Fordelagtigheder

[Benjamin Mael]

Sophia Pierce

Ben kørte for en god ordens skyld hånden gennem håret. Solen var gavmild med sine første eftermiddagsstråler, og alt var varmt selv ved den flygtigste berøring - hans hår og hovedbund var ikke undtaget. Det føltes sågar som om, at varmen fossede ud af selve høstfesten, som ild fra en snorkende drage. Det ville have været lummert at danse og bevæge sig rundt blandt stimerne af mennesker, hvis ikke normen var at man var klædt i luftige klæder og ventilationsvenligt fodtøj. 

Hans trekvartlange bukser og polotrøje var ikke så festlige, men han var heller ikke i risiko for at overophede. Han spejdede ud over hoben efter velkendte ansigter, men forgæves. Det mest bemærkelsesværdige var en manke lyserødt hår. Han fulgte sin fikse idé og gik hen imod håret. 

"Hey! Er du ikke med i De Vilde Valkyrier?" Selvom det var en skandinavisk pige-rockgruppe, var en af heksene måske til høstfest. 

[Sophia Pierce]

Outfit

Efter at have snakket med Imrah til høstfesten, var Sophia ikke i det bedste humør. Han havde selvfølgelig været sur over forlovelsen lige som hende, men måden han bankede ned i hovedet, at det aldrig kom til at ske, at de blev gift, havde alligevel sat sine spor. Var hun da så forkert? Hun rettede lidt på sin blomsterkrans og gik videre i den grå korte kjole. Skjorten var bundet om livet, da det ellers var for varmt, og modsat mange andre havde hun store sorte sko på.

Pludselig opdagede hun nogen nærme sig, og af alle spørgsmål, havde hun ikke forventet det der kom over læberne. "Nej det kan jeg alligevel ikke prale af. Der må jeg nok skuffe dig." Hun kunne dog ikke helt lade være med at smile over det. Han var da ganske modig. "Du er en af løverne ikke?"

[Benjamin Mael]

Ben var fuldt ud overbevist om at hun var en del af bandets besætning, helt indtil hun selv fortalte ham at han tog fejl. Han trak på skuldrene og kom med et ubesværet smil. "Pyt. Så meget musik hører jeg heller ikke. I det mindste tog du det pænt, at jeg troede du levede af at spille rockmusik." Hun kunne snildt have gjort det pinligt at tage fejl. 

Han så først forbløffet ud og var ved at spørge, om hun var synsk. Men så kom han i tanke om den drengegruppe, han var pilet rundt med det meste af formiddagen. "Godt set." bemærkede han, synligt imponeret. "Jeg er egentlig skabsløve. Jeg starter på Hogwarts til september." Han betragtede hende med et smil. "Hvilket hus går du på?"

[Sophia Pierce]

Skabsløve? Var det nu en ting? Det lød meget sjovt egentlig, og det fik hende til at trække lidt på smilebåndet. "Du minder mig hvert fald lidt om en løve, ved sådan at troppe op og spørge om den slags. Men nej jeg er altså ikke med i nogen gruppe. Jeg tror folks ører ville falde af hvis jeg forsøgte at synge." Grinede hun så. Det var rart at møde en venlig sjæl, overnpå det sidste hun havde været igennem. Imrah kunne bare passe sit og være stædig!

Sophia rakte hånden ud. "Jamen hej. Sophia. Mine venner kalder mg soph eller sophi. Jeg høre til hos slangerne, men bider altså ikke." Huns endte ham et smil, som hun håbede ville blive gengældt. Hvis han var ny var det ikke til at vide, hvad han havde hørt om Slytherins folk.

[Benjamin Mael]

Ben grinede afslappet af hendes ord. Det var sikkert rigtigt, at løverne talte lige ud af posen. Det vidste hun bedre end ham. Han vidste dog, at det var en meget typisk ting for folk af hans gamle kollegium, Wampus.

Han lo impulsivt af billedet af hvordan hendes optræden fik ørerne til at drysse af tilhørerne. "Hvis det er så galt fat, skal jeg nok lade være med at modargumentere dig." lovede han muntert. "Til gengæld tør jeg godt sige, at jeg ikke får hovedpine af at kigge på dig lige med det første."

