I skæret fra bålet

[Esther Haines]

Esther bemærkede for sig selv, at Corbin ikke udpræget lød som en, der havde haft en god ferie. Det fik hendes øjenbryn til at trække sig svagt sammen, men hun nåede ikke kommentere på det, før han havde rettet spørgsmålet tilbage mod hende selv. Det trak lidt op i hendes mundvige igen.

"Jeg har været i Frankrig med mine forældre. Vi er først lige kommet hjem for et par dage siden," svarede hun og drejede sit tomme krus lidt mellem fingrene, mens de gik. "Jeg har dog savnet... Det her."

Den magiske verden, selvfølgelig. Ikke Corbin. Det ville være for fjollet... Ikke?

[Corbinius Yaxley]

Corbin havde aldrig i sit liv været ude for landets grænser. Og det generede ham heller ikke særlig meget. Franskmænd var vist... Nogle særlinge, så vidt han havde forstået i mugglerstudier.

"Hogsmeade?" Spurgte han, og var ikke helt klar over, hvad det helt præcist var, hun havde savnet. Mest fordi at han var ret sikker på, det ikke var ham hun mente. Så meget selvindsigt havde han da trods alt. "Eller Hogwarts?" Han kastede et blik i retningen bag dem, og op på skyggen af skolen bag dem.

[Esther Haines]

Esther trak lidt på skuldrene over spørgsmålet. "Den magiske verden," forklarede hun med et lille smil. Det var måske dumt at bringe det op, men hun havde en følelse af at han var ved at forstå. På en eller anden måde.

"Det er altid lidt underligt at være helt væk fra det."

[Corbinius Yaxley]

Corbin nikkede, da hun forklarede sig. Det gav mening. Sådan lidt. Han kunne dog ikke forstå, hvordan man kunne savne den magiske verden. Han forlod den jo alligevel aldrig.

"Hvordan er det?" Spurgte han, lidt nysgerrig alligevel.

[Esther Haines]

De var nået frem til en af boderne og stillede sig i kø. Så tør som han gjorde hende i munden, var det måske en fin idé med lidt mere saft i det hele taget. Hans nysgerrighed, frem for skepsis eller had, fik en lille, varm følelse til at blomstre i hendes mellemgulv og store, blå øjne rettede sig op mod ham, som hun smilede mildt.

"Det er fantastisk at kunne få det bedste ud af to verdner," konstaterede hun. "Måske skulle du prøve at komme med engang..."

[Corbinius Yaxley]

Corbin rømmede sig, lidt akavet over, at hun stod sådan og... Smilede til ham. Han ville nu egentlig helst bare nøjedes med at have den ene verden. Det var rigeligt.

"Komme med? Til Frankrig?" Spurgte han overrasket. Om det var fordi hun havde spurgt ham, eller bare forslog det, vidste han ikke. Men han vidste, at han aldrig ville få lov. Ikke så længe hans familie levede. "Tager I altid til Frankrig?"

[Esther Haines]

Esthers øjenbryn hævede sig lidt, før hun rødmede en lille smule. En invitation til Frankrig var vist en smule i overkanten og sendte et signal, som hun ikke helt vidste, om hun ville sende... Hun smilede lidt genert.

"Det skifter lidt. Jeg mente nu, at du bare skulle prøve at komme med ud og opleve mugglerverden..."

[Corbinius Yaxley]

Corbin nikkede, pludselig mere rolig og ikke helt så skræmt ved tanken om en tur udenfor England. Han brummede lavmælt.

"Måske en dag, kommer jeg til det," bemærkede han. "Jeg mener... Som forbandelsesbryder rejser man trods alt en del." Og et job i ministeriet bag et skrivebord var bare ikke ham.

[Esther Haines]

Esther hævede øjenbrynene lidt og så interesset på Corbin, som de nærmede sig enden af køen.

“Vil du gerne være forbandelsesbryder?”

[Corbinius Yaxley]

Corbin lagde ikke mærke til Esthers hævede øjenbryn, han var travlt optaget af ikke at vade ind i parret foran dem.

Til hendes spørgsmål trak han på skuldrene. "Det var planen. Jeg har ikke lyst til at sidde bag ved et skrivebord resten af mit liv." Ikke som hans forældre gjorde det.

[Esther Haines]

Esther smilede lidt over hans ord og så ned i sit krus. Selv havde hun en drøm om at blive ministerieheks og vidste, at det betød netop tid bag et skrivebord. Det undlod hun dog at sige, sådan som han talte om det.

"Det lyder også spændende at være forbandelsesbryder. Også lidt farligt..." Hun skævede op på ham.

[Corbinius Yaxley]

Corbin trak på skuldrene ve dhendes konstatering. "Quidditch er også farligt," bemærkede han og mødte hendes blik i et kort øjeblik, inden han så lige ud igen.

"Men det betyder også, at jeg ikke vil være så meget hjemme." Hvilket nok betød alt.

[Esther Haines]

Han var meget alvorlig, men samtidig havde de en helt reel samtale og det fik Esther til at have det lidt spøjst. Hun trak lidt på skuldrene over hans første ord, før hun så op på ham under let rynkede øjenbryn.

“Du vil gerne væk...?”

[Corbinius Yaxley]

Corbin trak på skuldrene. "Lidt," mumlede han, da det gik op for ham, hvad han lige havde sagt. Det var måske ikke den bedste idé at fortælle en som Esther den slags.

"At bo så afsides har aldrig været mig," forsøgte han at redde den med. Selvom det nok mere var familien generelt, han forsøgte at tage afstand til.

[Esther Haines]

Esther vidste ikke helt, hvad hun forventede at han ville svare, men det var nok ikke det. "Ah," lød det fra hende, som hun slog blikket væk. Samtidig gik parret foran dem og de var dermed de næste til at blive betjent.

Hun afleverede sit krus og bestilte et nyt, mens hun rodede i sin taske efter sin pung. Uden helt at vide, hvad hun mere skulle sige til den massive skikkelse ved siden af. Eller hvordan hun skulle forholde sig til at kunne have så stille og rolig en samtale med ham.