Mellem linjerne. (S)

[William Knight]

Som hun havde vendt sin skikkelse mod ham, bredtes varmen en smule mere i hans blik. Det var som om han, efter at have jagtet Melanie Burton i månedsvis, over-fortolkede selv de mest direkte tilnærmelser. Hendes næste kommentar, kunne dog umuligt glide ham over hovedet.
"Du spurgte efter mig?" Der var en drilsk kækhed i skottens stemme, som øjnene spillede med en gnist af selvtillid. Han lagde det dog en smule tilside som hun spurgte ind til hans 'fund'. Han havde, trods alt, altid været en elendig løgner. Af netop dén grund var han typen der distraherede sig selv, så folk ikke ville bemærke at noget var galt. Nu valgte han dog at ty til en slørret sandhed. Såvel som han valgte at tage en kort tår af den stærke spiritus.
"Hun valgte en anden. Så fuck hende." Den afmælte kommentar blev formuleret i et lag af lidt hæs, sarkatisk humor, før han rystede blidt på hovedet. Det var måske ikke nødvendigt at pakke sandheden ind; "Derfor er jeg hos dig. Den tøs skal ikke spilde min tid, mere end hun allerede har gjort."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanyas blik var varmt, og smilet lå lunt hen over læberne. "Naturligvis. Du har hele tiden været ham jeg lod passere" sagde hun roligt og indikerede at hun rent faktisk havde fundet ham interessant, men hver gang hun havde taget sig sammen til at gøre noget ved det, havde hun fundet ham omfavne en anden, og han havde desuden været off-limit da Kala havde brugt meget tid sammen med ham.

Hendes øjne blev store, som om hun ikke troede på hans ord. "Det lyder næsten som mig, men mine drenge var aldrig rigtig forelsket i mig. Det var håbløse crush. Jeg tiltrækker åbenbart hundehvalpe" sagde hun med et let suk. Hun rakte ud efter flasken så hun kunne tage et par tårer, jo mere den varme stærk væske kom i kontakt med hendes mund og spiserør, jo mere vant blev følelsen, som om den brændte alt væk. Det skulle ikke tage langt tid for dem at blive en smule rundtosset. "Jeg er også glimrende selskab, hvis jeg selv skal sige det" bemærkede Vanya og lo.

[William Knight]

Trods han havde skænket Vanya nogle ikke-så-uskyldige tanker ad flere omgange, havde han altid formået at afholde sig selv fra at prøve på noget med hende. På hans femte år havde han haft en kæreste og... Kæresten havde han været utro med Vanya's tvillingesøster. Situationen havde derfor ikke just været der, og han var klar over at det stadig var en vakkelvorn sti at betræde, trods Kala nu havde vendt en, måske mere betydningsfuld, opmærksomhed mod en fyr.
Han var dog glædeligt overrasket over, at Vanya ikke blot var direkte, men også indikerede at hun havde gjort sig tanker om ham. Det var bestemt et ekstra boost på den klassiske selvtillid, der ellers led under et mildt slag. "Så du griber chancen, nu hvor jeg er... 'Sårbar'?" Der var noget humoristisk i hans stemme.

Hundehvalpe. Han fulgte hende med øjnene som hun førte flasken til sine læber igen, og registrerede hurtigt at hun bestemt ikke var en 'hundehvalp' selv. Hun var interessant, fristende, og selvsikker. Og nu hvor kortene var lagt på bordet, var han straks mere afslappet, "Og du er ydmyg," Jokede han drillende, før han lagde en hånd på hendes hofte, hvor den trommede med et par enkle finger.

[Vanya Patil-Fawley]

Når Vanya tænkte nærmere over det, så måtte hun indrømme at hun misundede dem der havde det der ægte forhold. Hvor de kunne nøjes med hinanden. Hun var så fandens romantisk at det var en lokkende tanke. Måske var det i virkeligheden derfor hun altid skulle have en kæreste. Hun betragtede Liam. Hun misundede dog ikke ham og hans knuste hjerte. Det var den anden side af virkeligheden og måske det hun i sidste ende var bange for.

