Mørke sandheder

[Patsy Murray]

Outfit 
Tidspunkt: d. 8. August om eftermiddagen
Tråd til @nille

Livet havde været hårdt for Patsy, siden branden der havde revet Duncan Brown fra hende. Det var ikke ofte hun smilede og slet ikke ofte hun lagde tankerne væk om ikke der var noget hun kunne gøre. Det var ikke et direkte ønske om hævn, men noget i hende havde sat sig fast på at dette ikke skulle ende her. Hun måtte gøre en sidste ting for Duncan.

Hun havde derfor opsat et møde med sin gode ven Fergus som nu arbejde i ministeriet, måske han kunne hjælpe. Uanset var hun for bange til at gå direkte til en Auror, særligt efter at Emma, Duncans mor havde truet hende med at der kunne ske ting for andre i familien. Dette hjalp dog stadig ikek på at Duncan var væk.

Patsy skulle møde Fergus på Floridors, hvor hun nu sad og ventede. Tøjet bar tydelig præg af det mørke der var inde i hende, og hun var slet ikke så udadvendt og glad som hun plejede, mest var hun bare en skygge af sig selv. Da hun fik øje på Fergus vinkede hun dog, så han kunne se hende. "Hej.."

[Deleted]

Selvom Fergus havde lovet at bruge al sin ledige tid med Penelope, så havde han aftalt at mødes med Patsy. Han ville ikke få mulighed for at se hende så meget, når hendes år på Hogwarts begyndte igen. Penelope havde alligevel også noget hun skulle, så selv hvis han ikke havde planlagt noget, ville han ikke have haft mulighed for at være sammen med Penny.

Hans nye position som aurorlærling tog meget af hans tid, og præcist som håbet elskede han det. Hvis der havde været tvivl om at vælge denne karriere var det væk nu. Det var hårdt, tidskrævende men det hele værd.

Alle disse tanker blev med det samme afbrudt, da han så Patsy. Den ellers glade og farverige pige var blevet det direkte modsatte. Der var helt klart noget galt, hvilket måtte være grunden til at de skulle mødes.
Han satte sig ned overfor hende og sendte hende et lille smil. “Hej. Hvad så?” Hun ville nok fortælle ham det hele, og muligvis også med det samme.

[Patsy Murray]

Da Fergus var helt henne ved hende, sendte hun ham et lille smil, det dog ikke nåede øjnene, de forblev mørke. Hun vidste ikke hvor meget Fergus vidste om branden, men det havde trods alt stået i aviserne og der havde også stået Duncans navn. Hun sukkede ved tanken, Det føltes så frygteligt tomt uden ham. 

"Jeg har brug for din hjælp. Dvs jeg har nok brug for en Aurors hjælp, men... Jeg kan ikke gå til dem, så det bedste jeg kan gøre er at snakke med dig om det." Det var ikke meningen at det skulle lyde så gådefuldt, men som med Liam ville hun give Fergus en chance for at trække sig inden hun fortalte noget. Med andre ord, hun ville være helt sikker på at Fergus ville være en del af det og hører om det, inden hun trak ham med ned.
Det at hun så helt forkert ud i forhold til hvad hun plejede, nævnte hun intet om, Det var sådan hun følte sig jo. 

[Deleted]

Dette møde var ikke for at gøre som venner og have en normal snak, men fordi Patsy havde brug for en Auror - eller, hun havde brug for en, som hun kunne stole på. Fergus måtte indrømme at han var noget skuffet, men han valgte at lade det ligge. Hvis hun fortsat hev fat i ham udelukkende på grund af hans position som aurorlærling, ville han sige noget til hende, men dette var kun første gang. Han måtte give hende en chance; måske havde hun en reel god grund.

"Og her er jeg. Så hvad er det du har brug for hjælp med? Vær dog opmærksom på at jeg ikke kan, eller vil, hjælpe med hvad som helst." Der var nogle sager, han ikke skulle blande sig i. Han ville ikke risikere sin position som lærling, det var helt sikkert.

