Badet i gyldent lys

[Noah Earnshaw]

Morgener som denne gav ham en stærk følelse af at resten af dagen skulle være ligeså perfekt, for ikke at tilsmudse den. Nok kunne arbejdet være belastende, men Renata var gået fra at være et frustrationspunkt for flere år tilbage, til nu at være dén der hurtigst fjernede alt pres fra hans øjne.

"Du har ret. Han har vist intet at klage over." Medgav han, som han strakte nakken en smule frem, for at placere et kys mod hendes læber. En farlig leg, taget i betragtning af deres to kopper. Derfor var kysset igen flygtigt, selvom det ligeledes føltes ømt og ærligt.

[Renata P. Earnshaw]

Renata grinede igen lavmælt, mens hendes mave slog kolbøtter. Den forstummede først mod hans læber. Det var ømt, selvom det ikke vare længe og hun kunne derfor ikke dy sig for at strække halsen og tage endnu et, der blev til to, tre og fire.

Med en modvillig lyd trak hun sig lidt tilbage igen. "Du er så pisse dejlig," konstaterede hun fornøjet og tog en tår af sin kaffe.

[Noah Earnshaw]

"Og du bander for meget." Konkluderede han med et smil, som han satte porcelænet til læberne igen og slugte en smule af den dejligt-stærke kaffe.

Øjnene flød kortvarig rundt i soveværelset. Lyset, der faldt ind af vinduerne var smukt, og vidnede om varmen udenfor. Sommeren havde virkelig fået sit greb i England. "Jeg lovede forresten af hjælpe frøken Peterson med at flytte de sidste ejendele ud i dag." Han omtalte selvfølgelig en af naboerne i opgangen. En gammel dame, hvis Kneazle var lidt af et interessepunkt for Noah. "Har du planlagt at få arbejdet lidt?"

[Renata P. Earnshaw]

Det portugisiske ophav havde formet Renata til en kvinde, der godt kunne lide at krydre sin tilværelse. Ordene var følelsesfulde og spraglede, tøjet farverigt, maden krydret og kaffen stærk. "Du er for sart," fnøs hun muntert.

Hun tog en tår mere af kaffen, mens Noah talte og nikkede ind i mellem. "Mh," forlod det hende, mens hun fik slupret lidt mere kaffe i sig. "Jeg regner i hvert fald med at få sendt nogle ugler ud og få kigget lidt på nogle ting, jeg har fået sendt fra Tyskland."

[Noah Earnshaw]

Der var en kontrast mellem dem i deres adfærdsmønstre. Mens dette var noget der havde fået ham til at distancere sig i starten, var det nu en af de aspekter han satte mest pris på. Det gjorde ægteskabet mindre kedsommeligt.

"Flittige kvindemenneske." Konstaterede han over koppen, som Renata fortalte om sine gøremål. Han lænede nakken en smule mere tilbage mod sengegærdet. "Vi kunne også bare blive i sengen hele dagen..." Foreslog han, lidt ironisk. Han var trods alt ikke typen der veg fra sine aftaler.

[Renata P. Earnshaw]

Renata slap en munter lyd og blinkede til ham over endnu en grådig tår kaffe. "Du ved, hvad man siger om den tidlige fugl."

Kaffekoppen blev hurtigt stillet på natbordet, før hun også snuppede hans kop og stillede den ved siden af. Fingrene var straks efter på eventyr op over hans overkrop. "Du må ikke drille," mumlede hun kælent.

[Noah Earnshaw]

Den tidlige fugl fanger ormen, var det en eufemisme i den her sammenhæng? Kaffen blev nupset ud af hans fingre før han tillod sig at tænke nærmere over det, og netop også som han skulle til at sætte læberne mod den igen.

"Mhm, jeg tror det er dig der driller, kaffestjæler." Lød det fra ham, som han tillod sig at lægge omkring hendes nysgerrige fingre, for at trække hende en smule ned over sig. Et smil kærtegnede hans ansigt.

