Hvem er mest i spåner?

[Patsy Murray]

Patsy havde nok forventet noget andet af Scott, derfor fløj hun også op i siddende stilling. Han måtte ikke gå! “Vent Scott! Du... undskyld... bliv lidt vil du ikke nok. Jeg har brug for dig” øjnene fyldtes af tårer. Det sidste døgn havde været et helved for hende, så hendes bror måtte ikke også forlade hende nu. 

[Deleted]

Påklædning

Scott stoppede midt i at være ved at gå, da Patsy nærmest råbte efter ham. Hun havde også sat sig op, så han skyndte sig hen på siden af hende igen.

"Rolig nu, Pats. Du skal helst ikke rive noget op." Her hentydede han til sårene, som stadigvæk var ved at heale.

[Patsy Murray]

Hun rykkede sig så der kunne blive lidt plads i sengen til Scott også. Hun havde brug for sin bror, det vidste hun nu og håbede han ville sætte sig hos hende. “Det hele er noget rod Scott. Du må ikke forlade mig også.” En tåre trillede roligt ned over kinden. Hun kunne ikke finde hoved og hale i noget, og hun var underligt afkræftet. “Liam og jeg skændtes til poolfesten... han... han vil ikke være min ven længere, og Duncan forsvandt fordi jeg sagde nogle dumme ting om hans forældre. Du må ikke også forlade mig” græd hun ind til ham. Hun burde gøre noget godt for ham snart. Noget der fortalte hvor glad hun egentlig var for ham. 

[Deleted]

Påklædning

Scott satte sig ned ved siden af Patsy, på sengen. Han trak hende let hen imod sig og aede hende over håret. Han ville aldrig forlade hende. Aldrig! Det ville bare aldrig ske, nogensinde.

"Pats. Pats træk vejret!" forsøgte han sig med at sige "Jeg forlader dig ikke. Det ved du da. Uanset hvad andre dumme drenge gør, så forlader jeg dig ikke."

Han aede hende på ryggen.

[Patsy Murray]

Det havde været en lang og rodet dag for Patsy og grundet smerter og smertestillende medicin, var hun lidt groggy nu. Hun lagde bare armene om sin bror, eller hun forsøgte. Den dårlige arm var ikke meget bevendt, og hun måtte nøjes med den anden. "Tak Scott. Jeg er ked af alt det rod her." Hun følte at hun havde taget al opmærksomhed fra deres forældre og fra Quinn, så de lidt glemte Scott. Det var ikke hendes mening. 

"Vil du ikke fortælle mig et eller andet godt?" Hun kunne godt bruge at tænke på noget andet lidt.

[Deleted]

Påklædning

Scott smilede til Patsy. Han var trods alt hendes bror, og kunne aldrig finde på at forlade hende. Ikke engang hvis hun bad ham om det.

"Øh, ja øh-" startede han, og så ned på sine hænder "Jeg har ligesom fundet en øh... pige."

Han begyndte allerede nu at rødme. Molly var trods alt pigen for ham. Hun var sød, ærlig og bedst af alt, så var hun en nørd ligesom ham selv.

[Patsy Murray]

Patsy rynkede brynene lidt. "Du har fundet en pige?" Det var da den mest dumme måde at sige den slags på. Egentlig var det også svært for hende og hun havde aller mest lyst til at gøre det så surt for ham som overhovedet muligt, så Denne pige kunne opleve det samme helved som Duncan var blevet trukket igennem, men... Sådan var hun slet ikke. Et Smil overvant i ansigtet og PAtsy så spændt på ham. "Hvem er hun?"

[Deleted]

Påklædning

Scott nikkede tavst, og sad stille i flere minutter, før han braste ud i en latter.

"Ja, en pige, ikke en fyr da! Jeg er jo ikke bøsse," grinede han let.

Hun virkede meget overrasket over, at han rent faktisk havde fundet en, som kunne holde ham ud, så derfor fik han lyst til at lave lidt sjov med hende.

"Det er øh... hun hedder Molly. Molly Fowler. Hun er fra Ravenclaw. Jeg fulgtes med hende til afslutningsfesten." Han smilede genert til sin søster, og så ned på sine hænder.

Han havde aldrig været god til piger, men Molly fungerede bare for ham. Også selvom han ikke var sikker på, at de, på nuværende tidspunkt, var mere end venner.

[Patsy Murray]

Patsy kom til at grine lidt over Scotts ord. Selvfølgelig vidste hun godt, at han ikke var til drenge, det var ikke det hun havde ment. “Jeg mente nu mere om du sådan virkelig havde fundet en. Er hun sød? Passer hub godt på dig ?” Forhørte Patsy sin bror. Hun havde ikke selv det store kendskab til hende. 

[Deleted]

Påklædning

Scott rystede på hovedet af sin søster, men med et smil på læben. Han kunne ikke lade vær med at smile lidt. Det var lidt sjovt, som Patsy var interesseret i hans kærlighedsliv.

"Ja, hun er sød. Jeg har godt nok ikke set hende siden festen, fordi hun er i Indien. Men ellers ja. Hun er god for mig. Hun er en kvindelig nørd." Han smilede skævt til Patsy, men så stadigvæk lidt genert ud.

[Patsy Murray]

Det var delte meninger der var hos Patsy. Hun ville gerne ar Scott fandt sig en sød pige, men hvorfor skulle hun acceptere denne når Scott aldrig havde accepteret Duncan? “Det er godt i passer sammen. Så håber jeg i klare det bedre end mig og Duncan” tårerne løb igen over kinderne. Hun savnede ham så frygteligt og vidste ikke om han kom tilbage b

[Deleted]

Påklædning

Scott smilede tilbage til Patsy, som nu sad og græd (igen?). Han klappede hende blidt på ryggen, og forsøgte at muntre hende lidt op.

"Hvor er Duncan egentlig, siden han ikke er her?" Endte han med at spørge om, for hvad skulle han ellers sige?

Skulle han snakke videre om Molly, eller lade vær? Hun var trods alt fantastisk, men hvorfor skulle Patsy acceptere hende, når han ikke accepterede Duncan?

[Patsy Murray]

Spørgsmålet gjorde ondt og det fik kun tårerne til at blive flere. “Han... øhm altså... Quinn prøver at finde ham. Jeg sårede ham Scott... jeg... jeg ved ikke om vi... om han” hun hulkede og skjulte hovedet ind i sin brors skulder. Hendes skuldre dirrede op og ned og det var slet ikke godt for den ødelagde arm, men hun var ligeglad. “Jeg tror.. jeg... ødelagde alt... det var... det var ikke med vilje... jeg ville jo intet... intet ondt”

[Deleted]

Påklædning

Scott aede hende på ryggen, da hun begyndte at græde igen. Han prøvede med små 'shh'-lyde, men det virkede ikke rigtig. Så han forsatte bare med at ae hende på ryggen.

"Monstro det ikke skal løse sig? Hvis jeg var ham, så ville jeg være her for dig, uanset hvad du havde sagt. Men jeg er jo også din bror." Han blinkede til hende med et grin.

[Patsy Murray]

"Det håber jeg virkelig! Jeg elsker ham! Jeg vil ikke miste ham." Det var så dybt og ærligt at det var tydeligt at hun virkelig mente det og man skulle nok have et hjerte af sten, hvis ikke man blev påvirket af det. "Jeg skulle aldrig have sagt nej til den ring."