En ny chance? [S]

[Gallagher O'Leary]

Gallagher var lidt overrumplet og ved Lilys reaktion var han helt sikker på, at han havde gjort hende ondt. Det fik ham til at se helt fortumlet ud i et øjeblik, samtidig med at hans tanker var halvt blokeret af hvor sindssygt fantastisk hun føltes om ham.

"Er du ok?" lød det lettere stakåndet, som han holdt sig selv i nakkehårene. Kun lige.

[Lily Luna Potter]

Luften hvislede mellem hendes tænder, da Lily trak vejret ind. Hendes øjne var blevet blanke, men allerede nu var smerten ved at fortage sig en smule.

"Jeg er ok," forsikrede hun ham med et lille smil. "Du er... Det er bare..." Sig det nu bare, Lil. "Jeg er ikke nået så langt før. Med nogen." Hun blinkede et par gange og sikrede sig, at blikket ikke længere var sløret, før hun fandt hans øjne med et lille smil.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher bandede mentalt, samtidig med at han var ved at kollapse af lykke og følelser var i alt i alt temmelig modstridende. Han fik dog rykket nok på sig til at se ned på Lily.

"Shit, Lil. Undskyld." På trods af hendes smil var hans udtryk dybt bekymret, hvilket også var en god hjælp til at abstrahere fra mere... Tiltrækkende områder i den prekære position.

"Det var ikke min mening... Gør det ondt?"

[Lily Luna Potter]

Gallaghers omsorg var overraskende og ikke mindst overvældende, og Lily så ingen anden vej for at håndtere de intense følelser end at kysse ham. Blidt og ømt trykke hun læberne mod hans.

"Det gør ikke ondt. Det er helt i orden, det..." Hun lagde en hånd mod hans kind og fandt hans blik. "Det er helt perfekt," konstaterede hun med endnu et smil og kyssede ham igen.

"Du må gerne..." Lily klarede halsen. "Fortsætte, hvis du vil."

[Gallagher O'Leary]

Gallagher bekymrede sig, men han var også atten og havde haft lyst til at være lige dér med Lily Potter i årevis. Af samme grund var han ikke vanvittigt svær at overtale. Han sørgede dog for at kysse hende grundigt først, før han forsigtigt begyndte at bevæge sig.

Det blev ikke helt ved på den måde og da han sank sammen over hende nogen tid senere var det med en anstrengt lyd og et hastigt åndedræt. Saligt.

[Lily Luna Potter]

Det blev ikke ved med at gøre ondt. Faktisk blev det virkelig hurtigt virkelig godt og Lily glemte hurtigt alt om, at hun et sekund havde haft tårer i øjnene.

Hendes vejrtrækning var stadig skæv og besværet, da Gallagher sank ned over hende. Efter at have fået pusten nogenlunde trykkede hun et blidt kys ind mod hans tinding og kunne ikke lade være at smile.

"Bloody hell," mumlede hun og en lavmælt latter boblede op om ordene.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher var helt dvask og følte sig samtidig lidt som kongen af verden. Frakoblet tænkte han den ucharmerende tanke, at han endelig havde vundet det væddemål som Benedict McLaggen havde stillet ham i sin tid, men det undlod han klogeligt at triumfere nu.

"Ja, sgu," svarede han i stedet på hendes udbrud med en lavmælt latter og fik med en anstrengt lyd bøvlet sig op på albuerne igen - uden i øvrigt at have brudt den tætte, nedre kontakt mellem dem. "Du må endelig komme på besøg lidt oftere..."

[Lily Luna Potter]

Lily så op på Gallagher med et sprudlende blik og tygge tankefuldt i sin underlæbe, mens hun vurderede om det mon bare var den tid, de havde behøvet for at kunne fungere.

Tænderne slap deres tag, før hun strakte hals og kyssede ham flygtigt. "Pas på, ellers tager jeg dig måske op på det tilbud," advarede hun spøgefuldt.

[Gallagher O'Leary]

Gallagher fnøs muntert over hendes trussel, men besvarede gladeligt kysset. Efterfølgende løftede han sig lidt og dumpede ned på ryggen ved siden af hende med en anstrengt lyd.

"Det er jeg på ingen måde nervøs for," konstaterede han simpelt og blinkede til hende. "Du kan komme, hvornår det skal være."

Lukket?