Genmøde

[Mairwen Baines]

"Det er skam også hyggeligt." Forsikrede brunetten ham om, som hun fik møvet blikket væk fra den travle gade lidt derfra. De mandelformede øjne betragtede ham en smule. Ikke just diskret, men blot ærligt og venskabeligt. "Men du er så beskeden..." Hun sendte ham et lille skævt smil. Frem for bare at tage hendes tak, havde Marcas slået det lidt hen. Hans høflighed var mere end hun var vant til.

"Glæder du dig til at komme tilbage til skolen igen?"

[Marcas MacFusty]

Marcas smilede og så på Mairwen. “Jeg kan lide at være her hos dig.” Forsikrede han hende men blev så nervøs for om det var for meget. Måske han skulle snakke med Michael eller Murray om det der med pigerne, de havde vidst noget bedre styr på det. 
Han prøvede dog at slappe af, og det blev da også lidt lettere at tale om. “Det gør jeg egentlig. Ja. Hvad med dig?” Der var mange han glædede sig til at se igen og han ville kunne se mere til Mairwen. 

[Mairwen Baines]

Flere gange til afslutningsfesten havde hun slået Marcas' komplimenter og blikke lidt hen. Han havde vel distraheret hende for dér hvor hendes øjne ellers gled hen, - mod Melanthios Shacklebolt . Netop nu, havde hun måske brug for bekræftigelsen på grund af hvilke nyheder lidt sladder havde bragt hendes vej, men efterhånden blev det sværere for hende at bilde sig selv ind, at der måske ikke lå andet bag den rødhårede løves høflighed. Hun var smigret, men måske også for selvisk til ikke at forklare hvor landet lå med hende.

"I lige måde." Svarede hun derfor, som et varmt smil bølgede over læberne. Hun skubbede en lok af det brune hår om bag øret, da en brise havde hevet det med sig. "Mhm…" Hun nikkede, "Jeg starter et heppekor næste skoleår. Så der bliver en del at se til." Stoltheden var dog tydelig i hendes blik.

[Marcas MacFusty]

Det varmede at hun også kunne lige at være sammen med ham. Det føltes rart at være værdsat. Selvfølgelig var det stadig nyt mellem dem, men tænk nu hvad det kunne blive til. Måske var han heldig? han skulle bare turde at følge sit hjerte og sige det højt. "Et heppekor? Det lyder da meget cool. Til quidditch eller hvad?" Faktisk var han ikke helt sikker på hvad et heppekor det var. Det var vel nogen som heppede. Men på hvad?

[Mairwen Baines]

Hun nikkede en smule. Et nik der, ganske vist, blev efterfulgt af en lidt selvironisk mine. "Ja, til forskellig sport." Bemærkede hun. Hogwarts havde jo sine små sportshold foruden Quidditch. Heppekorsidéen havde hun fået fra en af sine veninder: En mugglerfødt pige. "Det lyder måske latterligt bare at have til funktion at vifte lidt med hænderne, og sprede lidt skolestemning, men jeg syntes at det lød... Interessant."
Igen gled blikket en smule rundt. Hun lænede ryggen lidt tilbage mod bænken. "Det har dog vist sig at være et lidt ambitiøst projekt allerede. Mange forstår vel ikke pointen." Hun trak en smule på de smalle skuldre.

[Marcas MacFusty]

Det lød da meget cool, selvom Marcas bestemt mente alle tilskuer heppede, når der fx var quidditch. Alligevel ville han gerne støtte hendes ide omkring det. "Jeg synes du skal prøve det. Måske er folk bare usikre på hvad det er og derfor melder de sig ikke til."  Foreslog han. Det ville være hans egen indgangsvinkel til det hvert fald. Han håbede hvert fald bestemt at hun ville give det en chance. 

Så så han op og ned af gaden og derefter tilbage på Mairwen. Hun var sød og virkelig smuk, men skulle han sige noget om det? "Mairwen, jeg... Jeg håber du hygger dig." Blev det bare til. han hadede at få kolde fødder, men kunne ikke helt komme over det.

[Mairwen Baines]

Opmuntringen sendte en lille glød frem i hendes øjne. Som havde et par julelys tændt sig bag de brungrønne øjne. At han ikke slog hendes idé ned, som mange andre ganske vist havde gjort, gjorde et godt indtryk på hende. "Måske har du ret." Bemærkede hun, som et taknemmeligt smil strøg over de rosa læber.

Marcas' næste bemærkning fik bestemt hele hendes opmærksom mod den rødhårede knægt. Selvfølgelig fornemmede hun den lidt nervøse tone i hans stemme, men hun forsøgte at slå det hen. "Selvfølgelig gør jeg det Marcas." Hun fangede sig selv i at lægge en hånd mod hans arm som følge af bemærkningen. Nærmest for at understrege at hun hyggede sig. "Til forskel for andre jeg kender, lader det faktisk til at du lytter."

[Marcas MacFusty]

Der kom et oprigtigt grin fra Marcas. Det var lidt dumt det hun sagde, og alligevel forstod han hende jo godt. Alligevel lavede han lidt sjov med det. “Altså hvis ikke jeg lyttede så var det da spild af samtale” forklarede han og kørte fingrene gennem hårdest. Han vidste hvor vigtigt det var at føle man blev hørt og Mairwen skulle hvert fald ikke sidde med en følelse af ikke at blive hørt. “Jeg glæder mig hvert fald” bekræftede han så med et smil og strøg hende over håndryggen. 

