Erfaringens Pris (s)

[William Knight]

Forholdet var som forduftet i heden af de hæmningsløse kys. Tankerne kunne ikke, for alvor, lande hvor de burde, nu da det fysiske aspekt opslugte hver svag gnist af rationalitet. Desperat over sit forhold, halv-fuld efter en forbudt fest, og euforiseret af Kala's krop mod sin, var han som fortabt.

Da hun trak sig væk i et sekund, mødte han hendes øjne, velvidende om at hans egne var sløret af fristelsen foran sig. En ild bag hendes slukkede dog hver tanke om hvorvidt hun ville bakke ud. Deres læber mødtes igen. Som kunne de ikke være adskilt fra hinanden længe ad gangen.

Efter en stund fjernede han hånden fra hendes bryst og afbrød kysset. Dog blot for, insisterende, at løfte op i hendes bluse, for at få tøjet afvejen. Bevægelserne var utålmodige, og man kunne høre på hans åndedræt, at utålmodigheden hærgede i ham.

[Kala Patil-Fawley]

Tiden for at sige fra var kommet og gået, og Kala var fortsat håbløst usikker på, hvorvidt hun havde tænkt sig at benytte sig af den. Derfor mødte hun Liams læber igen med et lavmælt suk. Det føltes jo så godt, så...

Hun hævede armene over hovedet og mærkede trøjens stof stryge over sin hud. Det var vist ikke sådan, det burde være med en første gang, konstaterede en stemme dybt i hendes baghoved, men Kala kvalte den i et nyt kys.

[William Knight]

Kala's gå-på-mod gav ham en ide om at hun havde prøvet det her før, men måske var hun bare ligeså grebet af situationen, som han var? Det slog ham dog ikke at skrue tempoet ned. På en eller anden måde ville det næsten give mere plads til både tanker og skyld.

Derfor hev han snart trøjen af hende, som hun havde hævet armene over hovedet, og betragtede hendes silhuet gennem mørket, i nogle flygtige sekunder. Flygtige fordi han mærkede et omslugende behov for at møde hendes læber igen, altimens han gav sig til at knappe den hvide skole-skjorte op. Fingrende fumlede en smule i begyndelsen med én af knapperne, da det passionerede kys tog det meste af hans fokus. 

[Kala Patil-Fawley]

Kala gik ikke gerne med bh og havde aldrig rigtig gjort det. Med hendes former havde et aldrig været et behov, og hun krøllede en enkelt arm om sine bryster i et par sekunders blufærdighed.

Liams læber mod hende fjernede ethvert problem med at være blottet for ham, og hendes hænder rakte i stedet begge frem for at hjælpe ham med et knappe skjorte op. Kort efter strøg hun fingrene over hans brystkasse og krogede den over hans skuldre. Endeligt hev hun den helt af ham, blind for hvor den endte.

[William Knight]

Hun havde intet at skamme sig over. Ikke i Liam's øjne. Alt ved hende sendte tværtimod varme, skælvende bølger gennem hans krop. Selv hendes blik havde en fandens euforiserende virkning for den unge knægt.

Skjorten ramte gulvet, og tillod dem nu at mærke hinanden, hud mod hud. Begge hænder foldede han om hendes liv, hvorved han langsomt gav sig til at bakke et par skridt bagud; stadig med læberne presset mod hendes. Med den ene fod fik han spredt et par af lagenerne i bunken bag dem, lidt tilfældigt over en del af gulvet. Det var måske ikke voldsomt galant, men reflekterede hans intentioner, såvel som den voksende utålmodighed.
Da han brød deres kys i et sekund, sendte han hende et sigende blik. Varmen i øjnene var nærmest brændende, da han anmodende forsøgte at trække hende ned over sig, da han tog plads på gulvet.

[Kala Patil-Fawley]

Kuldegysningen gik gennem hende, da hendes bryst blev presset næsten fladt mod hans nøgne overkrop, og hårene rejste sig på hendes arme. Et tilfredst, vaklende støn druknede mod hans læber.

Langsomt kom Kala ned at ligge på gulvet med ham, liggende halvt inde over ham. "Liam, jeg... Vent lige to sekunder," mumlede hun og trak håret bag øret igen, så det ikke lå og kildede ham i ansigtet. "Jeg... Det... Jeg har ikke gjort det før."

[William Knight]

Atmosfæren i det lille rum der havde været fyldt af en intensitet, samt lyden af deres kys og svage støn, blev blidt brudt af Kala's mumlende ord. Øjnene så op mod hendes, men der var ingen bemærkelsesværdig overraskelse i hans udtryk. Men hun forventede vel at han..? Det var sandt at Liam havde taget del i optakten mange gange med Clarissa, ligesom det var sandt at hun havde gjort ting for ham, men han var stadig jomfru i den praktiske forstand.

"Det har jeg heller ikke." Indrømmede han så. Trods han anså det som værende lidt af et nederlag, i forhold til visse af sine drengevenner, betød det måske en del at Kala hørte sandheden. "Hvis du ikke vil...?"

[Kala Patil-Fawley]

Det føltes som en forfærdelig indrømmelse, men af en eller anden grund frygtede hun ikke, at Liam ville grine af hende eller på anden måde latterliggøre hende. Kala lagde en hånd på siden af hans hals og strøg fingrene langs hans kæbelinje.

"Virkelig?" spurgte hun og sank en klump, før hun nikkede. "Jo, det... Det tror jeg da..." Et lille smil brød igennem. "Vil du?"

