De klassiske toner

[Lucy Weasley]

Lucys øjne kneb sig lidt sammen og hun købte tydeligvis ikke svaret. Det gjorde ikke hendes nysgerrighed mindre og blikket forblev roligt på ham. "Det ved du og jeg begge to godt ikke passer," konstaterede hun med et kækt smil, men stadig et dybdeborende blik.

"Men fint. Så længe du ved, at jeg nok skal få dig til at fortælle mig det en dag," tilføjede hun og blottede tænderne selvsikkert.

[Cedric Llywelyn]

Cedric smilte over hendes ord, men kommenterede ikke på det. Stilheden indikerede dog at han ikke behøvede at modsige hende. Lucy havde godt af at vride hjernen lidt, og Cedric var kendt for at holde sine kor ret tæt til kroppen.

"Hvis det betyder at du vil gøre mig mere selskab i de sene nattetimer, så lover jeg at holde munden lukket med syv sejl" kom det hæst fra ham.

[Lucy Weasley]

Lucys øjenbryn hævede sig lidt, før hun kom til at le. I en smidig bevægelse kom hun på benene, stående på spidserne af sine bare tæer, som hun snurrede rundt og trådte et par skridt bagud.

"I det tilfælde må jeg hellere tage hjem...?" svarede hun uskyldigt, selvom blikket spillede levende og drillende.

[Cedric Llywelyn]

"Du er ikke kendt som en der giver op Lucy, det ville undre mig hvis du valgte den lette udvej" bemærkede Cedric og stoppede med at spille. Ganske hurtigt drejede han op på klaverbænken og rejste sig op. Han gik hen imod hende og rakte hende sin hånd. Dernæst trak han sin stav frem fra vesten og slog et par slag mod klaveret, der kort efter gengav de velkendte toner fra før.

"Det er næsten som at være to steder på en gang." Hans tone var varm og indbydende.

[Lucy Weasley]

Lucy hævede øjenbrynene lidt, som hun tog et skridt mere væk og halvt endte med at cirkulere om ham, lige uden for rækkevidde. Blikket blev på ham og smilet bar præg af journalistens intensitet, som var forstærket af en lille mængde alkohol.

"Den lette udvej eller det kloge valg?" spurgte hun med et fandenivoldsk grin. "Det kan være, at du fortæller mig sandheden, når du kommer til at savne mig for meget."

[Cedric Llywelyn]

Cedric betragtede Lucy som hun gik rundt om ham. De brune øjne funklede som blikket festede sig på hende. Han strøg en hånd gennem det mørke hår og måtte le over hendes ord.

"Du kommer til at savne Tarantallegra for meget, hvis du først forsøger at holde dig væk." sagde han med lav stemme som han tog et par skridt hen imod hende. "Du er helt afhængig af den gode stemning" smilede han.

[Lucy Weasley]

Lucy grinede over hans ord, men stoppede ikke sin cirklen. Hun dansede rundt på tæerne, endnu med skoene svingende fra den ene hånd og et smil på læberne.

"Måske," lød det tænksomt fra hende, blikket på ham drillende. "Måske er det en mulighed for at undersøge den resterende verdens tilbud..."

[Cedric Llywelyn]

Cedrics brune øjne hvilede på det blege ansigt, det havde festet sig på hendes skikkelse som hun valsede omkring ham i den dansende bevægelse. Han klarede halsen en smule.

"Du slår dig bare løs Lucy." Kom det selvsikkert fra Cedric der stak hænderne i lommen. Han kunne ikke selv helt tyde om han var seriøs, naturligvis ville han helst have at hun blev, men kunne ikke forhindre hende i at søge andre steder hen.

[Lucy Weasley]

Lucy betragtede ham overvejende, før hun tog tre skridt baglæns. "I så fald," musede hun, endnu med et grin på læberne. "Så lad os se, hvor lang tid der går, før du kommer til at savne mig for meget, Cedric."

Og med de ord og et enkelt blink, snurrede hun omkring for at gå. Det ville blive svært at holde sig væk fra natklubben, men hun havde tidligere gjort meget mere for en historie. Og hun var ikke i tvivl om, at han havde en.

Luk, men gerne med en reaktionspost? <3

[Cedric Llywelyn]

Cedric kunne ikke altid finde hoved og hale i hele ham og Lucys relation. Han fandt hende jo ganske interessant men reagerede aldrig mere på det end de der små strøg. Men han var heller ikke særlig opmærksom på netop dét område. Hans venner var langt bedre til det end ham, og han syntes at kunne mindes op til flere gange hvor dummeslaget blev tildelt ham.

Et skævt smil trak op og han nikkede blot til hendes ord. Mon hun virkelig var helt seriøs med sine ord? og havde hun tænkt sig at gøre alvor af det? Cedric måtte indrømme at han håbede at Lucy ville komme dansene som hun plejede den næste spilleaften.

Han klarede halsen en smule og løftede hånden for at få musikkens toner til at dø ud. Hun forblev næsten lige så mystisk og hemmelighedsfuld som ham.

Afsluttet