[Mairwen Baines]

Hovedet gled en smule på skrå, og en mild latter forlod hende. "Du skulle bare vide hvor mange der lader som om de er interesserede i en samtale, bare for at komme i..." Bukserne på én. Hun rystede blidt på hovedet af sig selv og afsluttede; "I kontakt med én."

Da hans fingre kærtegnede hendes håndryg ganske blidt, følte hun en mild skyldfølelse i sit indre. Marcas var sød... Meget endda. Men var han for sød til hende? Hvorfor ville hun ellers altid have dém, som ikke syntes at give hende al deres opmærksomhed? Hun fjernede dog ikke hans hånd, men sendte ham blot et venligt smil. "Glæder dig? Du er en dejligt optimistisk person, Marcas."

[Marcas MacFusty]

Om Marcas var fyr på den forkerte måde, vidste han ikke, men det var nu sådan han var og det var ikke noget han ville lave om på. Selvfølgelig kunne det overvejes, hvis det var det der skulle til for at få en kæreste. “Jeg håber min måde at komme i kontakt med dig er bedre så. Jeg kan lide dit selskab” smilede han og fortsatte med at nusse hende på underarmen. “Selvfølgelig glæder jeg mig. Du lyder som en der har styr på tingene”

[Mairwen Baines]

"Styr på tingene?" Mairwen hævede det ene øjenbryn en smule i overraskelse. Det var sjældent at nogen diskede op med dén kommentar. Hvis bare hendes far eller Addie kunne høre Marcas sige det - måske ville de så rent faktisk begynde at give hende en længere snor at trække i. Dog, var det nok for det bedste at Mairwen havde sine retningslinjer. Hun var trods alt god til at vade gennem livet, uden at tænke på konsekvenserne for sine handlinger.
"Det er sødt af dig Marcas, men du skal nok finde ud af, at jeg ikke har styr på meget." Hun grinede mildt af sig selv, og rystede på hovedet. "Hvis heppekoret bare holder i et par uger, vil det være en præstation."

[Marcas MacFusty]

Ifølge Marcas havde Mairwen misforstået en vigtig ting og det var han nødt til at gøre hende opmærksom på. Igen tog han hendes hånd og denne gang kiggede han hende dybt i øjnene. “Om heppekoret holder eller ej er ikke vigtig. Det vigtigste er at du prøver. Du giver noget af dig selv og gør noget du brænder for. Det er sejt og en sejr i sig selv. “ han smilede til hende og spiste lidt mere af sin is. Hun var altså sød og inspirerende. 

[Mairwen Baines]

Som han tog hendes hånd i sin, drog hendes blik nedad mod dem. Det var ikke Melantihos, men hvis dén fyr ikke var interesseret nok i hende til at afholde sig selv fra at kysse andre, burde hun måske ikke have dårlig samvittighed over Marcas? Hun skubbede tankerne ud af hovedet. Det var åndssvagt... Hun ville spolere den her rødhårede knægt, hvis først hun borede neglende i ham. Især hvis hun gjorde det af hævngerrighed.
Blikket gled op mod hans øjne. Ordene var som honning: Bekræftende for en pige, der mest af alt ønskede bekræftelse. Brunetten følte sig pludselig en smule forlegen. Som regel løsnede hun det op med selvironi og humor, men hun følte sig en smule tom for ideer.
"Det er... Virkelig sødt af dig at sige." Hun gav hans hånd et klem, og slap den så. Efter en talefri pause (en sjældenhed for en pige der elskede at høre sig selv snakke), skilte hun læberne tænksomt ad: "Hvorfor tror du så meget på mig? Vi kender knapt nok hinanden."

[Marcas MacFusty]

Om hendes spørgsmål var en snert af usikkerhed, skulle han ikke kunne sige, men det gjorde ham ikke noget, at det var der. Han ændrede ikke sin holdning af den grund. "Du virker som en ildsjæl. Brænder for dit heppekor og gør det, fordi det er noget der virkelg betder noget. Det beundre jeg." Sagde han ærligt og ønskede lidt han selv kunne finde samme passion for de side drager han skulle opdrætte som voksen. Det måtte han også snart til at vende sig til. 
Så trak han på skuldrene "Måske kender vi ikke meget til hinanden, men Indtil videre har du givet mig et godt indtryk."

[Mairwen Baines]

Hun fangede sig selv i at trykke hænderne lidt sammen i sit skød, som han lod komplimenterne trille ind. Normalt tog hun da imod det med åbne arme, men der var ingen der havde formuleret det sådan her. Dumdristig, naiv, alt-for nysgerrig, var nogle af de bemærkninger hun havde fået før. Marcas fik næsten hendes forskyldte passionerede væsen til at lyde som en god ting.
"Du har også givet mig et godt indtryk." Skyndte hun sig at sige, som hun snart gav sig til at pille ved en vildfaren lok af sit hår, "Du siger tingende som du ser dem. Det er der ikke mange der gør."