Sensommer viser

[Melanie Burton]

Melanie havde oplevet dem der var værre, for hende virkede Benjamin stadig ret sympatisk. Hun smilede en anelse og strøg en lok af sit hår om bag øret.
"Ser du altid så positivt på alting?" Spurgte hun og blottede tænderne i et skævt smil. Han var nem at tale med og hun blev i rimelig godt humør af det.
"Du må komme og besøge mig i London en dag. Det kunne være hyggeligt." Sagde hun og mødte hans blik.

[Benjamin Mael]

Ben havde stadig en vag følelse af, at det som fyr var nemt at være ufølsom. Blev han vraget af en pige til fordel for noget bedre, ville han have grinet. Men fyre var nok mere tomhjernede, når det gjaldt flirts. Heldigvis tog Mel det med et smil og spurgte, om han altid var så optimistisk.

Han kløede sig i nakken med et fjoget smil. "Tjo, det gør jeg vist egentlig. Jeg er i hvert fald blevet ret god til at sætte tingene i et større perspektiv efter at min mor døde." Han var et stort tandsmil, da hun foreslog at han besøgte hende. "Det vil jeg meget gerne! Jeg har heller aldrig været i London, så det er jo nærmest et godt tegn."

[Melanie Burton]

Melanie så lidt overrasket på ham. Hun havde slet ikke forventet at den sætning skulle dukke op.
"Din mor?" Udbrød hun og så på ham med et lettere bekymret blik i sine øjne. Det lød ikke som om han havde haft det helt så nemt som hun havde fået en ide om.
"Så vil jeg vise dig byen." Sagde hun og smilede en anelse. Hendes tone var ikke så begejstret som den ville have været, hvis han ikke lige havde fortalt hende at hans mor var død.

[Benjamin Mael]

Ben havde slet ikke regnet med, at Mel blev så påvirket af hans mors skæbne. Hun så på ham med ægte bekymring og empati: noget som var ganske uventet for Ben, der havde levet med Gracies fravær så længe, at det var et neutralt samtaleemne på linje med en af Gamps magiske love.

"Hun var skadedyrsbekæmper for MACUSA. Hun var med til at holde folks gårde og skovområder fri for generende Dugbogs og Hidebehinds. Jeg var i skole da det skete, hvilket både var godt og dårligt." Han smilede taknemmeligt. Det lettede, at hun ikke så på ham som om han var sindssyg.  

Hendes forslag blev modtaget med et entusiastisk grin. "Det lyder rigtig godt. Viser du mig også noget af det du godt kan lide at lave, når du ikke er i skole?" Hun skulle selvfølgelig ikke bare være turistguide. 

[Melanie Burton]

Melanie forstod ikke halvdelen af hans forklaring. Hun havde ingen ide om hvad Macusa var og Dugbogs og Hidebehinds fik heller ingen klokker til at ringe. Derfor betragtede hun ham blot med et sørgmodigt blik og nikkede derefter. Det måtte være hårdt at miste en forældre, hun havde ikke selv prøvet det, men hun forestillede sig det var svært.
"Selvfølgelig. Min chauffør kan køre os rundt, så er det nemt at komme fra sted til sted." Sagde hun og smilede skævt.
"Men vi bliver nok nødt til at have en mand ekstra med, hvis jeg skal ind i turistattraktionerne. Ellers ender det med at blive en ubehagelig oplevelse."

[Benjamin Mael]

Selvfølgelig nød han ikke at se Mel bedrøvet, men det varmede Ben at vide at hun bekymrede sig på et eller andet plan. Sorgen efter hans mor var blevet som gigtsmerter, man vænnede sig til. Hans far havde reageret så dårligt på tabet, at hans eget afsavn føltes uvedkommende. 

Ben måbede forbavset. "Du har din egen privatchauffør? Wow," Pludselig kørte han ikke længere rundt i sin egen rille, men havde i stedet travlt med at sunde sig over nyheden. "Altså, der er da også folk med egen chauffør i Amerika, meen," Han lænede sig forover mod hende.

"Hvordan kan det være, at du bliver kørt rundt? Og har en ledsager med ved seværdighederne," Han kunne vitterligt ikke komme med en god antagelse om, hvorfor Mel havde så mange voksne omkring sig. Hans eneste bud var at hun måske virkelig manglede stedsans. 

[Melanie Burton]

Melanies kinder blev en anelse røde over hans reaktion og hun så flovt ned mod sine knæ.
"Mange mennesker i mugglerverden kender mine forældre. Derfor kender de også mig, så jeg har lidt svært ved at transportere mig selv." Sagde hun og gav sig til at pille lidt ved en lok af sit hår.
"Og hvis jeg skal ud et sted hvor der er mange mennesker tager jeg nogle gange en bodyguard med. De er diskrete, men det er det sikreste. Når man er en folk kender i mugglerverden, er der større chance for at nogen vil gøre en noget." Hun var blevet bombet med sikkerhedsregler siden hun var lille.

[Benjamin Mael]

Ben havde ikke forestillet sig, at Mel ville rødme og blive betuttet over at hun behøvede en chauffør og en livvagt. Det ville nærmest være kommet mindre bag på ham, hvis hun havde pralet og behandlet det som en selvfølge. Det havde mange andre gjort - alle andre end søde Mel.  

