Sommerdage

[Leah Bennett]

Leah anede ikke, hvad fanden der foregik. Det ene sekund havde hun siddet med sin bedste ven i verden og hygget sig, og lige pludselig virkede alt forandret. Hun glippede tungt med øjnene og fulgte ham med blikket.

“Coop,” mumlede hun bedende og trak knæene op under hagen, selvom hun ikke vidste, hvad hun burde sige. “Jeg... Mente du det?”

[Cooper Sullivan]

Cooper var ikke typen der ventede. Ikke at det betød at han var utålmodig, han brød sig bare ikke om selve jagten og respekterede Leah så højt at hvis ikke hun havde lyst til at de skulle kysse, var han ikke den der ville presse mere på. - Havde han været ædru havde han dog nok taget det en tand mere personligt.

"Jaeh." Han så op på hende idet han tog en tår af sin øl. "Du er jo forfanden den skønneste pige jeg kender."

[Leah Bennett]

Måbende så hun over på Cooper et langt øjeblik, men endte så med at slippe en lidt forvirret latter. Måske var han fuld?

"Du har nok drukket for meget, mus," bemærkede Leah omsorgsfuldt og kom på benene, før hun gik helt til ham. Uden så meget omsvøb lagde hun armene om livet på ham og trak sig ind til et kram.

[Cooper Sullivan]

Cooper lod et lille fnys undslippe. Han overvejede i et kort øjeblik ikke at svare Leah. Han følte måske et eller andet sted i sin underbevidsthed at hun gjorde grin med ham.

"Måske." mumlede han og trak på sine skuldre. "Men gør det mine ord mindre sande?" spurgte han og trak hovedet en smule tilbage så han kunne se ned på hende.

[Leah Bennett]

Frygten for, at hun havde trådt ham over tæerne, var evigt tilstedeværende i hendes tanker, men hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op for at berolige den.

Brynene søgte sammen. "Nej, det..." Stemmen døde ud og Leah tog en dyb indånding. "Det gør det vel ikke."

[Cooper Sullivan]

Cooper havde aldrig rigtig før følt en akavet stemning imellem dem, ikke før nu i hvert fald. Han kløede sig lidt på næsen før han tog endnu en tår fra flasken. Leah havde så lidt selvtillid at det nogen gange var svært at løfte hendes humør. Usikkerheden lå over hende som et slør.

"Jeg er desuden heller ikke kendt for at lyve" indskød han efterfølgende og så på veninden med et hævet bryn. Man kunne lige akkurat ane smilet på hans læber.

[Leah Bennett]

Alle de rationelle årsager til, at Cooper skulle have taget pis på hende forsvandt, mens det stod mere og mere klart, at det måske havde været en oprigtig lyst. Men øjeblikket virkede væk nu og Leah vidste ikke, hvordan hun skulle genskabe det.

"Åh," svarede hun derfor og følte sig uendeligt akavet. "Undskyld, det... Vidste jeg ikke, var en mulighed?"

[Cooper Sullivan]

Coopers blik hvilede på veninden. Selvom han var det man ville kunne kalde godt fuld, bemærkede han alligevel de skiftende ansigtsudtryk. Måske havde han spillet lidt for meget på sympatikortet men han var trods alt forblevet ærlig.

"Har du overhovet lyst til at jeg kysser dig?" Det var måske i virkeligheden den bedste måde, da han ikke ville vide hvad han skulle gøre, havde hun afvist ham.

[Leah Bennett]

Cooper var åbenbart blevet til en uendelig række af spørgsmål fra hendes personlige helvede. Ting, Leah aldrig havde troet, hun skulle tage stilling til, fløj nu om ørerne på hende i ét rodet virvar.

"Øh, det... Det ved jeg ikke," indrømmede hun. Jo, det ville da sikkert være fantastisk, men Cooper var hendes bedste ven. Hendes støtte, hendes legekammerat, hendes alt for meget, der kunne væltes ud af balance af et kys.

[Cooper Sullivan]

Cooper havde ikke helt regnet med hvad Leah ville svare. Måske troede han et eller andet sted at alle hans veninder gerne ville kysse ham? Han kløede sig derfor lidt i nakken og trak løst på den ene skulder. Han ville naturligvis ikke tvinge hende og blev pludselig helt i tvivl om hvor den akavede stemning kom fra.

"Det behøver vi heller ikke dvale mere ved" mumlede han så og tog en ordenlig slurk inden han trillede rundt på gulvet og lagde sig på ryggen med blikket mod loftet der allerede snurrede for hans øjne.

[Leah Bennett]

Emnet var lukket. Chancen var kommet og gået, og Leah havde stadig ingen anelse, hvor hun stod henne i forhold til det hele. Derfor nikkede hun også blot og tog en tår øl mere, mens tavsheden sænkede sig.

[Cooper Sullivan]

Cooper var igen på vej hen imod køleskabet, men på sin kravlen hen over gulvet stødte han hovedet op i det lille bord ved sofaen. Bandende og krøllet sammen lå han nu og trillede på trægulvet.

"For fanden. Av for satan." mumlede han og skar en arrig grimasse. Bordet havde haft en så skarp kant at det blødte fra hans pande.

[Leah Bennett]

Leah så forundret efter ham, men så snart hun så blod, begyndte det at svimle en smule for hendes øjne.

"Er du ok?" kaldte hun forsigtigt og prøvede ikke at give efter for kvalmen og den snurrende fornemmelse i hovedet.

[Cooper Sullivan]

"Det er bare en lille skramme. Men det ville være en oplagt mulighed for dig at vise mig lidt medlidenhed" smålo Cooper der sendte veninden et smil. Han tørrede blodet væk og ignorede den røde farve på sit ærme.

Okay, måske spillede han kraftigt på det lille slag, men han nægtede at lade stemningen udvikle sig og blive endnu mere akavet end den havde været kort forinden.

Han rejste sig halvt og kravlede op i sengen han netop fik spottet i det halvmørke rum. Hvis ikke andet kunne han da falde i søvn et blødt sted.

[Leah Bennett]

Leah rynkede brynene i bekymring og fulgte efter Cooper hen til sengen. Tøvende så hun på ham, mens han lagde sig til rette, før hun selv tog plads ved siden af ham. Der var et par centimeter mellem dem, men ikke mange og hun rakte blidt ud og strøg ham over panden.

"Jeg ville ønske, jeg var myndig," hviskede hun mildt og mærkede hvordan hun blev lidt kvalm af blodet. Hun sank en klump og fandt hans øjne med blikket i stedet. "Så kunne jeg ordne det på ingen tid."