(U)heldigt fald

[Mhairi MacFusty]

Imrah Avery

Forår, 2025

I et roligt tempo bevægede Mhairi sig ned mellem reolerne. Mens hun gik fulgte de blå øjne ryggene på bøgerne, mens hun flygtigt skimmede titlerne, uden at stoppe og undersøge dem nærmere. Hun skulle blot bruge én bestemt bog til en opgave i eliksirer; og det var den som hun var på udkig efter.

Da hun endelig fandt den, var den for højt oppe til at hun kunne nå, og en stige måtte derfor tages i brug. Mhairi var netop trådt op på den og lænede sig forover for at række ud efter den udsete bog, i det hun kom til at træde forkert, så hun vaklede bagud. I et gisp gav hun slip på bogen hun havde i hånden, og forsøgte med store armbevægelser at genvinde balancen, kun for sekundet efter at tabe kampen, i det hun mærkede sine fødder forlade stigen, i det hun faldt.

[Imrah Avery]

Imrah var sgu ikke tit nok på biblioteket, men sommeren nærmede sig og han kunne bare se sin fars skuffede blik, når han igen kom hjem med dårlige karakterblade. Han var vadet ind på det støvede arnested til lærdom, men selvfølgelig skulle det være i det øjeblik at en af hans klassekammerater væltede ned fra en stige lige foran ham. Han gispede og knælede ved hende, som hun var faldet ned på gulvet.

"Er du okay, Mhairi? Skal jeg tilkalde hjælp?"

[Mhairi MacFusty]

Mhairi nåede ikke at tænke meget fra at hun faldt, til hun ramte jorden. Hun tog fra med hænderne, men faldet var stadig hårdt og hun lå og bed smerten i sig i sin egen selvmedlidenhed, da hun pludselig hørte en stemme sige sit navn.

De blå øjne fandt hans ansigt, med en hastighed der kort gjorde hende helt svimmel, før hun lod dem glide ned over hans ansigt en enkelt gang. “Nej, behøves ikke. Alt er godt”, fik hun over sine læber, før hun trak vejret hurtigt ind, mens hendes brystkasse stadig hævede og sænkede sig mærkbart efter faldet. Hun ville muligvis havde rejst sig op for længst, var det ikke fordi hun stadig var halvt i chok.

[Imrah Avery]

Imrah var ikke helt idiot og sukkede lidt over klassekammeraten. "Alt er tydeligvis ikke godt," konstaterede han.

"Kan du rejse dig? Vi skal vist en tur hen til Madam Longbottom."

[Mhairi MacFusty]

“Det er ikke nødvendigt”, modsagde hun og havde intet ønske om at tilbringe resten af sin dag i hospitalsfløjen. Hun fugtede sine læber og rykkede engang på sig. Hun bed sig frustreret i underlæben og skubbede sin stolthed til side, som hun rakte en hånd frem mod ham.



“..Men måske du kan give mig en hånd?”

[Imrah Avery]

Imrah fnøs lidt over svaret. "Mhairi, du er stædig, men du er ikke idiot," konstaterede han, som han rakte en hånd frem til hende.

"Du er lige væltet direkte ned på ryggen. Madam Longbottom vil helt klart gerne se dig."

[Mhairi MacFusty]

Mhairi tog imod hånden og kom op at stå på benene. Der gik et par sekunder før hun havde genfundet balancen. “Lad os tage en tur forbi og sige hej, så”, overgav hun sig og slap hans hånd, kun for at placere den på hans ene skulder i stedet.

“Men jeg tvinger dig til at underholde mig hele vejen”, sagde hun i et skævt smil, en smule anstrengt grundet en dunkende smerte, der endnu ikke var forsvundet fra hendes højre ankel.

[Imrah Avery]

Imrah fnøs underholdt over Mhairi og hævede et bryn. "Jeg havde da tænkt mig at følge dig," konstaterede han. "Om ikke andet, så er det en bedre undskyldning for at undgå biblioteket end jeg er stødt på i lang tid."

Hans blik spillede. "Kom så, MacFusty. Lad os gå."

[Mhairi MacFusty]

Imrah var et hyggeligt bekendtskab og et pænt et af slagsen; med andre ord havde hun ingen kvaler for at være tvunget til at læne sig op af ham det lange stykke hen til hospitalsfløjen. 



“Hvad har du af planer for sommeren, Avery?”.

[Imrah Avery]

Avery. Så upersonligt. Imrah smilede dog stadig skævt og justerede lidt på sig, så han lagde armen omkring hende.

"Minde mine forældre om hvilken enorm skuffelse jeg er og stikke af til aftaler væk hjemmefra," konstaterede han. "Intet så spændende som dig, dragepasser."

[Mhairi MacFusty]

Imrahs ord fik hende til at le dæmpet. “Du overvejer at stikke af, hm?”, spurgte hun roligt, endnu med et smil i mundvigen. Svagt legende.

Mhairi drejede sit ansigt en smule, så hendes læber kom tættere mod hans ene øre, som hun hviskende fortsatte: “Hvortil?”.

[Imrah Avery]

Imrah hævede begge bryn over Mhairi og overvejede lidt om hun også havde slået hovedet i faldet. Han smilede dog svagt.

"Rundt omkring. Venner, fester, sådan. Hvor skal du da hen?"

[Mhairi MacFusty]

Mhairi havde forventet et humoristisk respons til hendes ord. Hans ord skuffede dog ikke. Hun trak svagt på skuldrene - så godt hun kunne med hans arm omkring sig.

“På hebriderne, primært”, svarede hun i et skævt smil. “Og så er der den der poolparty…”, Mhairi vidste ikke helt hvad hun tænkte om det koncept.  

[Imrah Avery]

Imrah grinede af svaret og rettede lidt på sit greb om Mhairi.

"Yeah. Det tager jeg sikkert også til, men jeg fatter ikke helt hvad det går ud på. Jeg er sikker på, at det ikke er en fest hvor man skal pule hinanden, men det er også så langt jeg er nået..."

[Mhairi MacFusty]

Mhairi lo med ham. “Sikke en skam”, røg det sarkastisk over hendes læber og det var tydeligt, at hun delte hans forvirring over hele konceptet. Hun kunne dog ikke lade være med fortsat at pirre ham lidt. 



“Får jeg dig så at se i badebukser?”, spurgte hun med et hævet bryn og et skævt smil. Det kunne dog høres på hende, at ordet var nyt og fremmed i hendes mund.