[Patsy Murray]

Hun så på ham lidt. Var han mon blevet skuffet over, at det var derfor hun havde taget fat i ham? Men det var jo hans job nu, og hun stollede på ham. Det var vigtigt.
Hun rømmede sig lidt og så sig omkring, før hun så på Fergus. "Jeg øhm.. Har du læst avis for nylig? Med.... Med u...ulykken. Duncans ulykke." Det var svært at snakke om ham, men det var nødvendigt. Det her var måden hun kunne hjælpe ham på. Hun tøvede og fortsatte. "Sidst jeg var hjemme hos ham.... Det er nogle dage siden nu.  Jeg øhm.... Han far kom og han.... brugte en forbandelse på ham." Hendes mave slog øjeblikkeligt knuder og hun mærkede hvordan der begyndte at prikke i øjnene, men hun forsøgte at holde tårerne tilbage. Derfor trak hun også vejret dybt. "Dolor... To gange.. Det var modbydeligt. Fergus. Jeg så det, men jeg lovede ikke at sige det til nogen og nu...." Hendes skuldre begyndte at ryste og hun så ned i sine hænder. Hvad hvis Duncan havde været i live, hvis hun havde sagt noget noget før?

[Deleted]

Avisen? Fergus tænkte tilbage, men han havde ikke haft tid til at tjekke de seneste nyheder, men han mindes at have læst en overskrift omkring en brand. Måske var det, det hun hentydede til? For hvis han ikke huskede helt forkert havde der været en person, som omkom under den brand. "Snakker du brand ulykken?" Spurgte han med let sammenknebne øjne.
Det var ikke en overraskelse, at hvad Patsy havde set og oplevet måtte have været frygteligt, men det rørte ham ikke. I hvert fald ikke lige nu. Lige nu virkede det ikke til at hun ville trøstes, men hellere få hjælp til.. et eller andet omkring Duncan's død. "Hvem fik dig til at love det? Duncan?" Han behøvede nok ikke at forklare hende, at brug af Dolor-besværgelsen var imod loven. "Patsy. Hvad er det helt præcis du vil have hjælp med?" Indtil videre kunne han ikke se, hvor hun ville hen med det hele.

[Patsy Murray]

Hun nikkede til hans spørgsmål om hvorvidt det var branden hun snakkede om. Men hans ellers lidt kolde facade var hård at acceptere, og dog hjalp det hende også fra at blive mere ked af det. Hun rømmede sig derfor og fortalte. "Jeg var hjemme hos Duncan, da hans forældre dukkede op. De sagde alt muligt til ham, som jeg havde svært ved at høre fordi jeg gemte mig i køkkenet, men jeg hørte hans far kaste Dolor på ham først en dag i få sekunder og så... Så en gang mere i næsten et minut. Det Truede ham Fergus med at han ikke måtte sige noget til nogen om det, fordi de så bare ville gøre det der var værre. Der er kun to ting der er være end Dolor Fergus!"
Hun prøvede ikke ikke at tænke for meget over Duncans skrig inde i hovedet, men de lød igen og igen. "Duncan fik mig til at love det, men hvad hvis det er derfor han er.. væk nu? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har brug for min ven og for at sige det til nogen, så... så jeg ved jeg har gjort hvad jeg kunne for at hjælpe." Fergus kendte Patsy godt nok til at vide, hvor meget hun hadede at stå i en situation, hvor hun ikke kunne hjælpe, hvilket dette nærmest var.

[Deleted]

Fergus afbrød hende ikke på noget tidspunkt imens hun snakkede. Han lyttede til hendes følsomme forklaring, men stadigvæk forstod han ikke hvad det var hun ville. Hun havde sagt at hun havde brug for en Auror, men så alligevel ikke, hvilket var grunden til at hun tog fat i ham. En aurorlærling, som også var hendes ven. Men hvad kunne han gøre? Eller, rettere sagt, hvad ville hun have ham til at gøre?

"Du kom ikke til mig, fordi du har brug for en ven og det ved du også godt." Det var måske en anelse hårdt af ham at sige. Hun havde mistet en hun elskede. Hvis det havde været ham og Penelope i den situation... Bare tanken gjorde ham ked af det. "Jeg er ked af al det du har gået igennem, og jeg vil hjertens gerne hjælpe, men du nævnte i starten, at du har brug for en Aurors hjælp, men ikke kunne gå til dem. Hvorfor skal du bruge en Auror til dette?" Selvfølgelig var det med Dolor-besværgelsen noget en Auror skulle kigge på, men han forstod ikke sammenhængen mellem dét og brandulykken.

