En pause fra festen

[Michael MacFusty]

Michael havde været klar til at gå, efter at have slået sin bror i baghovedet, også selvom knægten tilsyneladende havde et kranie af stål. Han stoppede dog brat op ved spørgsmålet og drejede sig langsomt tilbage imod sin lillebror igen.

"Undskyld hvad sagde du?"

Tonen var advarende og blikket absolut det samme. Han fik én chance for at redde sin røv.

[Marcas MacFusty]

Marcas sank og kløede sig i nakken. Måske havde der alligevel ikke været hold i det rygte han havde hørt om sin bror og den anden professor. Åh.. Marcas slog øjnene op, han havde kaldt hende Ember! Det var sikkert heller ikke ok i Michaels hoved. 

Nå ham rømmede sig, klar til at svare. “Jeg havde bare forstået at Professor Slughorn, gik gangvagt sammen med dig. Så jeg tænkte hun nok ville undre sig, hvis du ikke kom tilbage” han håbede inderligt på at kunne rede den, men det ville kun tiden vise b

[Michael MacFusty]

Et enkelt fnys forlod Michael over redningen og han nikkede let en enkelt gang. "Udmærket, Marcas. Du slipper med en enkelt eftersidning efter ferien. Tænk på alt det støv der kan nå at samle sig, hm?"

Han smilede barsk, før han blev alvorlig. "Og jeg vil sætte pris på, at du ikke går rundt og spreder rygter på hele skolen. Det klæder ingen at være en sladdderkælling, vel?"

[Marcas MacFusty]

Marcas sukkede lidt. Eftersidning over så lidt? Måske hvis han var heldig ville Michael glemme det inden sommeren var forbi og så ville han slippe. Det var værd at håbe på.
"Jeg spreder ingen rygter Professor, jeg høre bare om der er sandhed i dem." Egentlig betød det ikke meget for ham om det passede aller ej, men Michael havde stak til ham omkring piger og han havde kun givet igen af samme mønt.

[Michael MacFusty]

Michael kneb øjnene sammen. Han tillod ikke en kvik mund fra sine søskende, lige så lidt som fra sine elever. Malcolms opdragelse af sine børn havde aldrig været løs og en MacFusty respekterede sine ældre.

"Fortsæt endelig, hvis du gerne vil have at det bliver to eftersidninger," konstaterede han i sidste ende roligt. "Pedellen har utvivlsomt rigeligt du kan foretage dig."

[Marcas MacFusty]

Marcas var bestem ikke fan af sin bror når han var som nu. Han følte sig hakket meget på og følte ikke at beslutningerne var retfærdige. Men han var ikke dum heller. Han sagde intet om det og gav ingen udtryk for sin utilfredshed. Han ville mødig starte året med eftersininger. Han kiggede så bare på sin bror. “Jeg kommer ind om lidt professor” sagde han så bare som han ville have sagt det til enhver anden. 

[Michael MacFusty]

Michael var ikke tilfreds endnu. Knægten kunne absolut være morsom, men der var intet morsomt ved at tro sig bedre end sine ældre og gøre sig smart på deres bekostning. Han måtte lære respekt.

"Det gør du absolut, men jeg mangler en undskyldning for din kvikke mund og et løfte om ikke at sprede sladder før jeg går ind, Marcas," konstaterede han. "Det er ikke til forhandling."

[Marcas MacFusty]

Marcas mente bestemt at han allerede havde givet en undskyldning, men der var Michael så nok ikke enig. Men det var da let at give ham hvad han manglede. “Undskyld jeg antog ting om dig og professor Slughorn. Jeg skal ikke være den der løber videre med det rygte, eller andre for den sags skyld. “ det var et nemt løfte at fuldføre. Marcas løb stort set aldrig med rygter, så forskellen ville blive minimal. 

[Michael MacFusty]

Michael nikkede, da det rigtig svar endelig forlod lillebroren. "Bedre, møgunge," svarede han med et glimt i de lyse øjne og en svag trækning i mundvigene, der ikke helt var et smil.

Han sagde ikke mere, men gik op til slottet igen med lange skridt og ingen blikke bagud.

Lukket