Når ilden knitre og roen falder på

[Victoire Weasley]

"Ja, hvis. Men det ved du jo ikke med sikkerhed. Har du i det mindste overvejet om du kunne komme i lærer hos en kunster?" Der måtte være kendte kunstere på De britiske øer som ønskede at lærer fra sig. Det nyttede ikke noget at være sin egen lykkes smed når det kom til hendes lillebror. Han ville slet ikke tjene nok til at flytte hjemmefra, og selvom hun elskede ham var hun ikke sikker på at hun ville lade ham flytte ind i hendes egen lejlighed, den var simpelthen for lille.

Hun undede ham dog at have drømme og var helt ked af at brase den bobbel som han tydeligvis levede i lidt for tit. "Aha. Det er ingen sikkerhed." sagde hun i en lidt bestemt tone.

"Men den virker, gør den ikke?" Smålo Victoire der allerede dansede lystigt i kæden.

[Louis Weasley]

Louis blev rød om ørerne. Han havde faktisk ikke overvejet at finde en mester at komme i lære under. Hvorfor havde han ikke selv tænkt på det? Det var faktisk ikke helt dumt. "Jeg finder ud af noget Vic det lover jeg. Du skal ikke være bekymret."

Med de ord lod han det ligge og valgte at deltage i kæden i stedet. Det var med tøvende hænder at han tog fat i pigen ved siden af og han sørgede for ikke at kigge hende i øjnene, det turde han ikke. I stedet fokuserede han på sin søster.

[Victoire Weasley]

"Du kan ikke tage bekymringen fra mig Louis." lo Victoire med et lille smil spillende på sine læber. Hun ville nok aldrig holde op med at være det, heller ikke skulle han få et godt job og finde en sød pige. Den evige bekymring lå bare til hende.

Victoire lo mildt som hænderne skiftede, og kæden bevægede sig tættere mod bålet. Dansen havde altid været noget af det bedste ved fejringen af Høstfesten. Hun følte sig fri af forpligtelser og kunne for alvor slappe helt af.

Hun faldt forpustet om på sin stol og hev efter vejret. "Åh jeg bliver aldrig træt af det" hviskede hun i et grin.

[Louis Weasley]

Han grinede med sin søster. "Nej, det er vidst ikke let. Faktisk tror jeg den del er ret så umulig." Det var også okay, for han kunne egentlig godt lide hendes bekymringer. De havde altid været der, og ville altid være det. Det ville føles tomt uden.

Louis glemte lidt af sin generthed, som dansen tog fat, og da han fik øje på en jævnaldrene pige i kæden, sendte han hende da også et smil. Et han selvfølgelig ikke håbede Vic ville bide mærke i.
Da de igen satte sig, følte Louis sig let om hjertet og grinede af sin søster. "Nej du er en rigtig dansenymfe, når du først går igang."

[Victoire Weasley]

"Åh. Du ville hade hvis jeg ikke var efter dig cheri." lo Victoire muntert og glemte hans hånd da de igen dansede side om side i kæden. Hendes blik vandrede af og til mod de unge piger i håb om at en af dem var et passende match til Louis.

Victoires blå øjne var ikke til at slippe af med. Hun var skarp, og lagde også mærke til det blik som hendes lillebror sendte en sød ung pige. Hun sprællede med sine ben og slog et par lyse lokker over skulderen. "Ja det kan jeg vist ikke slippe fra. Du var nu heller ikke værst selv, selvom jeg ikke vil fornærme dig ved at kalde dig en dansenymfe" lo Victoire og tog en tår af sin vin som netop var blevet placeret foran hende.

"Nej og se. Der må også være andre der syntes om at jeg danser. Det er mit tredje glas som jeg ikke selv har betalt for" kom det smigrende fra hende som hun nikkede hen imod den ældre troldmand der tydeligvis havde sendt glasset hendes retning.

[Louis Weasley]

Louis trak på skuldrene. "Jeg ville sikkert komme til at kede mig, eller begynde at føle mig ensom. Helt sikkert ville dog nok være at jeg ville lige en husalf, der var faret vild i en vaskekurv." Okay, det var måske ikke den bedste sammenligning, eftersom husalfer jo ligesom ikke bare kunne tage tøj op af en vasketøjskurv, men nu var det altså sagt. Han mente desuden intet ondt i det, det var bare det bedste han lige kunne komme i tanke om om dårlig tøjsmag... tøj valg?

