Duften af hjem

[Phoebe Mahoney]

Phoebe smilede lidt til Emrys og overvejede om hun havde hørt forkert tidligere? Det ville give mening, at hun havde det. “Sagde du ikke lige før at du følte dig rebelsk med din guitar?” Måske havde det bare været drilsk før, da han havde nævnt det. Hvis han havde nævnt det altså. 

“Men så noget lystigt. Det kunne være rart.” Hun kiggede ned på bordet, hvis hun nu ryddede op efter maden, så kunne han jo finde sin guitar imens.

[Emrys Morgan]

Emrys kluklo lidt af Phoebes spørgsmål. "At føle sig rebelsk med den mellem hænderne, og at kunne spille noget rebelsk er ikke helt det samme," svarede han drillende med et smil.

"Så bliver det en af de nye, jeg har skrevet," besluttede han sig til sidst for. Han havde ikke rigtig spillet den i fuld længde endnu.

[Phoebe Mahoney]

Okay nej, der var selvfølgelig forskel på den ene rebelskhed og den anden. Måden han fortalte det på, gav noget mere mening. Og hun kom derfor til at grine lidt over misforståelsen. Hun følte sig nok egentlig lidt dum. “Okay ja, der er lidt forskel, jeg kan godt hører det,”  grinede hun videre. Så tørrede hun sig om munden, rejste sig og skulle til at rydde af bordet. “Er du færdig med at spise?” Spurgte hun smilende, med en hentydningen om at hun ville tage af bordet, skønt det nok ikke var hendes opgave, når hun nu havde lavet mad.

[Emrys Morgan]

Emrys lagde bestikket fra sig, akkurat som han havde lært hjemmefra. Så skubbede han tallerkenen lidt længere ind på bordet. "Det er jeg ja," svarede han med et smil. Lykken ved at være magiker var, at man ikke havde brug for at rejse sig, når man tog af bordet.

Han fandt sin tryllestav frem, slog et sving med den, og bordet blev langsomt tømt for tallerkener, glas og skåle. De blev sat i vasken, som også begyndte at vaske det hele op.

[Phoebe Mahoney]

Phoebe trak på smilebåndet over Emrys hurtige reaktion med at finde sin tryllestav og få ryddet af bordet ved hjælp af magi. Den del havde Phoebe måske ikke lige helt tænkt på, men nogen ting kunne hun godt lide at gøre med egen kræft. “Det var hurtigt klaret” lød det fra hende med et smil før hun så smilede til Emrys. Det måtte betyde, at det var tid til guitarspil nu. Det glædede hun sig virkelig til.

[Emrys Morgan]

Emrys udnyttede med glæde sine magiske evner, især til de kedelige pligter i hjemmet. Han brugte ikke ligefrem magi til så meget ellers. "Man er vel troldmand," kommenterede han med et skævt smil.

"Skal vi gå ind og flade ud i sofaen?"

[Phoebe Mahoney]

Ja okay de var troldmænd, det var også rigtig. Phoebe smilede igen over hvor hurtigt det hele vare klaret. Så rejste hun sig og gik ind i stuen og satte sig i sofaen, hvor hun trak en sofapude ned i skødet, som hun kunne sidde med, mens Emrys fandt sin guitar. Det var super hyggeligt og Phoebe satte stor pris på ham som roomie og ven. 
Hun var ikke i tvivl om at hendes liv ville stikke lidt af, hvis ikke det var for ham.

[Emrys Morgan]

Emrys fulgte med ind i stuen, men fortsatte så ind på sit lille værelse, der kun bestod af en seng og et skab. Da han samlede sin guitar op fra sengen, skubbede han lidt vasketøj ind under sengen.

Inde i stuen, satte han sig ned ved siden af Phoebe, og gav sig til at spille på sin guitar.

[Phoebe Mahoney]

Da Emrys satte sig til at spille, satte Phoebe sig bedre til rette. Det var virkelig godt hans musik. Hun kom til at smile lidt småforelsket til ham, selvom det bestemt ikke var mening, men måske var det også nærmere musikken og ikke helt så meget ham. 
Hun håbede ikke han ville misforstå det, men ellers måtte de jo klare den. Der kunne umuligt komme nye følelser imellem dem... kunne der?

[Emrys Morgan]

Emrys koncentrerede sig om at lade fingrene glide blidt henover guitarens strenge, mens han sang lavmælt. Teksten var ikke helt perfekt endnu, men det var tæt på.

Da han var færdig, kiggede han op og hen på Phoebe. "Hvad synes du?" Spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå. Ganske klar til at modtage kritik.

[Phoebe Mahoney]

Phoebe bevægede sig lidt til musikken med overkroppen og så meget afslappet ud. “Det lød rigtig godt.” Kommenterede hun, da Emrys spurgte til hvad  hun syntes om det. Det var bestemt godt. Han kunne godt synge lidt højere, men ellers var det rigtig godt. “Jeg kunne godt lide det.”

[Emrys Morgan]

Emrys smilede, glad for at hun kunne lide det. Det var jo primært derfor han skrev og spillede, det var for at glæde folk. Han stillede guitaren fra sig, og så hen på det magiske ur, der stod på en af de gamle kommoder.

"Vi burde komme i seng," mumlede han, og kunne efterhånden mærke trætheden i kroppen.

[Phoebe Mahoney]

Phoebe kunne sagtens have hørt flere sange, men der var også noget rigtig i det der blev sagt. De burde nok egentlig komme i seng. “Ja, du har nok ret.” Sagde hun så og lagde puden til side. “Husk du står for aftensmad i morgen” lød det så med et smil på læben, før hun rejste sig og gik i seng.

- Afsluttet.