Fest og farver

[Kevin McCormack]

Han fnøs muntert og tænkte for sig selv, at hun bare skulle kende bagsiden af medaljen. Han skubbede hurtigt tanken fra sig igen og brummede bekræftende over endnu en mundfuld øl.

"Måske.." begyndte han drævende, mens hånden der før havde hvilet på ryglænet bag hende, diskret fangede en kobberfarvet hårlok og snoede den omkring en finger "Men som enhver god tryllekunstner, afslører jeg nødigt mine tricks."

[Helena Constantin]

Han var en lukket man og alligevel gjorde det ham kun være interessant, hvilket Helena frydede sig over. Hun lænede sig lidt ind mod ham, mest for at drille. "Og jeg er sikker på du er en sand mester." et hvidt tandsmil kunne ses på læberne og hun var på ingen måde rørt af at der var andre ved bordet.

Hun fugtede læberne med sin tunge og lod ham gerne pille ved hendes hår. "Så må jeg jo håbe på at få dem at se en gang." Ja der blev måske smurt lidt tykt på, og hun bed også mærke i hvordan der kom kommentar fra de andre, men det rørte hende ikke. I stedet rettede hun lidt på sig, så hun nu sad mere op af siden på Kevin.

[Kevin McCormack]

Han trak på skuldrene og det flabede smil trak igen hans mundvige opefter "Ay.. i al beskedenhed." hans blik faldt til hendes læber et kort øjeblik, mens han fortsat snoede den røde hårlok om to fingre "Hmm.." brummede han med et påtaget skeptisk udtryk "Det koster at få en tryllekunstner til at afsløre sine tricks. Er du sikker på du har råd til det?" hans blik spillede drillende.

[Helena Constantin]

Helena fulgte lystigt med i hans drillerier, og kunne ikke helt skjule et fornøjet smil. Det var blevet en god agten allerede og hun var spændt på hvordan det ville ende. “Så det koster siger du?” Hun langdrag en tænkende fingre ved siden mundvigen op tappede lidt der men hun lod som om hun overvejede en pris. “Nu kender jeg jo ikke størrelsen af dine bedrifter, men de er vel sikkert store. Tja jeg kunne betale i øl eller hvis du er heldig i kys?” Foreslog hun og kiggede på ham for at se han næste træk. 

[Kevin McCormack]

Han nikkede med en bekræftende brummen og så fortsat udfordrende på hende, mens endnu en mundfuld øl forsvandt fra flasken han havde i hånden, der ikke var optaget af hendes hår. Et muntert fnys forlod ham da hun fortsatte og han endte med at trække på skuldrene endnu en gang "Jeg har allerede øl.."

[Helena Constantin]

"Der er en bund i enhver flaske. Men så igen, ja så hvordan du betalte i baren." Hun grinede lidt. Det måtte betyde penge ikke være det store problem for ham. Ikke at det på nogen måde var det hun var ude efter dog. "Så altså et Kys? Eller en dans? Ellers så nævn din pris." Hun havde ikke lige så mange andre kreative ideer, og det virkede lidt voldsomt at tilbyde ham at smutte med hjem eller  sådan noget. 

[Kevin McCormack]

Han kneb øjnene lidt sammen som om han seriøst overvejede hendes forslag, hvilket han i og for sig også gjorde "Jeg kunne være krævende og sige begge dele." vo intet vovede, ingenting vandt.

[Helena Constantin]

Hun så vurderende på ham. Hun havde faktisk ikke regnet med at han ville danse. Så ganske langsomt trak det op i hendes ene mundvige til et smil. "Et kys og en dans? Jamen dog Selvtilliden fejler da intet. Vi har en deal, men så skal det sandelig også være et godt nummer." Fortsatte hun deres lille kasten frem og tilbage. Hun kiggede rundt på vennerne for at vurdere deres reaktion på det hele. "Jeg håber det bliver godt. vi kan jo sige jeg fordobler betalingen, hvis det er virkelig godt." Foreslog hun med et glimt i øjet, spændt på hvad han nu fandt på.

[Kevin McCormack]

Han smilede smørret og hævede brynene lidt "Jeg er ikke så kræsen. Du vælger." han lod ikke til at være synderligt generet af vennerne der sad omkring dem, men når alt kom til alt, var de fleste af dem selv okkuperet af kønne kvinder, drikkekonkurrencer eller bare snak på kryds og tværs "Du er modig.." han fløjtede lavmælt og anerkendende, mens blikket igen spillede. Det var da en udfordring man ikke kunne sige nej til "Alt eller intet. Lige min stil."

[Helena Constantin]

Hun smilede skævt til ham og lænede sig frem for at tage om sin drink, der havde stået på borde. På den måde trak hun også hårlokken ud af hans fingre. Det var lidt en test for at se om han ville tage fat i den igen, når hunsatte sig tilbage. Så drak hun mere af sin drink, den var snart tom. 

Så kom hun med et lille glad fnys. "Modig ligefrem? Det tager jeg som en kompliment." Hun lagde roligt det ene ben over det andet og lænede sig ind mod ham. "Alt eller intet, hvis ikke man spiller vinder man jo ikke." Så blinkede hun til ham. "Lad mig så se hvad du kan?"

[Kevin McCormack]

Hans hånd faldt fladt ned mod ryglænet igen og han betragtede hende ugenert, mens hun lænede sig frem efter sin drink "Mhm.. ay.. det var det også." konstaterede han med et grin og nikkede "Så du vælger det her nummer?" spurgte han og slog ud mod loftet for at indikere musikken der fyldte rummet.

[Helena Constantin]

Et øjeblik lyttede hun efter musikken. Det var et lidt stille nummer, ikke at det gjorde hende noget dog. Hun vippede derfor sin hånd ud, så han kunne tage den i sin. “Ja det gør jeg. Inden du skifter mening eller sætter prisen op” lod det så drillende fra hende før hun rejste sig og håbede på han var med hende. 

[Kevin McCormack]

Han tømte sin øl og rejste sig fra sin ellers magelige plads på bænken "Man ved aldrig.." brummede han og tog hendes hånd.

Så snart de var ude på dansegulvet, sneg han den anden arm omkring livet på hende og trak hende lidt tættere, mens de begyndte at bevæge sig til musikken "Så.. Helena.. hvad laver du når du ikke vrikker rundt hernede?"

[Helena Constantin]

Ligesom han tømte hun sit glas, så hun var klar. Hun fulgte efter ham ud hvor det blev danset og havde tydelig intet problem i, at han lagde armene omkring hende. Det var ligesom en nødvendighed for at danse. Selv lagde hun sine arme på hans skuldre og smilede til ham som de satte gang i bevægelserne.

"Hvad jeg laver? Jeg arbejder i boghandlen i diagonalstrædet. Det ikke noget synderligt at prale af eller skjule for nogen." Lød det fra hende med et smil. Hun var glad for sit job.

[Kevin McCormack]

Han nikkede, men sendte hende et lidt finurligt blik over tilføjelsen til hvor hun arbejdede. Med mindre man var Unævnelig eller kriminel, var der vel generelt ikke så mange grunde til at skjule hvad man lavede. Han kommenterede dog ikke på det "Så du er en bogorm?" spurgte han drillende.