De små ting

[Phyllis Murtaugh]

Phyllis rettede sig en smule op, da han gled ned at ligge og gjorde derefter det samme, omend hun gled lidt længere ned, så hun kunne placere hovedet på hans brystkasse. Ved hjælp af en støttende pude, var det rimelig komfortabelt.
"Det gør ikke noget." Sagde hun og smilede en anelse, mens hun lagde sin hånd på hans mave og nussede ham lidt.
"Jeg ser dig jo hver aften. Så længe du sover ved siden af mig, så er jeg glad." Bemærkede hun og lukkede sine øjne i, mens hun forsatte med at kærtegne ham blidt.

[Osbert Ollivander]

Han lænede kinden ind mod hendes hår da hun krøb ind til ham og smilede varmt, selvom hun ikke ville kunne se det "Det er én ting du kan være helt sikker på.. at jeg kommer tilbage til dig." brummede han og begyndte at stryge hende blidt over håret.

[Phyllis Murtaugh]

Phyllis smilede en anelse over hans ord. De var forsikrende nu, selvom det om en del år, ville vise sig ikke at være sandt. Hans kærtegn hen over hendes hår fik hende til at slappe lidt mere af, det var overraskende beroligende, selvom hendes angst stadig lurede i baggrunden.
"Måske falder jeg snart i søvn." Hviskede hun og lagde sig lidt bedre til rette. Hun havde egentlig ikke lyst til at afslutte deres kortvarige samvær, men hun havde svært ved at kæmpe imod det søvnunderskud hun havde opbygget de sidste par dage.

[Osbert Ollivander]

Han fortsatte med at stryge hendes hår "Jeg går ingen steder." forsikrede han som det simple svar på hendes konstatering, og havde alle planer om at vente til hun sov, før han selv overgav sig "Jeg elsker dig." brummede han lavmælt og en smule uvant med de store ord. Ikke desto mindre mente han dem.

[Phyllis Murtaugh]

Phyllis forsøgte at svare ham men var så langt væk i drømmeland allerede at det kun blev til en lavmæl mumlen. Hver gang han strøg hende hen over håret, faldt hun dybere og dybere i søvn. Til sidst var hun så langt væk at hendes vejrtrækning viste at hun sov tungt. Hun fik heller ingen mareridt. I hvert fald ikke denne nat.

Afsluttet