|
Post by Jake Fiedler on Jun 26, 2018 10:18:34 GMT 1
Da Jake kom tilbage, var det med en smule røde kinder. Selvom han formåede at skjule hans nervøsitet. “Ikke noget specielt. Men det tror professor North måske. Det er en mandeting” forklarede han, i håb om at han ikke behøvede at fortælle hvad det virkelig var. For ikke at være alt for forhastet omkring det hele, lagde Jake endnu en gang sine hænder om Aurora, så de lige kunne tage en dans mere. Natten var stadig ung og nerverne var i gang. “Det er nok fjollet at spørge, men var der egentlig andre fyre der spurgte dig til festen?” Jake ville gerne snakke om noget andet for en stund, så kunne han måske slappe af igen.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jun 26, 2018 10:41:20 GMT 1
Igen rynkede hun lidt på brynene. En mandeting,det ville hvert fald udelukke nogle af de forslag hun var nået frem til. Bare hun nu ikke var ved at rode sig ud i noget dumt. Lige nu havde hun ikke lyst til at høre mere om det og blev bare glad da Jake igen lagde hænderne på hendes hofte, så de kunne danse igen. Han virkede lidt nervøs, det var mærkeligt. “Der var en nogen dage efter? Hvorfor?” Spurgte hun lidt nysgerrigt. Hvad kunne være grund for det? Jake havde ikke virket som typen der gik op i det tidligere.
|
|
|
Post by Jake Fiedler on Jun 26, 2018 10:47:48 GMT 1
Der kom et lidt små nervøs latter frem, da Aurora gravede efter hvad han mente. “Hah! Øh.. Jeg var nok bare lidt bange for at du ville dumpe mig for en anden, hvis en du kender bedre, eller hellere ville følges med, spurgte” indrømmede han. De to havde jo stort set aldrig rigtig snakket sammen før, og det hele var kommet ud af det blå. “Uden en, at følges med, var det heller ikke sikkert jeg fik vist mine mad skills dansetrin” sagde han og så ned på deres fødder, der stadig bare bevægede sig simpelt. Det var ret tydelig sagt med en tydelig snert af ironi.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jun 26, 2018 11:12:07 GMT 1
Hun smilede roligt til ham og trak på skuldrene "Nu havde jeg jo sagt ja til dig. Jeg er ikke typen, der går imod en aftale. Desuden så.... Må jeg indrømme at jeg faktisk har glædet mig." Hun havde været spændt på, hvordan det ville være at være Jakes date til festen. Nogen omkring hende havde godt nok snakket om en eller anden episode i et bad, men helt ærligt, så havde hun ikke hørt meget efter. Rygter blev så hurtigt forskruede, at man slet ikke kunne kende sandheden i dem længere. Nej hun ville selv opleve hvem Jake var og danne sig sin egen mening.
Hun kiggede på ham og kom til at grine over hans ironiske kommentar til dansen. "Uden mig ville pigerne sikkert flokkes omkring dig, for at få lov til at danse med dig." Grinede hun så, og opdagede at hun faktisk hyggede sig rigtig meget med ham lige nu, også for sin egen skyld.
|
|
|
Post by Jake Fiedler on Jun 26, 2018 11:21:21 GMT 1
Det gjorde faktisk Jake nervøs, at Aurora havde glædet sig. Han havde kun inviteret hende for egen vinding og tænkte ikke så meget over at hun også skulle have en god aften.. “Eh det har jeg også” sagde han og kom nok til at afsløre at det var som reaktion på hendes svar, frem for hans ærlige mening. Endnu en nervøs latter brød frem, da Aurora komplimenterede ham. Det var han ikke vant til. “Nej, jeg tror det er omvendt! Jeg vil sidde og glo på en bænk, og så vil de alle danse med dig. Har du kigget dig selv i spejlet?” Der blev kastet et blik ned over hende, og hurtigt blinkende han til hende.Aurora var en smuk pige, uden tvivl, og kjolen gjorde hende endnu mere spændende.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jun 26, 2018 11:37:51 GMT 1
Han var egentlig ret kær, sådan som han så ud til at blive nervøs. "Hei det helt okay Jake. Jeg vidste hvad jeg gik ind til. Jeg vil hellere have du er ærlig end taler mig efter munden. " Hvad så hvis ikke han havde glædet sig, det var måske hende der lagde for meget i det. Hun snurrede rundt så kjolens skørt blafrede omkring hende for en stund, så var hun tilbage ved Jake igen. Hun smilede over hvad der måtte være et kompliment. "Jeg så mig i spejlet inden jeg ankom ja. Men skal vi så ikke bare blive enige om, at vi begge er interessante og heldige at danse med hinanden?" Det var mest ment som en venlig kommentar. Det var ikke fordi hun egentlig forsøgte på alt muligt om at score ham eller andet, selvom det måske godt kunne lyde sådan. "Desuden skal du huske på, at du var med til at vælge min kjole.. Lidt hvert fald."