[William Knight]

Som hendes finger fulgte kæben, strejfede et mildt smil hans læber. Merlin, hun var så forbandet smuk. Forførende.

Vil du?. Spørgsmål fik en stemme til at dæmres i det unge hoved, men han var for ophidset af tanken om hende, og af det faktum at hun rent faktisk var åben for at være hans første, til at lytte til den. Han lagde en hånd mod hendes ene kind, halvvejs ind i det mørke hår. "Ja." Svarede han derfor blot, som tommelfingeren strøg blidt over hendes kind. Blidheden kontrasterede intensiteten fra før, men nu da han vidste at hun også var på bar bund, følte han at han skulle træde lidt varsomt i begyndelsen.

Han søgte igen et kys, for at bryde deres korte 'pause'. For at mærke hende mod sig, og hvordan hun sukkede mod hans læber, var ikke en følelse han ville slippe endnu. Især ikke når han vidste at der var konsekvenser indblandet.

[Kala Patil-Fawley]

Det var ikke ligefrem en situation, Kala havde forventet at finde sig selv i, men alligevel var der stadig plads til forbavselse. Hun lænede ansigtet ind mod hans hånd og lagde et kys mod håndroden ved den pludselige blidhed.

Igen fandt Liams læber hendes, og hun tøvede ikke med at gengælde kysset. Han smagte fantastisk, og hun kunne ikke lade være at kræve mere, nu hun først havde fået smag for det. Den filtredes igen ind i hans tykke hår, mens den anden kærtegnende begav sig vej ned til hans bukser.

Efter lidt urutineret oslen og moslen fik de skubbet dem helt af ham og hun grinede lavmælt, før hun igen fandt hans læber. Denne gang fik underlæben et drilsk lille nap.

[William Knight]

Stemningen, opfyldt af Kala's lavmælte og varme latter, syntes at blive en smule lettere. Intensiteten inficerede jovist stadig luften, men netop den uskyldige urutinerethed syntes også at løfte lidt af presset over situationen.

"Din tur." Løven fik lagt en hånd mod hendes lænd, og den anden gled ind bag hendes nakke. Herved kunne han, mere eller mindre smooth, vende deres stillinger om, så han lå over hende. Han plantede et let kys mod hendes læber, før han drog sine egne ned over hendes hals og kraveben.

Hænderne fandt vej ned mod hendes liv, for dernæst at forsøge dirigere resten af hendes tøj af. Vejrtrækningen løftede sig en smule igen, som han mærkede mere af hendes skikkelse mod sin egen. Fingre søgte snart, kærtegnende nedad.

[Kala Patil-Fawley]

Heldigvis lod Kalas atletiske færdigheder til at kunne gøre op for noget af hendes uerfarenhed, og hun krævede hans læber igen. Nervøsiteten summede i maven, men blev overdøvet af en sød kløe mellem hendes ben.

Bagdelen lettede lidt fra gulvet, så han kunne trække bukserne af hende, og hun tøvede ikke med at trække ham tæt ned til sig igen, da først hun havde fået sparket dem af fødderne.

Uden helt at vide, hvad der præcis var forventet af hende nu, lagde hun hånden mod den efterhånden temmelig hårde bule i hans underbukser og begyndte at kærtegne den med nysgerrige fingre.

[William Knight]

Optakten var det eneste han havde den fjerneste erfaring med når det galt, hvad drengevennerne kaldte, 'rigtig sex'. Dog kun til et bestemt punkt. Af den grund, var han næsten overrasket da hun ikke jog hans hånd væk sin Clarissa altid gjorde, da den bevægede sig mod hendes underliv. En tilfredshed bredte sig i hans indre. Såvel som et ønske om at opnå en endnu større én af slagsen. Med Kala. En pige som ikke krængede hans hænder væk efter at have sagt at hun ønskede det.

Han sukkede mod hendes læber, da hun rørte ved ham. Der var noget forsøgende i hendes bevægelse, ligesom der var i hans. Dette var allerede et nyt territorie, og varmen gjorde det bestemt ikke lettere at holde fokus. For det skulle handle om dém, ikke kun ham, fortalte han sig selv.

Kysset blev dybere, og hans tunge strøg blidt hendes, søgende efter intimitet. Han kunne snart ikke vente længere. Men det var essentielt at sikre sig at hun var ligeså klar som han var.

[Kala Patil-Fawley]

Kala trykkede sig ind mod hans fingre og stønnede mod hans læber. Grænserne fra det ene kys til det næste var efterhånden komplet udviskede, som deres læber kælede for hinanden i leg, kun afbrudt af små støn og snappen efter vejret.

Prøvende sneg hun hånden ind under stoffet og lukkede fingrene om ham. Den var hårdere, end hun havde forventet, og hun kom med endnu en fornøjet lyd, som hun begyndte at bevæge hånden omkring ham.

[William Knight]

Følelsen var som forstærket da hendes hånd fandt vej under materialet, og begyndte at røre ved ham igen. Kontakten pirrede ham og gjorde det sværere at holde fokus på kysset i de første par sekunder. Derfor måtte han kortfattet bryde kysset for at læne panden lidt mod hendes, med lukkede øjne og et smil om læberne.

"Bliv ved." Stønnede han lavt, som hans egne fingre strøg over hendes underliv, søgende efter de områder der syntes at danne mest respons hos hende. Det var en gåde for ham. Nyt. Men han gjorde et forsøg, trods hans eget tempo syntes at besværres en smule af hans lyst efter hende.