Han blinkede forbløffet over, at bilen ikke var en luksusgode men en nødvendighed for at hun kunne være i fred. "Hold da op. Det kan da ikke være særligt fedt, at du får al den opmærksomhed på grund af dine forældre?" Han nikkede, synligt ærgerlig på hendes vegne. "Det lyder besværligt. Men du har forhåbentligt aldrig haft brug for dem som andet end en forholdsregel?" 

[Melanie Burton]

Melanie smilede en anelse over hans svar. Det var altid interessant når hun fortalte magikere om sit liv. Mugglere syntes altid at det måtte være fantastisk at være kendt, sådan var det dog i sandhed ikke rigtig.
"Nej, det er bare en forholdsregel. England er nu også et rimelig sikkert sted." Sagde hun og smilede svagt.
"Men det er ikke kun på grund af mine forældre, det er også fordi mit arbejde i sommerferien også gør at folk kender mig. Så nogle gange tager de billeder af mig. Ja, det lyder mærkeligt, men det er mit liv."

[Benjamin Mael]

I Bens ører lød det frygteligt generende, at man blev ombejlet af fremmede bare fordi ens forældre var kendte. Hvis nogen bad Ben hilse hans far og sige at illustrationerne af Snargaluff-træet var inspirerende, ville han ret hurtigt forsøge at fortrænge det, selvom det var en betænksom gestus. 

Han nikkede med et oprigtigt smil. "Puha. Det letter lidt at høre, at folk er ordentlige mod dig. Ellers var mit mentale billede af hvordan folk i England nedarver gode manerer også krakeleret," Han lagde hovedet spørgende på sned, da hun sagde at hendes sommerferiejob også tiltrak nysgerrige blikke. "Det er da uhøfligt, at du bliver fotograferet på arbejdet. Man skulle tro at de ville sælge postkort og plakater med dig," Ellers var det lidt uhyggeligt at fremmede ofte fotograferede hende. 

[Melanie Burton]

Melanie grinede lidt af hans ord om engelske manerer. Hun fandt det rimelig morsomt, fordi det var så sandt. Han havde dog tydeligvis ikke forstået hvad hun mente i forhold til sit arbejde, men hun var ret vant til at magikerne havde lidt svært ved at sætte sig ind i hendes verden.
"Det er jo også det jeg lever af, når jeg ikke er i skole. Fx her til sommer så fik jeg taget billeder for et mærke der hedder Lancome. Så bruger de et billede af mig, når de reklamerer for deres produkter. Det er ligesom annoncerne i Profettidende." Sagde hun og smilede til ham. Det var lidt svært at forklare, men hun håbede han forstod.

[Benjamin Mael]

Ben kom med nogle bøvede, overraskede udbrud over hvad Mel lavede udenfor skoletiden og hvad hun fik taget billeder til. "Nååh, der er altså meningen at du får taget billeder! Og folk opsøger dig, fordi de genkender dig fra plakaterne i gadebilledet." Han lød næsten umodent stolt over at han havde fået sat tingene i en plausibel sammenhæng. 

"Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke ved hvad Lancome er. Men det lyder interessant, at du reklamerer for det som i aviserne. Det lyder som en slags positiv wanted-plakat, hvor du ikke er eftersøgt men giver folk ulovligt meget lyst til at eftersøge din ting i stedet," 

[Melanie Burton]

Melanie smilede skævt da han forstod det. Det var også et højst besynderligt job, når man tænkte på hvordan det så ud udefra.
"Netop." Svarede hun bekræftende og lagde hovedet på skrå. Hans næste ord fik hende dog til at grine en anelse og hun rystede lidt på hovedet over hans sammenligning og smilede stadig bredt da hun svarede ham.
"Sikke en sammenligning at komme med. En forbryder. Hvor fantastisk. Du har dog ret, det er meningen jeg skal få folk til at tænke 'åh det vil jeg også have'." Hun rystede lidt på hovedet.
"Egentlig vil jeg meget hellere være skuespiller."

[Benjamin Mael]

Ben havde aldrig tænkt over, at de ansigter og kroppe som strategisk var placeret midt i ens dagligdag tilhørte søde, jordbundne mennesker som Mel. Ubevidst havde han altid antaget, at billboardsne viste overmennesker, der var mange atmosfæriske lag væk fra skole og kærestesorger. 

Han klukkede muntert ad hendes rystende hoved. "Du må være pænt god til dit arbejde, når folk husker dig fra reklamen og vil have et billede af dig, med alt hvad du har. Jeg tager aldrig billeder af de gode annoncer i Profettidende. Undtagen på de dage hvor min korttidshukommelse er punkteret," Han smilede entusiastisk ad hendes fremtidsdrøm. "Det bør du da holde fast i. Kan al din annoncørerfaring ikke hjælpe dig i gang som skuespiller, når vi er færdige med skolen?" spurgte han håbefuldt. 

[Melanie Burton]

Melanie var god til det, men en del af grunden til at hun var populær var i ligeså høj grad på grund af sin familie. Hun var født ind i det og havde haft fordelene fra barns ben.
"Sikkert. Jeg burde bare starte nu. Jeg vil gerne færdiggøre min uddannelse, men samtidig er der en del jobs jeg bliver nødt til at sige nej til." Hun sukkede en anelse.
"Men jeg vil bare gerne holde fast i den magiske del af mig selv også og ikke bare forsvinde ind i showbizz." Sagde hun og smilede en anelse.
"Det er vigtigt at have begge ben på jorden i den branche."