"Selvfølgelig. En løvinde går altid efter de mest smage" Vanyas stemme blev som en hvisken, som flasken blev sat til læberne som hun tog endnu en tår af flasken. Hun skulle dulme alle de tanker der forsøgte at fører hende ned af fornuftighedens stig. Hun anede ikke om muligheden nogensinde bød sig igen.

"Ydmyg ligefrem?" kom det fra Vanya der ikke helt vidste om hun skulle tro på det. "Du fortjener ikke at blive droppet på den måde" sagde hun så ærligt. De drenge som hun efterlod efter sig kom ret hurtigt på andre tanker da der altid ville være piger der ville opvartes. "Så må jeg hellere være sød ved dig" sagde hun og lo.

[William Knight]

Hendes humor var så knastør og drillende, at den bestemt faldt i hanløvens smag. Det var langt nemmere at søbe frustrationer i humor, end det var at forsøge at fordreje sandheden. Desuden, virkede det til at Vanya også forsøgte at skubbe noget væk, eftersom hun afsluttede én tår, med den næste. Med et lavt grin, tog han flasken ud af hendes slanke hænder; "Fuck, du drikker som en sømand." Han tog selv en god tår, selvom væsken stadig kradsede bagerst i ganen, når den var på vej ned. Det virkede stærkt nok til, at et primitivt menneske nok ville associere drikken med gift; men Liam, såvel som mange andre pubertetsramte unge mennesker, så det nok som det stikmodsatte.

Trods han vidste, at der var mere til sandheden end hvad han gav udtryk for, satte han pris på Vanya's konstateringer. Han havde aldrig været en helgen, men ej heller følte han at han havde fortjent at blive ledt på vildspor af en pige, der ikke vidste 'hvem der var bedst' af to fyre. "Ja, det må du jo hellere," Lød det lidt tragisk-komisk fra ham, før han sendte hende et sigende tandsmil. Han havde brug for distraktionen, selvom han også brugte alkoholen til at slå noget af sin tilbageholdenhed væk, "Med al den her bitre alkohol, må du hellere være ekstra sød, for at gøre op for det."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanyas blik spillede. Et bryn skød op og hun rystede lidt på hovedet. "Kun når jeg ikke er i selskab med for mange mennesker, for dem er jeg elegant" sagde hun og sendte ham et stort smil. Væsken var så stærk, og det var nærmest umuligt at drikke elegant fra en flaske. Desuden så virkede Liam som en der var fuldstændig ligeglad. Desuden var det ikke tit at hun sneg sig op på et ukendt værelse med en flaske med brandfarlig ild. Det skulle udnyttes.

"Ekstra sød? Ved du overhovedet hvad det indebære?" spurgte Vanya og trillede tættere på Liam. Hun hvilede albuen mod madrassen så hun kunne løfte sig selv op. Det lange hår gled ned over den ene skulder og de brune øjne mødte hans.

[William Knight]

De mørke øjne fulgte hendes skikkelse, som hun kom tættere på. På en eller anden måde føltes nærheden ligeså intimiderende, som den føltes fristende. Sandsynligvis fordi hans hjerte stadig var et andet sted, selvom han nu vidste at muligheden var forsvundet for evigt. Hans ønske om at fjerne sig selv fra bekymringerne, overskyggede dog alt andet, og fik ham til at brænde med en lyst til at distancere sig selv. Og Vanya var den perfekte kandidat til distraktion. Øjnene mødte hendes med en varmhed, der sikkert var blandet godt sammen af alkohol, lyst, og desperation. Vanya kendte dog hans forudsætninger. Merlin, hun var den eneste der gjorde det, og netop dérfor, følte han ikke at han skjulte sig helt. Hun vidste vel, at han bare ville glemme alt - og hun virkede relativt okay med det.

"Nej. Du må hellere vise mig det," Lød det lidt fornøjet-brummende fra ham, før han lagde flasken fra sig i sengen, og lænede sig en smule opad. Den ene hånd begravede sig i hendes mørke lokker, mens han bibevarede øjenkontakten, med en udfordrende glød i sit blik. Efter et par sekunder, lænede han sit ansigt ind mod hendes, søgende efter et kys.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanyas slanke elegante fingre strøg blidt over Liams pande og over det mørke hår. I dette øjeblik delte de ingen ord mellem hinanden, det var ikke nødvendigt. Måske vidste de godt hvad der skulle ske? - Hun var dog ikke tankelæser, og skulle det endelig være sket at hun fik et indblik i Liams inderste overvejelser, ville hun nok ende med at være enig med ham. Hun kunne trods alt ikke prale af at have været sådan rigtigt forelsket, så hvorfor skulle dette her ende med at være anderledes?

