Festhumør

[Meredith MacMillan]

Meredith sænkede glasset igen, da Timothy svarede på hendes spørgsmål. "Skal du noget særligt i din ferie?" Spurgte hun nysgerrigt, og trak så på skuldrene, som om hendes planer ikke var lige så vigtige.

"Jeg har fået en praktik plads på Skt. Mungos," sagde hun, og var utrolig glad for pladsen. Madam Hannah Abbott havde været med til at skaffe den, og hun var hende evig taknemmelig.

[Deleted]

"Ikke rigtigt," svarede han og så over på hende med mere interesse. "Virkelig?" spurgte han med et skævt smil. "Betyder det så, at jeg kan komme til dig, når jeg har brækket et eller andet under træningen?" spurgte han drillende. Holdet havde naturligvis deres egen healer, men det var jo ingen skade til at have flere ved hånden.

[Meredith MacMillan]

Meredith rystede leende på hovedet af Timothys spørgsmål. "Kun hvis et magisk dyr har gjort skade på dig," svarede hun med funklende øjne, som hun så op på ham. Så rødmede hun, da det gik op for hende, at hun havde leet. Højt. "Og jeg går ikke ud fra, at det sker særlig tit i en kamp. Eller til træning."

[Deleted]

Hans smil blev mere behersket og han nøjedes med at klukke lidt af hendes svar. "Næh, det kan jeg ikke påstå, at det gør," svarede han og tømte så sit glas, mens han så afventende på hende - tydeligvis af den opfattelse, at hun burde gøre det samme."Skal vi gå en tur?" spurgte han med et smil.

[Meredith MacMillan]

Meredith havde i et kort øjeblik fjernet blikket fra Timothy, da et par kom gående forbi dem, og hun blev nødt til at flytte sig. Da hun igen skænkede ham sin opmærksomhed, stod han med et tomt glas. Og kiggede sigende på hende.

Hun så fra ham og til sit eget glas. Nervøst sank hun en klump i halsen og smilede så forsigtigt til ham. "Gerne..." Lød det lavmælt fra hende, inden hun med rystende hænder løftede glasset op til læberne, og tømte det efter bedste evne. Det smagte bittert.

[Deleted]

Han lagde en arm om hende, da hun havde tømt sit glas og sammen gik de mod indgangshallen og ud gennem yderporten. "Vil du gerne være healer, når du er færdig her?" spurgte han for at få samtalen igang igen.

[Meredith MacMillan]

Meredith mærkede det summe der, hvor Timothys arm lå omkring hende. Hun havde aldrig haft en dreng til at ligge en arm omkring hende. Var det sådan det føltes, når det skete?

Ved hans spørgsmål drejede hun hovedet og så op på ham med let adskilte læber. "Meget gerne," lød det forsigtigt fra hende. "Madam Longbottom siger, at jeg har talent for det. Og jeg vil gerne arbejde med mennesker." Men ikke på samme måde, som hendes forældre gjorde.

[Deleted]

Han lyttede til hendes ord, mens de langsomt gik rundt langs murene i skolegården. Han ledte efter et sted uden for mange mennesker, og da han fandt det, stoppede han op og vendte sig mod hende, så hun ville skulle vende ryggen til muren for at gøre det samme. "Du kan godt lide mennesker?" spurgte han næsten overflødigt og smilede til hende. "Kan du lide mig?" fortsatte han så med et skævt smil.

[Meredith MacMillan]

Meredith havde heldigvis fået en trøje på, da de havde forladt storsalen og afslutningsfesten. Og hun var glad for det, for selvom det var i slutningen af juni, så var der stadigvæk køligt efter solnedgang.

Da han stoppede op, lagde hun ikke mærke til, at muren var lige bag ved hende. Det var først, da hun følte den kølige mur i et kort øjeblik mod sin skulder, da hun vendte sig. Hun sendte ham et forsigtigt smil. Det var hendes varemærke. Altid forsigtig og genert.

"Lide dig?" Hun sank en klump i halsen og fugtede sine læber. Han mente vel som ven? "Jeg synes du er sød," svarede hun og håbede, at det var netop det svar, han ønskede fra hende.

[Deleted]

Hendes smil fik ham til at smile skævt og uden at stille en masse flere spørgsmål, trådte han et skridt tættere på hende og lagde sine hænder på hendes hofter. Og i den samme glidende bevægelse lagde han sine læber over hendes. Så kunne Ivy Hooch lære at tage til festen med ham i stedet for én eller anden ligegyldig tumpe!

[Meredith MacMillan]

Meredith havde aldrig i sin vildeste fantasi forestillede sig det, der skete nu. Mest af alt fordi hun ikke havde turde tænke på den slags, når det handlede om det modsatte køn. Hun gispede lavmælt ind mod Timothys læber, da hun mærkede både dem og hans hænder.

Hun kyssede. Hun kyssede en dreng! Det var hendes første kys!

[Deleted]

Da hun ikke brokkede sig eller trak sig væk, gik han endnu et skridt frem, så hun var tvunget til at gå tilbage og dermed havde muren i ryggen og ikke kunne stikke af. Han brød heller ikke kysset. I stedet lod han den ene hånd finde op, så fingrene kunne finde ind i hendes hår. Som absolut ikke var så fint, som han ønskede, at det skulle være. Irriteret skubbede han tanken om Ivy ud igen.

[Ember MacFusty]

Ember havde den personlige fordel, at hun var enormt god til ansigter. Hun havde langt fra alle elever, men hun havde gjort det til en dyd at prøve at lære navnene på så mange som muligt. Det havde allerede været nyttigt flere gange den aften og da hun var på vej ud på en obligatorisk runde og så to elever i en lidt for tæt omfavnelse, tøvede hun ikke med at stoppe ved siden af dem.

Det tog et par sekunder, før de rigtige navne kom til hende og klarede halsen. "Morris og MacMillan. Festen foregår indenfor og ikke herude," bemærkede hun i et autoritativt tonefald.

[Meredith MacMillan]

Meredith forsøgte efter bedste evne, at forstå hvad der krævedes af hende. I det mindste sagde Timothy ikke noget, så hun måtte da gøre det rigtigt. Hun var lige ved at finde et sted på hans krop til sine hænder, da en alt for velkendt kvindestemme brød igennem.

Med det samme trak hun sig tilbage med et forskrækket udbrud, og hun så brødbetynget ned i jorden.

"Undskyld Professor."

[Deleted]

Timothy var måske ikke komplet overrasket, da nogen brød ind i deres lille øjeblik, men på den anden side, så tog han det heller ikke så tungt. Meredith var på ingen måde vant til at kysse og selvom det var noget af charmen ved hende, så kunne han ikke lade være med at ønske, at det var en anden, han havde i sine arme. "Undskyld Professor," sagde han derfor også bare og trådte selv væk. "Skal vi gå ind igen?" Han så spørgende på Meredith og var tydeligvis ikke så nervøs ved situationen, som hun var. Men Ember kunne heller ikke rigtigt gøre ham noget. Han var jo allerede færdig på Hogwarts.