|
|
|
Post by Jake Fiedler on Jun 26, 2018 11:50:54 GMT 1
Det var nærmest en indøvet ting at snakke pigerne efter munden. Det var ikke noget man nogensinde stoppede med. Det var nok bedst ikke at sige. Jake gjorde store øjne som hun drejede rundt. Det virkede flot og elegant. Ikke på nogen måde overdrevet sensuelt eller noget. Selvom nedringningen hurtigt fangede blikket for en kort stund. “Deal.” Han huskede kun halvt det med kjolen. “Jaaaah. Det var jeg nok på en måde.” Han rynkede brynene og huskede kun at hans valg var påvirket af hans primitive hjerne… Sangen var ved at være slut, og igen lændede Jake sig ind til hendes øre. “Skal vi gå?” hviskede han og trak sig ud igen. Hans hånd lagde sig i hendes, så hvis Aurora var klar, kunne de forlade storsalen.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jun 26, 2018 12:01:01 GMT 1
Lige nu kunne hun ikke forestille sig nogen hun hellere ville danse med end Jake. Han gjorde hende glad, fik hende til at grine og hun følte sig egentlig ret vigtig hos ham. Det kunne hun godt lide. Sangen sluttede og hun istemte bifaldet til bandet før hun vendte sig mod Jake, som hviskede hende i øret. igen blev et lille listigt blik sendt mod bordet Ezra så ud til at være i en dyb samtale med godforvalteren, så kunne hun hvert fald sagtens gå. "Ja lad os det." hun lagde sin hånd i hans og fulgte med ham ud.
|
|
|
Post by Jake Fiedler on Jun 26, 2018 12:26:24 GMT 1
Jake gik ikke længere end indgangshallen og lidt væk fra døren. “Det er vel planen at vi bliver væk noget tid?” sagde han stille. Der stod også andre der ude. Nogen græd, andre snakkede. Selvom de var væk, - ude af syne fra professoren, slap Jake ikke Auroras hånd. Om det var en del af det hele, eller fordi det var rart, vidste han ikke. Det virkede forkert at give slip. “I mellemtiden, kan vi gå op i astronomi tårnet?” Det var der Jake tog hen når han ville være alene. Det gav også mening siden, at han allerede havde fortalt omkring det, og lovet at tage hende derhen.
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jun 26, 2018 12:39:09 GMT 1
Aurora gik med ham ud i indgangshallen og var imponeret over, hvor mange der allerede så ud til at være påvirket af forskellige følelser. Det var utroligt at alt der skulle til var en særlig aften og noget pænt tøj, så opførte folk sig som hovedløse høns. Aurora grinede lidt ved tanken og blev bare glad for at Jake foreslog at gå et andet sted hen. "Jo, lad os bare gå derop. Du snakkede jo om at vise mig det." med den frie hånd tog hun fat i sin kjole, så hun ikke ville træde i den op ad trappen.
|
|
|
Post by Jake Fiedler on Jun 26, 2018 13:34:46 GMT 1
Op af alle trapperne, fortalte Jake om sine eksamener. De var gået nogenlunde, mens nogle få havde været dårlige, men bestået. Dertil spurgte han også ind til hende, til de nåede tårnet hvor astronomi lå. Jake åbnede døren der ind til, og tog sin stav frem. Lys blev sendt ud fra den, og nogle få lyskilder lyste det ellers mørke lokale, en smule op. Rummet var ikke undervisningslokalet, men havde en masse border man kunne sidde ved, for undervisningen forgik normalt oven på, ved tårnets top, hvor nattehimlen var åben og man kunne se ud over hele hogwarts “Nu har du selvfølgelig haft astronomi tidligere, men jeg synes bare altid her er så fredeligt, fordi der aldrig er undervisning om dagen.”