Hun bevægede sig ikke. Heller ikke da Liam nærmede sig hende, søgende efter behovet for et kys, et behov hun selv havde forsøgt at dæmpe en smule. Men nu så det så indbydende ud. Hun bed ned i underlæben og flyttede sin hånd fra hans skulder, til at hvile den i hans nakke da de mødtes i et kys. Der gik ikke særlig længe fra de forenede deres læber til at Vanya gjorde kysset mere intenst. Hun pakkede aldrig noget ind.

[William Knight]

Øjnene var lukket blødt i, da deres læber mødtes, og genkaldte en varm fornemmelse af forenighed. Kysset var resultatet af et langvarigt behov for nærhed, og en uslukkelig tørst for distance. Distance fra festen udenfor, trods hele ejendommen syntes at vibrere svagt grundet musikkens rytme, som en reminder. Måske blev det hele blot forstærket af den bitre alkohol, men Liam's tanker var for optaget af en hvis mørkhåret pige til at konkludere noget som helst.

Som kysset intensiveredes efter blot en kort stund, antog han at det måtte betyde at hun måske var ligeså utålmodig som ham selv. Hvis det da overhovedet var muligt. Tungen strejfede blidt hendes læber i kysset, hvorefter han roligt arbejdede sig mod at lægge sig over hende, ved gradvist at læne sig længere og længere mod hendes skikkelse som et praj.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya var ganske opslugt af at kysse med Liam, og lod sig blot automatisk trække med i hans bevægelse. Hun lod sig glide ned på ryggen og genoptog ret hurtigt efter kysset. Hun hvilede sine hænder mod hans side, hvor de lange mørklødet fingre langsomt gled op af den bare mave og trak hans skjorte helt af.

Hun vidste at den viklede stof kjole snart ville komme i vejen, men lod det være en udfordring for Liam at løse. Til trods for at hun ikke var nervøs, slog hendes hjerte alligevel et par ekstra hurtige slag. Det var altid spændende at prøve noget nyt og anderledes, og hun havde alle dage følt sig draget til Liam. - Han var spændende og eksotisk på sin helt egen måde.

[William Knight]

Der var noget ufatteligt pirrende i, at mærke hendes krop under sin. Måske havde Liam været relativt aktiv siden han var femten, men hans få 'partnere' gjorde dette til en ny, spændende, og fandens tiltrængt scenarie. Især, når det nu omhandlede én der før havde strejfet hans hormonbefængte fantasier. Kyssene bibeholdte derfor en intensivitet, der velnok bevidnede at det var længe siden, og at han bestemt ikke var et tålmodigt væsen.
Medgørligt, lod han hende hive den sorte skjorte af af, så hans overkrop nu var holdt blottet. Nok var han ikke den mest atletisk-byggede fyr, men hans skikkelse var slank og relativt bredskuldret.

Hånden der var begravet i hendes hår, gled en smule ned mod nakken, hvor en del af strandkjolen sandsynligvis var bundet. Piger og deres besværlige tøj. Liam tog et dog som en udfordring, og en måde hvorpå at afholde sig selv for at lade det hele udfolde sig så hurtigt, som han egentlig, selvisk, ønskede at det ville. Snart fik han bundet kjolen op i nakken, netop som han frigjorde sine læber fra hendes, for blot at lade sine kys glide ned over hendes hals. Han vidste at det her var forkert; men netop dét gjorde det så fandens attraktivt for ham.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde lukket alt andet ude. Underbevistheden der sagde hun skulle lade være, den dunkende musik som hun i forvejen overhovedet ikke brød sig om, tankerne for hvad der efterfølgende ville ske, og frygten for at blive tilsidesat. Hun var komplet ligeglad med alt det da den gode følelse der spredte sig hos hende gjorde at hun ikke skænkede det en tanke.

