Øjne i nakken [S]

[Lysander Scamander]

Lysander havde mærket blikkene mere end han næsten havde set dem. Enkelte gange havde han dog også fået øjenkontakt med Alastair og rødmet helt til hårgrænsen. Efter en fjollet dans med Maggie Hayes var han endelig klar til at lade som om han helt casual tog en slapper og tilfældigvis gjorde det op af den samme væg som Al havde valgt at stå ved.

Han skottede lidt til sin kæreste og trak svagt på smilebåndet. "Går du altid og lurer på unge, blonde mænd til fester som denne her?"

Hans stemme var lavmælt af åbenlyse grunde, men de lyse øjne spillede muntert.

Alastair Fudge

[Alastair Fudge]

Der var ingen tvivl om, hvad Alastairs fokuspunkt var. Selvom han fysisk holdt sig på afstand var næsten hele hans opmærksomhed centeret mod Lysander. Derfor var han heller ikke overrasket, da vejlederen dukkede op ved siden af ham - men rimelig tilfreds.

Et ulveagtigt smil gled frem på hans læber. “Nej,” konstaterede han og hævede øjenbrynene lidt. “Det er reserveret særligt til dig.”

[Lysander Scamander]

Lysander blev helt varm i kinderne, men smilede dumt og måtte kæmpe for at få det lidt ned. Han klarede halsen og blikket flakkede lidt over Alastair, før han så væk med en tumlende fornemmelse i hele kroppen.

"Jeg så du snakkede med Roxanne," pointerede han, forsøgsvist skødesløst, men ikke rigtig helt chill. "Hvad... Talte I om?"

Hans værste anelse var selvfølgelig at de havde skændtes. De var to af hans yndlingsmennesker og tanken om at de ikke brød sig om hinanden var trist. Han vidste i forvejen af Lachlan og Al ikke kunne udstå hinanden.

[Alastair Fudge]

Det kunne godt være, at Alastair havde holdt øje med Lysander, men det modsatte var tydeligvis også tilfældet. Han hævede et øjenbryn, før han endte med at trække nonchalant på skuldrene.

"Dig, primært," konstaterede han ærligt.

[Lysander Scamander]

Lysanders rødmen blev fint vedligeholdt og han kløede sig på siden af halsen med et skævt smil.

"Jeg bryder snart spontant i brænd herovre," mumlede han, uden at se utilfreds ud over det. Til gengæld var han vildt nysgerrig. "... Hvad om mig?"

[Alastair Fudge]

Alastair morede sig. At holde Lysander hen var mere interessant end samtalens egentlige indhold og han vippede en enkelt gang med øjenbrynene, før han alligevel svarede.

“Vi aftalte at forsøge at være... Venner,” konstaterede han, selvom han selv kunne høre hvor urealistisk det lød. “På grund af dig.”

[Lysander Scamander]

Begge Lysanders bryn røg op over erklæringen fra Alastair og han så tydeligvis ikke ud som om han helt kunne tro på det. Til gengæld fik de sidste fire ord ham til at smelte fuldstændig sammen og fristelsen til at kysse baskeren midt i storsalen var et øjeblik ret overvældende. Han klarede halsen lidt og måtte simpelthen se væk.

"Hvor opsat er du på at blive her til festen nu...?"

[Alastair Fudge]

Selvom Lysander så væk, blev Alastairs blik fast på ham for at få hans reaktion med. Han var ikke utilfreds med den og mærkede sine mundvige sitre.

“I forhold til at stikke af med dig? Meget lidt.”

[Lysander Scamander]

Lysander stod bare og smilede, imens han stirrede lidt ud i rummet. Han drejede dog også hovedet igen og fandt Alastairs blå, intense blik på sig. Farven kom lidt tilbage i hans kinder og han nikkede.

"Jeg tænkte lidt på det der kosteskab jeg anklagede dig for at ville bryde ind i," bemærkede han henkastet. "Det er ikke så langt væk..."

[Alastair Fudge]

Alastair kom til at le, minder om episoden. Ikke at han havde leet over den dengang. Han tog en dyb indånding og skubbede sig fri af muren i en glidende bevægelse.

“Lad os gå,” konstaterede han simpelt.

[Lysander Scamander]

Lysander vidste godt, at han forlod Maggie i storsalen, men ærlig talt var han ikke i tvivl om, at hun nok skulle klare sig. Desuden var det alting i verden værd at kunne stikke af, når det var sammen med Alastair.

"Sikke svær du var at overtale," mumlede han underholdt, som han gik fra storsalen og i processen kvalte sit dumme smil.

Der var vitterligt ikke langt op af et par enkelte trapper til kosteskabet, men på turen nåede hans mave at slå flere kolbøtter.

[Alastair Fudge]

Alastair fulgte efter Lysander og tænkte ikke i tre sekunder over at han forlod sin date. Mens Lys fumlede med at låse kosteskabet op, kastede han selv et blik til siden for at sikre sig at de var helt alene.

Så trådte han frem og sneg sig til at plante et kys på siden af Lysanders hals. “Du ser forresten godt ud,” bemærkede han dæmpet.

[Lysander Scamander]

Lysander havde heldigvis allerede fået låst døren op, da Alastair trådte op bag ham og kyssede hans hals. Ellers var han da blevet frygteligt distraheret. I stedet kom han til at grine lidt og trak instinktivt skuldrene en smule op.

"Tak" svarede han, som han vendte sig og tog et skridt bagud og ind i kostekabet, efter at have set sig for. "Det gør du også. Du ligner lidt en man kunne gå hen og blive snotforelsket i..."

[Alastair Fudge]

Alastair smilede tilfreds over Lysanders bevægelse og fulgte uden tøven efter vejlederen ind i kosteskabet. Han trak sin tryllestav, tryllede en lille lysboble frem og skubbede så døren i bag dem, som låste med et lille klik. "Er du ikke det allerede?" spurgte han og hævede et enkelt øjenbryn.

Tryllestaven blev stukket tlibage under gevandterne, mens den anden hånd fandt op og strøg over en varm kind. Han tog et skridt tættere på i det allerede trange kosteskab. "Du ligner en, der er."

[Lysander Scamander]

Lysanders hjerte sprang lidt op i halsen over Alastairs spørgsmål og blev der, som han endte op imod en af hylderne i skabet og selv lagde den ene hånd på Alastairs hofte og den anden fandt hvile mod hans brystkasse. Han smilede lidt over den selvsikre konstatering og så ind i de lyse øjne i skabets mørke.

"Det ved du godt jeg er," svarede han lavmælt. "Og ikke mindre siden du begyndte at kysse på mig..."