Hej, storebror

[Mhairi MacFusty]

Michael MacFusty

Det var sommerferie og Mhairi nød at være tilbage på Hebriderne. Hun savnede dog også at komme ud og hun havde derfor sendt en ugle afsted til sin storebror med ønsket om at han skulle underholde hende for en dag.

De havde aftalt at han skulle samle hende op i Hogsmeade og der stod hun på klokkeslaget - udsædvanligt nok - og spejdede efter ham i flokken af magikere.

[Michael MacFusty]

Michael undgik så vidt muligt hebriderne, selvom han vidste at han ikke kunne blive ved med det. Det obligatoriske besøg var dog lidt udsat med løftet om at passe Mhairi en dag, imens de yngre børn blev hjemme.

Da en rød hårpragt dukkede op i mængden, trak han antydningsvist på smilebåndet og bjæffede hendes navn højt nok til at en troldmand ved siden af ham hoppede forskræmt op i luften.

[Mhairi MacFusty]

Mhairi hørte sit navn i mængden og så straks op, kun for at smile bredt da hun fik øje på sin storebror. “Så fandt vi hinanden”, hilste hun i et skævt smil og havde det været en af de andre søskende, havde hun ikke tøvet med at kramme personen. Michael, derimod, var hun mere tilbageholdende overfor. 



“Har du en god sommer indtil videre?”, spurgte hun, før der kunne nå at opstå en akavet tavshed.

[Michael MacFusty]

Michael var i den grad storebroren i MacFustyfamilien og det gav sig udtryk på flere måder. Ud over at være den ældste var han dog også Mhairis lærer og det betød, at han måtte være en smule mere streng. Han havde dog ferie og uglede hendes hår lidt, som hun kom tæt nok på.

"Dødsens kedelig," konstaterede han som svar. "Men det bliver den vist ikke i dag, hm?"

[Mhairi MacFusty]

Mhairi lo kort, men muntert, da Michael uglede hendes hår og hun slappede langt mere af efter. Hun smilede underholdt af hans svar. “Slet ikke”, svarede hun - som var det en selvfølge. Der gik et par sekunder, før hun tilføjede:

“Eller, det håber jeg ikke… Men nu er jeg jo gæsten, så underholdningen er på din banehalvdel i dag”, hun gav hans ene skulder et søsterligt klem.

[Michael MacFusty]

Michael hævede et bryn og fnøs. "Held og lykke med det," konstaterede han.

"Jeg er her fordi mor og far ikke orkede at have alle Hogwartsungerne rendende og så har jeg hørt et rygte om, at du havde glemt noget oppe på sovesalen, som vi skal hente?"

[Mhairi MacFusty]

Mhairis ansigt foldede sig kort i en utilfreds mine. “Hvad skulle vores forældre gøre uden dig”, røg det sarkastisk over hendes læber, før hun kunne nå at stoppe sig selv. Hun rømmede sig engang.

“Ja, jeg har et par ting jeg skal hente”, talte hun hurtigt videre, mest af alt for at redde sig selv. “Vi kunne gå en tur efter?”

[Michael MacFusty]

Michael forskelsbehandlede ikke sine søskende og når de var flabede var de flabede. Han stak derfor også Mhair en dummeflad uden fortrydelse, præcis som han forladen havde gjort med Marcas MacFusty.

Det var til gengæld også det og han brummede som svar på resten. "Vi kan sagtens løbe en tur," bekræftede han med et glimt i blikket.

[Mhairi MacFusty]

Et fnys lød fra hende, da hun mærkede slaget, men det havde sin virkning. Han hørte ikke flere kække kommentarer fra hende resten af turen. 



Da de nåede Hogwarts skyndte hun sig hen til sit sovekammer for at hente sine ting. Efter lidt tid kom hun luntende tilbage. “Så… Var der snak om en løbetur?”, et skævt smil dukkede frem på hendes læber.

[Michael MacFusty]

Michael fnøs over sin søster, da hun kom ned i opholdsstuen, hvor han havde siddet og ventet. Han havde aldrig i sit liv været der før, men der skulle være en første gang for alting.

"Det var for sjov, pigebarn. Du er ikke ligefrem klædt på til at sprinte, vel?"

[Mhairi MacFusty]

Mhairi havde igen været sarkastisk. Det uddybede hun dog ikke, men trak bare på skuldrene. “Skal vi?”, spurgte hun og bevægede sig hen mod døren.

“Eller har du fundet dig helt til rette her?”, tilføjede hun i et skævt, på-vej-til-drillende, smil.

[Michael MacFusty]

Et fnys forlod Michael, som allerede havde rejst sig. "Glimrende udsigt, lidt vel langt fra alting," konstaterede han. "Men det passer sikkert jer løver glimrende, hm? Masser af muligheder for narrestreger. Det er godt pedellen er tæt på," konkluderede han, som han holdt døren åben for sin lillesøster.

[Mhairi MacFusty]

“Dine fordomme for mit kollegium sårer mig, brormand”, svarede hun, dog uden at lyde den mindste smule ked af det. Nærmere underholdt. Hun begyndte at bevæge sig ned af trapperne.

“Du bør hellere vende blikket mod dine egne elever. Det er langt nemmere at lave narrestreger i mørke”, fortsatte hun og smilede bredt, før hun skyndte sig at tilføjede: “…Har jeg hørt”.

[Michael MacFusty]

Michael hævede brynene lidt, før han himlede med øjnene. "Flab," svarede han roligt, som de steg ned af trapperne på den stille skole.

"Mine elever er desuden jer alle lige meget," konstaterede han. "Professor Lorde tager sig af Slytherin, husker du nok."

[Mhairi MacFusty]

Mhairi nikkede. Hun havde skam styr på hvilke professorer der havde styr på hvilke kollegier. Hun havde været i karambolage med stort set dem alle.

“Har du ellers planer for sommeren?”, spurgte hun da de kom udenfor. Sommervejret varmede hendes ansigt og hun smilede bredt. Hun elskede denne tid på året.