"Hvis ikke jeg må få min koffein, må du jo opkvikke mig."

[Renata P. Earnshaw]

Renata fnøs fornøjet og trykkede et kys ind mod hans bløde læber. De kunne altid få hendes tanker hen på ballade og alt andet end arbejde og aftaler og tjenester.

"Selvfølgelig," svarede hun og kyssede ham igen.

[Noah Earnshaw]

Kyssene var den bedste form for opkvikning man kunne ønske sig. Han pressede sine læber mod hendes, mellem de udvekslende smil.

"En smule mere, Mrs. Earnshaw." Bad han, som han flyttede sin hånd fra hendes, for at stryge hendes kind en smule med nogle blide og fristede fingre. Gøremålene ventede så snart han trådte ud af sengen. Måske kunne han få sig et par ekstra kys på medvejen?

[Renata P. Earnshaw]

"Du er en krævende mand, Mr. Earnshaw," konstaterede hun uden beklagelse i stemmen og kærtgnenes intensitet øgedes en smule, som hans hånd fandt hendes kind. Noah havde lært at få hendes mave til at slå kolbøtter.

En beklagende lyd forlod hende mellem kyssene. "Bliv her med mig. Det ville være en skændsel, hvis du tog tøj på."

[Noah Earnshaw]

Tænderne blev blottet i et varmt smil. "Du elsker mig alligevel," Lød det dernæst fra ham, med en overbevisning i sine ord. Han vidste at der var en særlig forbindelse mellem dem. Nok havde vejen dertil været hård, men da det pludselig havde sagt klik mellem dem, fortrød han ikke et øjeblik.

"En skændsel?" Han placerede endnu et kys mod de bløde, sexede læber. "Jeg troede du havde alle mulige tyske dokumenter at se på?" Drillede han blidt.

[Renata P. Earnshaw]

"Jeg elsker dig altid," hviskede hun ømt mod hans læber og nappede ham en gang i den fyldige underlæbe, før hun kyssede ham igen. Det havde hun aldrig troet, hun ville, men nu var de der.

Renata lo lavmælt ind mod hans læber og kyssede ham flygtigt igen. "Som om nogen ville bebrejde mig ikke at kunne fokusere på tyske dokumenter, når jeg har en mand som dig i sengen."

[Noah Earnshaw]

De kærlige ord sendte en varm følelse gennem hans krop. Sådan en fornemmelse svandt åbenbart ikke hen med årene. At han følte sig så tryg med Renata kunne vel også ligge i, at de begge havde stået i en lignende situation i begyndelsen. Frustrationerne havde vel gjort dem stærkere på sigt.

"En mand som mig..." Han smagte lidt på ordene og smilede, en smule selvtilfredst mod hende: En gestus der var ment i spøg, eftersom alle der havde et kendskab til Noah måtte vide at han aldrig ophøjede sig selv uironisk. "Og hvordan er jeg så, eftersom du vil lade dine internationale kontakter i stikken for min skyld?"

[Renata P. Earnshaw]

Renata smilede smørret og nikkede ganske let. "En mand som dig," gentog hun kælent og havde intet imod, hvis det kunne bygge til Noahs selvtillid. Han havde altid været så beskeden.

"Én, der ville vide, hvad han skulle bruge al tiden på, hvis han brugte en hel dag i sengen med mig."

[Noah Earnshaw]

Den kælne stemme var ikke til at stå for. Det var intet ved Renata. Nok havde hendes gå-på attitude været voldsom for den landlige knægt i starten, men nu var han vokset op, og elskede dé impulsive sider af hendes karakter.

"Jeg har mine ideer." Sagde han, som han begyndte at pille lidt ved en lok af hendes mørke hår. "Nu hvor du bringer mig kaffe på sengen,-" Begyndte han, men rettede hurtigt sig selv, "Selvom du ikke lader mig drikke den - burde jeg måske gøre lidt godt for dig." Han gav hende et blidt kys.