Der forlod små suk fra hende, der grænsede sig til længselsfulde støn. Hun ville være tættere på ham - voldsommere og mere intenst. Det var derfor på en utålmodig måde at hun trak skjorten af ham, til trods for at hun havde haft rig mulighed til at mærke hans overkrop mod sine fingre.

Vanya strakte sig og skød ryggen op så Liam nemmere kunne trække kjolen væk under hende. Den røde badedragt kom nu til syne, den dækkede næsten lige så meget som kjolen, men det var nemmere for ham nu at kysse halsen. Hun vred sig let under ham og bøjede hovedet tilbage.

[William Knight]

At lade det fysiske overtage, var en befrielse for den mørkhårede knægt. Intet ansvar var blevet formet, og ingen bekymringer syntes, i øjeblikket, at være tilstede i hans sind. Det her var blot en måde at få afløb med frustrationerne på, samt slippe nogle gamle fantasier, ved at skifte dem ud med nye: et naivt forsøg måske, men Liam Knight hang stædigt fast i det med sine løveklør.

Vanya's suk sendte bølger af energi og lyst gennem hans krop, som han mærkede sig selv spænde en smule op over hende. Som hans læber kærtegnede den varme hud mod hendes hals, drog den ene hånd mod hendes ene bryst udenpå den røde badedragt. Trods den dækkede en del af hendes skikkelse, kunne man både se og fornemme hver forføriske kurve af hendes krop. Et lille pirret støn forlod hans læber, før han igen fangede hendes læber. Nu med en intensitet, som bestemt bevidnede at han snart ikke kunne vente længere.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya blev fyldt op med en elektrisk følelse af bølger der slog sig over hendes hud. En følelse der strakte sig ud til fingerspidser og tæer. Normalt lå hun ikke noget i det, det var aldrig særlig sensuelt, men nemmere bare et behov der skulle dækkes når hun havde brug for det. Men med Liam tog hun sin tid, selvom hun kæmpede imod alle instinkter. Hun kunne mærke hendes lave vejrtrækning, og at hvert støn var passioneret. Som om hun havde alt tid i verden til at tage imod lidenskaben.

Måske var det fordi hun var så bedøvet på alkohol at hun ikke kunne tænke klar. I Hver fald var hun hurtigt til at puffe Liam væk og trække ned i sin badedragt, så den i stedet kun dækkede fra navlen og ned. Vanyas krop var mørk og yndefuld. Hun var blevet skænket den helt rigtige udvikling for en smuk kvinde. Ved Liams første berørelse af hendes bryst ude på badedragten havde det stået klart at det ikke var nok for hende. Hun ville have det hele.

"Rør ved mig igen" hviskede hun lavmeldt og kiggede op på ham med de store brune øjne.

[William Knight]

Kysset blev brudt relativt brat, som Vanya havde sat hænderne mod hans brystkasse, og skubbet ham en smule tilbage. Hurtigt registrerede han dog hvad hun var i færd med. Et drenget smil trak den ene mundvige, spillende, over den anden, og de mørke øjne brændte med fryd og forventning. Lysten måtte uundgåeligt lyse ud ad ham, som han dernæst lod sit blik glide over den smukke, mørkglødede krop under sig, da hun blottede sig selv: En krop der bestemt tilhørte en ung kvinde, frem for en pige. Selv hans fantasier kunne ikke have kreeret et mere begærligt og pirrende billede.
De sultne øjne vristede sig fri fra hendes krop, da hendes ord ramte luften, og mødte derfor det bedende blik. Igen væltede en bølge af energi gennem hans krop, og hjertet til at slå hårdere mod brystkassen. Alkoholen dulmede måske hans rationalitet, men den syntes også at intensivere lysten.

Hun skulle ikke be' mere end én gang, før han lænede sig ned over hende igen. Denne gang, trykkede han sig mere mod hende, så hun kunne føle hver del af ham. Føle hvad hun gjorde ved ham, og hvor meget han ønskede det her. Den ene hånd fandt igen hendes bryst, og kærtegnede det i cirkulære bevægelser med fingerspidserne, mens læberne fandt området på halsen netop under hendes ene øre. Den anden tog et fast greb om hendes ene hofte, for at presse hende op mod sig.