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jun 26, 2018 13:57:13 GMT 1
Det var hyggeligt bare at snakke med Jake op ad trapperne og hun begyndte at føle at hun kendte Jake ret godt. Som han fortalte om sine eksaminer smilede hun og fortalte selv at hendes var gået rigtig fint også. De nærmede sig astronomi tårnet og trådte indenfor. Jake sørgede for lidt belysning og det blev straks mere hyggeligt. “Jeg gik ikke rigtig op i faget må jeg være ærlig at sige, men her virker hyggeligt. “ sagde hun så med et smil. Hun overvejede lidt om hun skulle høre til hvad de skulle få tiden til at gå med, men besluttede at vente lidt.
|
|
|
Post by Jake Fiedler on Jun 26, 2018 17:00:37 GMT 1
Et lille øjeblik overvejede Jake, om han skulle tage Aurora helt med ovenpå, men med hendes beklædning ville det nok være alt for koldt! Som om det var hans andet hjem, gik Jake over i et sideskab og tog to puder frem. Han gik hen og lagde dem på gulvet og satte sig på det ene, der virkede mere afslappet. “Når jeg pjækker fra mine timer, så kan jeg godt finde på, at tage en lur heroppe.” Det var da ikke fordi at det skete tit… Men det hændte da, at Jake skippede en time eller to. “Det er rart at få tankerne lidt væk fra alt det der sker.”
|
|
|
Post by Aurora Lionell North on Jun 26, 2018 18:39:03 GMT 1
Jake var helt anderledes her oppe. Virkelig sød og betænksom. Hun satte sig på puden ved siden af ham og lænede sig ind mod Jake og gav ham et flygtigt kys på kinden. Han skulle vide det faktisk ikke havde noget at gøre med hendes far. Ikke kun hvert fald. “Sker det tit at du pjækker?” Spurgte hun så og havde det lidt ambivalent med det. “Er der noget nu du gerne vil have tankerne bæk fra?” Hun tænkte igen på det rygte hun havde hørt for lidt tid tilbage. Kunne det være det?
|
|
|
Post by Jake Fiedler on Jun 26, 2018 19:26:47 GMT 1
Kysset var… lidt underligt. Han havde det meget ambivalent med det, men der blev dog trukket lidt på smilebåndet. “Ikke så tit…” Han havde ikke tal på hvor mange gange at det var sket, men det var nok bedre at underdrive overfor Aurora. “Ja… Jeg vil slippe for at tænke på, at jeg snart kun har et år tilbage på Hogwarts.” Jake havde på ingen måde lyst til at snakke om alt det med Malik. Det var meget ubehageligt at snakke om, og det ville ødelægge stemningen. “Men der er nogle andre ting jeg gerne vil fokusere på i stedet.” Nu hvor Aurora havde kysset hans kind, uden at det var for at andre skulle se det, kunne han se sit snit til at gøre lidt mere. Jake lagde sin hånd på Auroras kind og trak hende til sig i et blidt kys.
|
|
Velkommen
Velkommen til Theblessedchildren, et rollespil sat i året 2027 i den magiske verden og centreret omkring den magiske verden på de britiske øer. Vi er vilde med at du er her og håber du har lyst til at slå dig ned hos os!
Hvad med at starte med at præsentere dig i chatten?
Nyheder
Socialt
På BC bruger vi primært c-boxen til hverdagskommunikation. Der er vejledning til at oprette en bruger og boxens øvrige funktioner, hvis du trykker 'hjælp'.
Derudover har vi en discord, der både bliver brugt til at highlighte plots og nyheder. Det er også her, vi afholder virtuelle træf, hverdagssnakkehygge og øvrige begivenheder.
Admins
Tak til
Tusind tak til taut for kodning af boardet og til Beedle og Gwen for alt det hårde arbejde, der har banet vejen hertil.