stedet vanvittig godt, men godt nok til at vide, at der kun var to, der betjente og at det var en travl dag.

[Roxanne Weasley]

"Bare en skotsk lys øl." Sagde hun og så op mod ham med et smil. Da han gik op i baren, lænede hun sig ind over bordet og hvilede hovedet i sin hånd mens hun betragtede de andre gæster.
Selvom det tog et stykke tid, var der ingen sure miner da han kom tilbage. Hun havde taget sin mælkebøttekrans af og forsøgt at rette lidt på nogle af blomsterne der var faretruende tæt på at gå op.
"Tak." Sagde hun og satte kransen forsigtig tilbage på sit hår. Hun var ikke helt sikker på om den sad rigtig.

[Alfred Ollivander]

Alfred skaffede sig to krus med øl og vendte tilbage til Roxanne. Han synes hun var vanvittig køn, som han så hende både på afstand og tættere på og takkede sig heldig for at hun var hans date.

"Velbekomme. Det er en sød blomsterkrans du har på."

[Roxanne Weasley]

Roxanne satte sin blomsterkrans tilbage i håret og smilede til Alfred, da han kom tilbage.
"Det er sødt af dig at sige." Sagde hun og smilede bredt.
"Jeg tror jeg vil flette en til når jeg kommer hjem, der er så mange mælkebøtter der hvor jeg bor." Sagde hun og drak en tår af sin øl, som var dejlig forfriskende.
"Normalt flyver jeg jo bare rundt på min kost." Bemærkede hun. Hun var en smule nervøs og snakkede derfor som et vandfald.

[Alfred Ollivander]

Alfred nåede at drikke tre tåre af sin øl, før Roxanne stoppede med at snakke længe nok til at lade ham komme med et input. Han sad dog bare og smilede lidt af hende.

"Har du så haft en god sommerferie?"

[Roxanne Weasley]

"Ja, altså jeg har bare trænet en hel del og badet i den lille sø der ligger tæt på hvor jeg bor." Sagde hun og smilede til Alfred.
"Hvis du har lyst kan du komme på besøg, så kan vi tage ud og bade. Selvom jeg godt kan forstå hvis du hellere vil lave stave med din bedstefar." Hun smilede skævt og drak en tår af sin øl. Roxanne var åbenbart lidt af en vandhund når hun ikke fløj rundt i luften.

[Alfred Ollivander]

Selvfølgelig havde hun lavet noget, der involverede meget lidt tøj. Alfred kunne skam godt huske hende i badetøj og et dumt smil trak flygtigt op på hans læber og nåede de brunegrønne øjne, før han fik klaret halsen og forsøgte at bide det i sig.

"Nej, jeg vil rigtig gerne komme på besøg," forsikrede han. "Selvom jeg ikke ligefrem er den bedste svømmer..."

Det var en underdrivelse. Han havde slet og ret aldrig lært det.

[Roxanne Weasley]

Roxanne havde egentlig mest tøj på fordi hun blev nødt til det, det var en af grundene til hun elskede at være på sit værelse, der kunne hun gå rundt som hun havde lyst.
"Jeg kan vise dig nogle tricks. Det er ikke så svært. Søen er også rimelig ufarlig." Sagde hun smilende og drak en tår af sin øl. Svømning var nemt for hende, primært fordi hun var så god til at bruge sin krop efter alle de år med quidditch.