Giv mig det!

[Caleb Evans]

Det var modvilligt, at Caleb fjernede hånden fra Roses hår, men han smilte stadig. Det var sjovt at drille hende lidt en gang i mellem, for hun vidste jo godt at han mente det kærligt.
"Hjælpe mig?" Han trak lidt på det, og så ikke videre begrejstret ud. Selvom han typisk var ligeglad med hvad andre tænkte, så ville folk nok snakke i krogende, hvis han fik hjælp fra en på 4. årgang.
"Jeg klare mig. Jeg er ret sikker på at jeg er født under en lykkestjerne, så det hele skal nok gå" sagde han med et smil og gav hende så et dask i ryggen.
"Jeg må altså videre nu. Men husk lige vores aftale, okay?" Han gav sig klar til at gå, men havde egentlig ikke noget imod at komme for sent, hvis Rose havde mere at sige.

[Rose Alvarez Fawn]

Rose grinede af ham. Det måtte være lidt af en igangsætter, at få tilbudt hjælp af en yngre elev. Hun ville dog kun synes, at det var spændende. Det ville ikke være første gang hun læste foran. Han kunne også bare passe sine ting ellers, og lade være med at være efter hende. "Det kunne jeg da sikkert også lære noget af." Kom det drillende fra hende.
Hun himlede lidt med øjnene da han begyndte at snakke om lykkestjerner, men grinede dog også. Han var rar at være i nærheden af, Caleb altså. og selvfølgelig ville han så til at gå. Men omvendt kunne han heller ikke hænge på hende hele dagen. Hun kiggede på ham med et lille smil, da han gav sig til at gå. "hvilken en aftale? at lave lektier? at læse mindre? eller ikke at kigge på drenge?" Så grinede hun hjertevarmt.

[Caleb Evans]

Nogle gange var Rose mere skarp en hvad var sundt. Så Caleb kunne næsten ikke følge med mere. Var han overhovedet selv ulidelig da han var 14 år?
Det var dejligt at høre Rose grine, og han gengældte også med en varm latter.
Dog var det på tide at komme videre. "Det hele. Lad dig ikke narre. Husk nu det" blev der sagt med en løftet pegefinger.

Han vinkede til Rose, før han skyndte sig videre, til sine næste lektioner.

//out