At tvinges til at mænge sig

[Sophia Pierce]

Outfit 
Tidspunkt: Aften
Tråd til Imrah Avery

Familien Avery var blevet inviteret på aftensmad, og i den anledning var Sophia blevet tvunget i kjole. Håret var lyserødt i ren frustration, og fordi Sophia elskede farven. Det var hendes mor dog langt fra enig i, og da de diskuterede det for 7. gang blev Sophia heldigvis reddet af dørklokken. Nu stod intet til at ændre. Et tilfreds smil gled over Sophia, da hun anså dette som hendes sejr. 

Døren blev åbnet og Averys blev budt velkommen. Sophia var høflig nok til at give dem alle hånd, men så heller ikke mere. Hun var slet ikke med på denne ide. 
Ved middagen blev hun placeret mellem Avery børnene og hendes mor pralede om alt det gode Sophie gjorde og kunne. Det var simpelthen pinligt!

da de var færdig med hovedretten foreslog hendes mor meget bestemt at Sophia viste Imrah deres have. Hun sukkede lidt men opgav at diskutere det. “Så.. jeg skal vise dig haven. Vil du med?” Hun lød på ingen måde lige så fornem som hendes mor, hvilket også fik moren til at rømme sig med et strengt blik hvilende på Sophia. 

[Imrah Avery]

Imrah var ellers aldrig med på besøg, fordi han var familiens sorte får, men da først hans ellers tavse borddame pludselig annoncerede, at han skulle med i haven, faldt kobberknutten for ham. Det var tydeligvis ikke nok med Alissa.

Han kastede et fordømmende blik på sin far, før han lod stolen skrabe hele vejen ud. "Fedt," svarede han kontrært. "Så kan jeg også ryge."

[Sophia Pierce]

Det virkede til at Imrah var mindst lige så interesseret i at snakke som hun var. Hvert fald når det galt den snak deres forældre forventede. 
Sophia fik ham dog med udenfor, men til sin overraskelse tog han der smøg frem og begyndte at ryge. Hun kiggede lidt på ham, med tænderne blidt bidt ned i underlæben. "Jeg kunne vel ikke få lov at få bare et enkelt hiv af den der?" Hun røg ellers normalt aldrig når hendes forældre var i nærheden, men oven på den middag virkede det nødvendigt.

[Imrah Avery]

Imrah havde erklæret sin rygetang overfor hele selskabet til misbilligende blikke og hapsede ikke overraskende en pakke frem og stak den ene i munden, da først de var udenfor. Han havde lidt endnu til han var myndig, så det blev en lighter, der tændte op, før han kunne pulse afslappende på den.

Blikket gled til hans selskab, som stod og trippede og han trak lidt på skuldrene. "Hvorfor? Pæne piger som dig plejer da ikke at ryge smøger?"

Han trak lidt på smilebåndet og stak hende en frisk i stedet.

[Sophia Pierce]

Sophia fulgte ham med øjnene og trak lidt på smilebåndet af hans kommentar. “Hvem siger da jeg er en pæn pige? Så for uden alt det vås min mor sidder og fortæller.” Hun himlede med øjnene, det var tydeligt, at hun ikke brød sig om denne slags selskaber. Derfor slog hun også blikket strålende op, da han gav hende en hel frisk smøg. Hun satte den for læben og lænede sig over mod lighteren så den blev tændt. Lidt efter pustede hun ud med et smil. Det var tydeligt ikke første gang hun røg. “Wauw, det trængte jeg virkelig til,tak”

[Imrah Avery]

Imrah lånte lighteren ud og stak den i lommen, da den yngre pige rakte den tilbage til ham. Han kneb øjnene lidt sammen, da hun pustede røg lige i hovedet på ham, men tog blot et halvt skridt tilbage og knækkede med nakken.

"Velbekomme," svarede han simpelt. "Så dine forældre er desperate efter at få dig forlovet, hva'?"

[Sophia Pierce]

Hun havde været lidt for ivrig med at ryge og kom til at puste røgen i hovedet på Imrah, hvilket hun hurtigt viftede væk med en hånd. "Undskyld. Det var ikke smart tænkt." Hun vendte sig en anelse, så det ikke ville komme til at ske igen.

Hun skar ansigt ved hans næste spørgsmål, ikke pga ham, men pga familien. "Om de er! Hvis ikke jer, så er det Nott, Atkins, Yaxley, Selwyn, alle... Flint også.. mig stoppet i en kjole og ind til en mor der pinligt fortæller den ene løgn efter den anden om hvilken datter hun har." Hun himlede med øjnene. Det var ikke almindelig pigebrok, men mere irritation over at blive tvunget igennem dette helved hele tiden. "Du ser nu heller ikke selv ud til at være med på den?" Hun kiggede interesseret på ham. Kunne han være ligesom hende?