Initiativ fra en pige var en sikker vej frem hos Ben, og han tog uden videre mod den fremstrakte hånd. "Hey Soph. Jeg er Benjamin, men Ben er alt rigeligt," smilede han. "Det er da godt at vide. Er slangerne i al almindelighed ikke så imødekommende som du?" 

[Sophia Pierce]

Sophia lagde hovedet lidt på skrå og kiggede på ham. Havde han lige givet hende et kompliment. Det lød bestemt sådan. Det var rigtig rart, særligt efter hvad der var sker det sidste stykke tid. "Hej Ben. Velkommen til. Jo Slager r vældig imødekommende. Mange af dem har bare.. lidt af et ry og Slytherin har ikke ligefrem den bedste fortid, med de troldmænd vi har huset i tidens løb." Hun trak let på skuldrene. Hun anså bestemt ikke sig selv som værende i den kategori, men man vidste aldrig hvad andre ville tænke. Det var ikke svært for Sophia at se hvorfor hun var endt hvor hun var og det var så bare et held det også havde gjort hendes familie glade.

[Benjamin Mael]

Ben havde aldrig samlet på fordomme. De gjorde verden til et besk sted, og han var ikke indstillet på at gå rundt med en grim smag i munden fra morgen til aften. Han havde i sinde at se Soph som en ven, indtil det modsatte gjorde sig gældende. Hvis hendes labre lyserøde hår afspejlede hendes personlighed, blev de næppe uvenner lige med det første. 

Han hævede kort øjenbrynene ad hendes skuldertræk, som fulgte en forklaring om husets blakkede ry. "Men der er da ingen logik i, at man som slange er selvskrevet til at følge i fodsporerne på nogle ubehagelige typer, bare fordi man tilfældigvis er fra det samme klubhus. Det lugter lidt af dårlig overtro," Han sendte hende et skælmsk smil. "Jeg får en mindre tillidskrise, hvis du om lidt fortæller mig at du har planer om at overtage verdensherredømmet efter Hogwarts."

[Sophia Pierce]

Det var en ar måde Ben valgte at se på tingene. Han lød som en der var klar til at danne sine egne meninger og holdninger. Det kunne hun godt lide. Smilet blev dermed også større og øjnene en smule mere klare. Det var tydeligt at hun nød det.

"Der er desværre nogen der ser meget sort hvidt på det. Særligt fuldblodsmagerne, som er noget så stolte af dem selv. Det er til at brække sig over nogen gange." Hun undgik detaljen med at hun selv var en en sådan snoppet stolt fuldblodsfamilie, men hun havde trods alt ikke selv fået lov til at vælge familie. Havde hun det, var det helt sikkert en anden hun havde valgt!
Hun kom dog til at grine lidt af ham. "Nu du siger det.. Jeg skulle måske overtage verdensherreddømmet.." Lød det så drillende fra hende, før hun grinede højt.

[Benjamin Mael]

Det var et godt tegn, at de havde øjenkontakt og at Soph havde fået lettere til smil. Ben kunne ikke stå for piger, som lyste af interesse. Selvfølgelig var det smigrende, men han synes det var uendeligt mere spændende at se det engagement som en triviel samtale kunne vække. Soph var åbenbart et af de mennesker, som kunne bidrage positivt i den henseende. 

Han vrængede ad hvordan det forholdt sig med blodstigmaer i landet. "Det må være befriende, at man har nemt ved at se hvad der er rent og urent blod." kommenterede han, med stemmen tilsat en knivspids sarkasme. Bagefter smilede han muntert, som om der ikke var noget bedre og hyggeligere end at give de stramme fuldblodsfanatikere en stikpille. 

Han rullede med øjnene af hende, samtidig med at han smilede drilsk. "Hvis du absolut skal pulverisere mit positive billede af slangerne, så har du bare at være en god verdensleder."

[Sophia Pierce]

Sophia kom til at grine over hele samtalen omkring at overtage verdensherredømmet, der var en let befriende tone ved måden de snakkede om det, frem for når hu hørte på si bror, der rent faktisk ville tage sådan en samtale meget alvorligt! 

