Musiklokalet

[Imrah Avery]

Verden stod ligesom stille, når han sang og spillede. Det var den primære grund til at Imrah listede sig op i musiklokalet, selvom han kun gik på femte årgang og endnu ikke kunne tage faget. Han havde ellers kun adgang til et klaver derhjemme, men efter han først havde været i musiklokalet en gang, endte han med at komme tilbage.

Derfor sad han der også denne efterårsdag, fordybet i et nodeark og med stemmen klingende med lyden af det smukke instrument.

Efterårsdag i 2023 med Vera M. Selwyn

[Vera M. Selwyn]

Vera havde fået lov til at bruge musiklokalet dette skoleår, selvom hun ikke kunne tage faget endnu. Det var dog bedre end at hun sad nede i storsalen og generede folk med sin akustiske guitar.
Den unge fjerdeårselev hørte allerede musikken inden hun åbnede døren. Et øjeblik overvejede hun om hun skulle lade være med at gå ind, men hun var for nysgerrig til at holde sig tilbage.
Forsigtig åbnede hun den tunge dør på klem og kiggede ind gennem sprækken. Et øjeblik efter, tog hun en dyb indånding og gik indenfor. Døren lukkede langsomt bag hende, uden at larme synderlig meget. Det var betagende, så smukt den ældre ravn som hun kendte under navnet Imrah, udtrykte sig musikalsk.

[Imrah Avery]

Imrah var absolut ingen fugl, men han var en ørn til at spille på klaver, efter utallige lektioner hjemmefra. Han var fordybet i musikken og opdagede ikke, at han havde fået selskab før efter en stund, da han så op og hævede begge bryn markant.

"... Hej?"

[Vera M. Selwyn]

Vera blev helt rød i hovedet over at blive opdaget og hun indså hurtigt, at det ville have været et bedre valg hvis hun havde sagt hej fra starten.
"Undskyld, hej, jeg ville bare øve og så kunne jeg ikke helt lade være med at se hvem der spillede og så endte jeg bare med at gå ind og det var måske ikke så smart." Hun tøvede et øjeblik da det gik op for hende hvor hurtigt hun talte.
"Må jeg høre lidt mere?" Spurgte hun og gik hen til klaveret med et lettere spørgende blik i sine øjne.

[Imrah Avery]

Imrah genkendte kun pigen foran sig svagt, men hendes uniformsfarver afslørede også, at hun ikke var en ørn. Hans blik flakkede lidt over hende, før han trak på skuldrene med er skævt smil.

"Jeg spiller mest for mig selv. Jeg er ikke skide god under pres." Han så på instrumentet hun selv havde slæbt med og hævede et bryn. "Du spiller?"

[Vera M. Selwyn]

Veras blik var en smule skuffet, men hun accepterede det fordi hun forstod det. Hun havde af og til heller ikke lyst til at spille foran andre mennesker.
"Guitar." Sagde hun og lagde hovedet på skrå. "Mest akustisk men jeg har også leget lidt med mugglernes elguitarer." Sagde hun.
"Min mor lærte mig det." Et smil dukkede op på hendes læber, mens hun trak tasken af skulderen og lagde den på et bord i nærheden.

[Imrah Avery]

Imrahs fingre bevægede sig alligevel lidt legende over klaveret og klimprede en barnlig melodi, imens han betragtede pigen halvt.

"Har du musikundervisning her, så?"

[Vera M. Selwyn]

"Nej, det er bare fordi, folk brokker sig nogle gange når jeg spiller udenfor så jeg har fået lov til at spille her." Sagde hun og rynkede på næsen.
"Jeg kan kun spille Prinsesse Toben på klaver. Kender du den?" Spurgte hun og så lettere ivrigt på ham.

[Imrah Avery]

"Prinsesse toben?" Det var tydeligt på udtrykket i hans ansigt, at han ikke kendte den, men han endte uanset med at ryste på hovedet som svar.

"Desværre ikke. Men du kan jo lære mig den?" Han gjorde lidt plads på taburetten og hævede begge bryn lidt.

[Vera M. Selwyn]

Vera lyste op i et begejstret smil og satte sig ned ved siden af ham på klaverstolen.
"Okay, så det første er bygget op sådan her." Sagde hun og spillede de tre første noder, hvorefter hun tilføjede de to andre med den anden hånd.
"Ikke så svært vel?" Sagde hun og smilede til ham.

[Imrah Avery]

Imrah gjorde lidt mere plads og fulgte med i den yngre piges lille forspil med interesse. Da hun stoppede gjorde han hende kunsten efter uden det store besvær.

"Simpelt nok. Hvorfor har du lært den?"

[Vera M. Selwyn]

"Ja, det er ikke det sværeste." Sagde hun med en svag rødmen, selvom hun egentlig var stolt af at hun kunne bare den lille smule.
"Min gamle korlærer lærte mig den, fordi jeg var interesseret i at prøve at spille på klaver." Sagde hun.
"Og efter det første stykke, lyder den sådan her." Bemærkede hun så og spillede derefter hele melodien, som hun nu kunne huske den.

[Imrah Avery]

Imrah fulgte efter Veras klimpren lidt længere nede på klaveret og trak underholdt på smilebåndet.

"Korlærer?"

[Vera M. Selwyn]

"Ja, vi havde kor på min gamle skole. Det var kun piger selvfølgelig, fordi vi måtte ikke være sammen med drengene. Det er ligesom musiklæreren fx." Sagde hun og smilede skævt.
"Hvis du så spiller den her del og jeg spiller den her, så kan vi spille sammen." Hun smilede en anelse og viste ham de to stykker af melodien, hvorefter hun så afventende på ham.

[Imrah Avery]

Imrah vidste ikke helt hvad pigen talte om, men han smilede skævt af det, før han trak på skuldrene.

"Det kan vi godt," medgav han rummeligt, selvom han synes melodien lød mest som bagtæppet til en klodset træskodans.