Klumpedumpe

[Christopher Cameron]

Melanthios Shacklebolt

Christopher var ikke det store festmenneske, men han kunne faktisk virkelig godt lide denne type højtid og ikke mindst fejringen af den. Han havde tidligere haft en blomsterkrans i håret, placeret der af en god veninde og en enkelt blomst forblev tilbage efter den var sendt afsted på bålet. Hun havde også sørget for, at han snart set hele tiden havde et krus i hånden - uden at ane, hvordan hun havde formået at få fingre i cideren, der tydeligvis ikke var for børn.

Han var rimelig beruset, selvom han ikke var vanvittigt bevidst om det. Hvis han havde været det, ville han klart have været mere selvbevidst, som han havde fået øje på en høj skikkelse i mængden og uden omsvøb var gået i hans retning. Tænderne var synlige i et lidt fjollet smil, da han stoppede ved siden af den jævnaldrende dreng fra debatklubben.

"Jeg troede ikke, at du var her i aften," røg det ud af ham, før han kunne nå at stoppe sig selv.

[Melanthios Shacklebolt]

Melanthios var ikke for fin til at være med til høstfest. Han holdt ret meget af den fjollede højtid og han var gammel nok nu til at få lov til at gå alene rundt. Og gammel nok til at have en lille fjer på.

Da Christopher, som han mest af alt kendte fra debatklubben, stoppede op ved siden af ham uden rigtig at hilse, så meget som bare at komme med ordflom, hævede han begge bryn lidt, før han trak på smilebåndet og gav ham et kram. Som man nu kunne finde på at gøre, når man mødte folk udenfor de vandte rammer.

"Hey Chris. Hvorfor skulle jeg ikke være her? Og sikke en yndig blomst du har fået på."

[Christopher Cameron]

Christophers hjerte slog et ubarmhjertigt slag over, da Melanthios krammede ham og som reaktion af det, lavede han et klodset spjæt. Måske fik han jokket den anden over foden, men i hvert fald sig selv. "Ouch. Undskyld," mumlede han, før han så helt forvirret og omtumlet ud over ordene.

"Blomst? Åh..." Fingrene var strøget op til lokkerne og havde fundet den enkelte undvegne fange. Han rødmede dybt, men grinede også lidt akavet. "Det... Er v-vist rester."

[Melanthios Shacklebolt]

"Av for," undslap det Melanthios, som dog grinede lige bagefter og ikke ligefrem var permanent sat ud af spillet. Han strejfede Christophers kind på vejen væk og de mørke øjne spillede bare lidt over klodsetheden.

"Mind mig om, at jeg ikke skal danse med dig om bålet uden beskyttelse i skoene," drillede han.

[Christopher Cameron]

Christophers hjerte hamrede over nærheden og han var helt fortumlet og rødmosset. Han grinede lidt, men kløede sig i nakken.

“Undskyld, undskyld,” mumlede han og gned sig dernæst over halsen. “Jeg skal nok lade være med at spørge dig om du vil danse, så...”

[Melanthios Shacklebolt]

Melanthios kendte udmærket Chris, men havde aldrig set ham rødme før. Han smilede lidt af det og smilet blev kun bredere af konstateringen om en dans.

"Nåh... Kunne du ellers godt tænke dig at danse med mig?"

Han tiltede hovedet lidt til den ene side. Det lød ikke som den værste idé.

[Christopher Cameron]

Svaret var klart ja. Det bralrede han dog ikke ud, selvom han nemt kunne være kommet til det, beruset som han var. I stedet grinede han bare lidt akavet og strøg en brun hårlok om bag øret.

"Jeg har to venstre fødder. Mig og dans går ikke så godt sammen," svarede han, uden at det var et reelt svar. Måske var hans smil afslørende.

[Melanthios Shacklebolt]

Thio havde luret Christopher, men det kom lidt som en overraskelse at indse det i det øjeblik. I hans svagt berusede tilstand kom det ikke til ham med det samme hvordan han skulle håndtere informationen. Han vinklede sig lidt imod den søde grævling og sneg sig til at stryge selvsamme løsslupne lok af hår om bag hans øre, som han selv havde pillet ved.

"Det skulle vi nok godt kunne finde ud af," pointerede han. "Jeg kan bedst lide at føre..."

[Christopher Cameron]

Christopher kunne være smeltet til en pøl, da en fingerspids strejfede hans kind. Han trak sig ikke væk fra kærtegnet, men fik snarere lænet sig afslørende ind mod det.

"Det passer mig fint," svarede han med endnu et lidt genert grin. "Men det ér altså ikke min stærke side at danse, du ved..."

[Melanthios Shacklebolt]

En munter lyd forlod Melanthios og han bed sig lidt i underlæben. Han havde ikke rigtig set hvor kær Christopher så ud før. Men, han huskede sig selv på at han faktisk havde en kæreste. En pige. Ikke at de to ting udelukkede hinanden.

Han klarede halsen lidt. "Hvad siger Sophia til at du går og flirter med drenge, Chris? Har I et åbent forhold eller...?"

[Christopher Cameron]

Christopher var fuld, munter og temmelig forelsket i den høje dreng overfor sig. Det levede han højt på, indtil hans ansigt faldt tydeligt over spørgsmålet. Kinderne blev varme og tungen truede med at slå en knude. Så meget at han ikke engang tænkte over at benægte, at han rent faktisk flirtede med en dreng.

"Åh. V-vi er... Ja, d-det ved jeg ikke helt..."

[Melanthios Shacklebolt]

Melanthios var helt klart ikke bevidst om Christophers følelser, men han var absolut charmeret af den lidt klodsede og helt klart homoseksuelle dreng fra Hufflepuff. Han trak en anelse på smilebåndet af svaret og strøg ham prøvende over kinden.

"Jeg driller dig bare, Chris," pointerede han. "Med det åbne forhold. Ikke med at du flirter. Men det er sødt. Skal vi danse eller hvad? Jeg er ikke bange for at blive trådt over tæerne."

[Christopher Cameron]

Christopher var bare generelt lidt akavet og det blev ikke nødvendigvis bedre af, at han på ingen måde var ædru. Tværtimod var han bare rød i kinderne og absolut kun mere, da varme fingre kærtegnede den ene af dem. Han kunne være snublet på stedet.

"Jeg er altså v-virkelig ikke god til det," konstaterede han og kløede sig i nakken. Han kunne dog ikke få sig selv til at lyde helt afvisende. Til det var tanken om at være helt tæt på Thio alt for fristende.

[Melanthios Shacklebolt]

Thio tiltede hovedet lidt til den ene side og trak på skuldrene.

"Alright, mr. Confident," drillede han. "Hvordan kunne du så tænke dig at charmere mig...?"

[Christopher Cameron]

Christopher blev rød i hovedet, men han smilede også lidt for dumt til at kunne påstå, at han ikke forsøgte at fornægte at han rent faktisk havde tænkt sig at charmere Melanthios.

"Vil du gerne have, at jeg charmerer dig...?" spurgte han med et dumt smil, mens hans ene hånd skød ud og strejfede den andens arms lidt. Ikke så naturligt som det var meningen, men han fortrød ikke rigtigt.