[Patsy Murray]

“Jeg havde også brug for en ven. For dig. Min sommer har været virkelig dårlig og ja, jeg har bare manglet de gode ting” sagde hun ærligt og så på ham, så han kunne se st hun mente det. 
Men Fergus snakkede videre om arbejde, hvilket jo også var godt nok. “Jeg har grund til at tro, at branden ikke var en ulykke men en måde at komme af med Duncan. Jeg har brug for at nogen tager sig af hans forældre. De kan ikke gå frit rundt. Og jeg kom til dig fordi du er min ven” prøvede hun at forklare. Det var lidt rodet, men hun var heller ikke helt på toppen. 

[Deleted]

Fergus vidste ikke helt hvad han skulle sige til hende. Han kunne ikke bare begynde en efterforskning på Duncan's forældre, hvis det da var det hun ville have ham til. Han var kun en førsteårs aurorlærling og han havde end ikke været det i specielt lang tid. Han var ikke trænet til det endnu.

"Selvom jeg rigtig gerne vil hjælpe dig, Patsy, så kan jeg ikke. Jeg er en aurorlærling, ja, men jeg er kun lige begyndt. Hvis du vil have at noget skal gøres med hans forældre, en efterforskning eller lignende, så er du nødt til at tage fat i en rigtig auror."

[Patsy Murray]

Patsy kiggede på ham med fjerne øjne. Hun havde gjort et forsøg. “Det er fint nok Fergus. Det var også mest et håb” forklarede hun ham så. 
Så var det som om noget i hende ændrede sig og et lille smil kunne anes. “Jeg er glad for at se dig igen Fergus” det var ærligt og dyb reelt også selv midt i hendes sørgelige sind for tiden. 

[Deleted]

"Beklager at jeg ikke kan gøre noget for at hjælpe dig." Han ville ønske at han kunne gøre noget, et eller andet, men han vidste ikke hvad. Han havde ikke ressourcerne, træningen eller tilladelsen til at gøre noget. Medmindre han ville risikere sit eget liv.
"I lige måde. Jeg er ked af al det der er sket. Jeg ville virkelig ønske jeg kunne hjælpe dig, og hvis jeg finder på noget, så skal jeg nok sige til."

[Patsy Murray]

Patsy smilede, hun vidste at Fergus nok ville hjælpe, hvis han kunne. Det var interessant at se hans reaktion ved siden af fx Liams reaktion, men det var også meget rart, de ikke var ens. Lidt efter nikkede hun. "Tak Fergus, mere kan jeg ikke håbe på." Så kigged hun ind mod butikken. Måske de skulle købe en is og bare hygge sig? "hvordan går det egentlig med dig? dig og Penelope?" Blikket var igen vendt mod ham. Hun havde mødt Penelope til afslutningsfesten på toilettet, hvor d begge havde grædt, men det lod til at hvert fald Fergus og Penelope, havde løst deres problemer.

[Deleted]

Det var tydeligt, at Patsy ønskede deres samtale hen på noget andet, end Duncan. Dog var han ikke interesseret i at snakke om sit eget forhold, selvom det på sin vis gik udmærket. Derfor trak han blot lidt på den ene skulder og kiggede ned i bordet.
"Det går vel okay. Vi har begge to så travlt, så vi har ikke specielt meget tid sammen." Hvilket var enormt irriterende. Selvom noget var forandret, blandt andet at hun var kommet til at bide ham og han nu havde varulvelignende tendenser, ville han stadig være sammen med hende meget af tiden. "Vi gør dog vores bedste for at få det til at fungere."

[Patsy Murray]

Patsy holdt meget af Fergus, selvom forholdet til ham aldrig havde været det samme som til Liam. Men de bedrog begge med noget godt. Et smil kunne anes, da han fortalte omkring hvordan det gik. "Jeg er glad for at du klare dig godt og at du og Penelope hænge sammen endnu. Hun virker meget sød. Jeg mødte hende jo til afslutningsfesten." Forklarede Hun så. Hun havde vidst aldrig fået nævnt den del for Fergus. Det var vel i princippet også ligegyldigt. "Jeg håber det fungere for jer. Jeg kan godt lide hende." Prøvede hun så fortsat. Det var svært at small talke samen som hun havde det.