[Imrah Avery]

Imrah fnøs. "Held og lykke med de pæne drenge, hvis ikke det lykkes at overtale mine forlældre til at prostituere mig," konstaterede han underholdt. Mest fordi han allerede havde planen klar om at skride fra det hele og vidste at det aldrig ville komme til at ske.

"Jeg er det sorte får i denne her familie. Hvis de ikke kan få lokket mine forældre til at smide mig under toget, så kan du være helt sikker på at prettyboyfanatikerne ikke er i din fremtid. Men det skal du ærlig talt være lettet over."

Han hævede begge bryn lidt med et skævt smil. "Og hvilken Atkins, forresten? Beatrix eller Brianna?"

[Sophia Pierce]

Sophia elskede måde han fortalte om andre fuldblodsfyre. Prettyboyfanatikkere, Det ord måtte hun huske til en diskussion med sin mor en gang. Hun afgav derfor også et lidt muntert fnys. "Jeg har ingen planer om at blive en del af et tvunget ægteskab, med en eller anden selvhøjtidlig nar. Ja undskyld. " Det gik ret hurtigt op for hende, at Imrah hvert fald ikke hørte til i den kategori. Hendes forældre ville blive svært skuffet. 

Tanken fik hende dog til at rynke brynene lidt. "Vent vil det sige, at der faktisk er en reel chance for at vores forældre lige nu sidder og bliver enige om en fælles fremtid for os?" Det var ikke noget hun var meget for. "Jeg håber for guds skyld ikke at dine forældre er lige så desperate som mine."

Det gik op for hende at Atkins nok alligevel ikke var en mulighed, hvilket fik hende til at grine lidt. "Tja Brianna er den smukkeste, måske hende." Hun tog et sug mere af smøgen og grinte lidt. "Du har nok ret, medmindre de har en fætter eller noget, som ville tælle i min mors verden."

[Imrah Avery]

Imrah grinede lidt og røg videre med et enkelt sideblik ind til huset. Han trak på skuldrene. "De har lige forlovet min søster til en total psykopat, der er i familie med Yaxley," konstaterede han. Yaxley måtte hun selv kende.

"Men jeg ved sgu ikke hvad de finder på. Bare rolig, dog. Jeg har ingen planer om at gifte mig med dig."

[Sophia Pierce]

Sophia rynkede brynene lidt, der var ting  hun ikke helt forstod. "Forlovet? Din søster er sgu da kun hvad 14? 15 år? Det er da alt for tidligt." Hun var da slet ikke gammel nok til den slags endnu. Hvilket egentlig var dumt, for ved lidt hovedregning, gik det op for Sophia at Alissa ikke kunne være meget yngre end hende selv. 
Der var dog en anden ting også der undrede hende. "Yaxley har ingen børn i hendes alder. Har de ikke kun..." Hun kiggede med næsten skræk i øjnene på Imrah. "NEJ vel!?" De havde ikke forlovet hans lillesøster med en på 25? som samtidig var VIRKELIG forskruet oven i bolden.

"Pludselig føles det helt som en god ting, at du ikke vil gifte dig med mig. Tænk at skulle blive glad for de ord."

[Imrah Avery]

Imrah skulle til at sige noget, men endte med at læne sig op af husmuren, imens pigebarnet holdt enetale. Han røg blot i stilhed og stod stadig med let hævede bryn, da hun kom med den ret begrænsede kompliment af hans familie til sidst.

"Yaxley har Corbin," konstaterede han tørt. "Jeg kendte ikke ham den anden før Alissa fortalte om ham, men tillykke med, at kunne de magiske stamtræer bedre end mig."

[Sophia Pierce]

Corbin ja. Drengen hun endda selv gik på Kollegie med, og havde gjort det de sidste mange år. Hun rystede lidt på hovedet af sig selv. tænk at hun kunne glemme ham. "Jeg ved ikke hvor godt jeg kan prale af et være når jeg glemmer Corbin. Den familie har vi dog ikke haft på middag endnu. Men det bliver vel sikkert den næste." Sukkede hun. Hun rystede lidt op i det lyserøde hår før hun igen røg. Det føltes virkelig godt.

"Men for helved, du har da vel ikke tænkt dig at lade din søster gå igennem det vel?" Han kunne kun være en bedre bror end hendes egen, som sikkert bare ville være stolt over at hun skulle giftes med en fuldblodsidiot.

[Imrah Avery]

Imrah pustede røg ud af næseborene som en anden drage og rykkede lidt på sig, før han mødte pigens blik igen.

"Du siger det som om jeg har en mulighed for at ændre på det," konstaterede han. "Det er desværre ikke så simpelt."

[Sophia Pierce]

Nej, mulighederne var nok ikke store, men hvis de var der burde man gøre forsøget. “Der må være noget du kan gøre. Men. Jeg ved også bare, at hvis det var mig havde jeg forsøgt alt. Bare nu er jeg igang med at modarbejde min mor” det kunne sikkert ikke helt sammenlignes uanset, men hun nævnte der alligevel. I princippet var det også ligemeget. Hun havde ingen fremtid med fyren her var planen.