Hun kunne dog heller ikke helt dy sig og fortsatte lidt i samme rille. "Åh jo Jeg bliver den bedste verdensleder du har set. Meget bevidst om folket omkring mig. Det bliver mig der bestemmer hvad tøj i alle skal have på." Det lå egentlig ret tæt op af sandheden, i og med hun havde en drøm om at blive designer, så i princippet var udsagnet rigtig nok, men hun forventede nu bestemt ikke at styre verden med sin mode.

[Benjamin Mael]

Ben labbede Sophs regeringsvision i sig uden afbrydelser, og han havde passende påklistret et forblændet ansigtsudtryk til lejligheden. Hendes fascistiske beslutning om at ville diktere folks påklædning vakte en skælmsk latter. "Det kommer jeg absolut ikke til at brokke mig over. Det sparer mig en masse tid om morgenen," sagde han med et glimt i øjet, og lod hende vurdere om det var et troværdigt scenarie. 

"Hvad forestiller du dig at jeg kommer til at få på? Og alle andre, for den sags skyld." Han smilede roligt, overbevist om at han kunne bære de fleste fantasiklæder. 

[Sophia Pierce]

Sophia kom til at grine. Selvom hun gik meget op i sin drøm om at blive designer, var det alligevel ret sjovt sådan at snakke om mode som en styreform. Det var noget hun havde brug for efter en træls oplevelse med Imrah Avery. Hvis bare han kunne have samme lette tilgang ville det ikke være så træls, men det var selvfølgelig også en helt anden situation. 
Sophia så dog på Benjamin. “Hvis det engang skete, ville alle gå velklædt rundt, og have det som blommen i et æg” grinede hun så og rystede på hovedet. 

Hun måtte tænke lidt over hans spørgsmål, og vurderede ham lidt. “Tja overordnet ser skal folk gå i det tøj der klæder dem bedst. For dig er det nok jeans og en skjorte. Men du ser nu absolut ikke slem ud”

[Benjamin Mael]

Ben morede sig godt med Soph. Det gjorde ham positivt indstillet overfor sin skole at vide, at det ikke var alle der opførte sig som stivnakkede engelske stereotyper. Der var selvfølgelig den mulighed, at festen var et sted hvor man undtagelsesvist skejede ud, men det troede han ikke på. 

Han brummede bifaldende hendes plan om at gøre alle velklædte og veltilpas. Han rankede sig en anelse, da hun foreslog skjorte og jeans. "Afslappet og traditionelt. Det ville jeg ikke have noget imod at gå rundt i." Det smigrede ham naturligvis at høre, at det ikke var som led i en forbedring. "Hvordan ville du gå klædt? Og beholder du hårfarven?"

[Sophia Pierce]

Det føltes så dejligt afslappende at stå der og tale med Benjamin. Han virkede til at have samme lette tilgang til livet, og det var virkelig rart, at det ikke var dybt seriøst. “Jeg er sikker på, at du ville se brand godt ud i det. Ikke at du ikke gør det nu, men altså...” komplimenterede hun så og blinkede hun til ham. Han var enormt sød, hvilket gjorde hende glad. “Jo, det lyserøde hår vil blive, det er ligesom en ting. Desuden så ville jeg vel være et dårlig eksempel, hvis ikke jeg ikke allerede gik i det tøj.” Det lød anerkendende uden at lyde selvglad.

[Benjamin Mael]

Hendes høje tanker om hvordan han ville se ud i det hypotetiske outfit, endda selvom det nuværende også sad pænt på ham, fik Ben til at blinke langsomt tilbage. "Jeg stod uden pis og tænkte det samme om dig - at du ser brand godt ud nu her. Sjovt at vi er så enige," tøvede han ikke med at sige tilbage. 

Han smilede imponeret af hendes bramfrie selvværd. "Du kæmper vist ikke med negative tanker om dig selv." Han kastede et nyt blik på det omtalte tøj. "Men det er ganske tiltrækkende." kommenterede han og smilede sigende.