Han grinede og smilede stort til sin søster. Hvis sandheden skulle frem, så var han nok lidt gladere nu på den anden side af dansen. Det gjorde godt at få rørt sig og hygge sig med andre. Det blev man glad af... i små mængder. Han grinede da han fik øje på glasset. "Pas på Teddy ikke hører om det."

[Victoire Weasley]

"Der kommer en dag hvor du kan klare dig selv. Men indtil da." Victoires stemme var blød og varm og man kunne se på hende at hun virkelig holdte af sin bror. Hun gjorde dog sit aller bedste om ikke at bekymre sig for meget da det hurtigt kunne fylde at for meget. Desuden skulle Loius lære af sine fejl.

"Jamen han ved det skam godt. Nok er han ikke så begejstret for at jeg får opmærksomhed fra andre mænd, men han har ikke noget imod at få gratis drinks, selvom den egentlig ikke var bestemt til ham" lo Victoire. Hun ville hurtigt blive skør hvis ikke hun fik lov til at slå sig lidt løs når hun var ude på egen hånd. Men hun havde været sammen med Teddy så længe at han sagtens kunne sende hende afsted. - Hun var dog selv bekymret for ham hvis unge smukke kvinder fik ham lokket ind i deres spind. Hun solede sig at han heldigvis ikke tog i byen alene så tit. "Desuden, det er sjovt at drille dem" sagde Victoire muntert og vinkede diskret til troldmanden.

[Louis Weasley]

Louis smilede hjertevarm og gav sin søster et knus. Hun var nu god nok at have i nærheden. Hun betød enormt meget for ham og han var super glad for hendes omsorg. Han svarede dog ikke på det hun sagde. Det var ikke en samtale han kunne lide at have.

Som Hun snakkede om Teddy rystede Louis imponerende på hovedet. "I to er helt fantastiske sammen. Jeg er heldig vis jeg finde noget der bare er halvt så godt." Ikke at han ledte, overhovedet! Men tanken strejfede ham dog nogen gange, lige indtil han stod over for en pige og ikke kunne sige et kvæk.

[Victoire Weasley]

Victoire havde intet filter når det om handlede familien, hun følte sig nødsaget til at dele sin bekymring for hendes lillebrors fremtid. Man kunne se hvordan buen på ryggen af næsen kom frem over hans tavshed, men valgte at lade det ligget.

"Naturligvis gør du det. Ikke lige så fantastisk som mig, men.." lo Victoire og sprællede let med sine ben.

[Louis Weasley]

Louis smile med et lille grin og skubbede let til sin søster med sin skulder. Det fik altid Louis til at grine lidt, når Vic begyndte på den måde, selvom det samtidig også fik ham til at tænke på hvor usikker han selv var. Han ville aldrig kunne finde på at sige sådan om sig selv. Men på en måde gjorde det heller ikke noget at Vic snakkede sådan.

“Hvis du siger du det. Det kræver dog lidt at jeg finder en pige, som jeg faktisk kan snakke med” grinede han så og kørte fingrene gennem det halvlange røde hår.

[Victoire Weasley]

"Ja." kom det ret kort for hovedet af Victoire der mente at det lå lige i kortene at Louis faktisk bare burde tage sig lidt mere sammen. "Men man kan ikke ligefrem sige at du gør noget for de" bemærkede hun med et sigende blik som hun tømte sit glas.

Benet blev svunget over det andet og hun lænede sig en smule tilbage med blikket hvilene på sin lillebror. "Nogen gange er du altså lidt håbløs"

[Louis Weasley]

Louis fik trang til at sukke over sin søster. Nok var hun den bedste han havde, men han følte ikke hun helt forstod ham på det punkt. Det var jo ikke fordi han ikke ville, men hans tunge slog knuder når han så en pige, han gerne ville tale med. Det var bestemt ikke nemt!

“Håbløs?”  Han så ned på sine hænder. “Du ved godt jeg ikke har det nemt med det Vic.” Fortalte han, det var det eneste tidspunkt hvor det faktisk gjorde ondt at indrømme, at det var en problem.

[Victoire Weasley]

"Nej vi må få hældt noget på dig" sagde Victoire der pludselig havde travlt med at slæbe afsted med Louis så de kunne få et bord inde på De tre koste. Det kunne være at rødtoppen kunne charme sig ind på nogen af kropigerne.

Afsluttet