Distraheret

[Ethan Foyle]

Han fulgte villigt med hende og de rynkede bryn blev afløst af et stort smil, da hun førte ham gennem en undseelig lille dør, som han aldrig før havde lagt mærke til. Med et blink lukkede han døren efter sig og satte sig i sofaen ved siden af hende. "Sikke da et sted, du har her," sagde han muntert. "Har du mange af sådan nogle rum?"

[Cornelia Stone]

Cornelia smilede skævt og nikkede. "Det har jeg." Bemærkede hun derefter og satte sig lidt bedre til rette.
"Det her bruger jeg mest til når jeg holder møder med husalferne." Sagde hun og smilede skævt.
"Hvorfor bor du egentlig her på Hogwarts når du har råd til at bo alle andre steder?" Spurgte hun ham. Det havde hun altid undret sig over, det var jo ikke ligefrem fordi han manglede penge.

[Ethan Foyle]

Han smilede mildt og lagde armen om hende. Hun blev til stadighed ved med at overraske ham. Til hendes spørgsmål trak han lidt på skuldrene. "Fordi det er nemmest, når nu jeg underviser her. Det giver ikke rigtigt mening for mig at finde en bolig et andet sted," svarede han og smilede igen. Han havde måske nok tendens til at have en ekstravagant livsstil, men det kom altid i anden række efter praktikaliteter.

[Cornelia Stone]

Cornelia smilede en anelse over hans svar, hun kunne godt lide at han ikke bare smed om sig med penge, selvom han kunne.
"Det er sandt." Svarede hun og smilede en anelse. "Jeg har altid gerne ville have mit eget hus, måske med en have, som jeg kan gå og passe." Sagde hun og smilede med et lettere fraværende blik. Hun ville ønske hun kunne have en husalf, uden rent faktisk at være dens ejer, hun elskede de væsner ret højt.

[Ethan Foyle]

Han smilede og trak hende lidt ind til sig. "Jeg har aldrig rigtigt haft grønne fingre," indrømmede han, mens han nussede hende lidt på siden af kinden. "Jeg har dog haft et hus. Jeg solgte det, da jeg fik jobbet her." Han afslørede disse bidder af sig selv med rolig stemme og uden ret mange følelser.

[Cornelia Stone]

Cornelia elskede at bruge sine hænder og planter var ingen undtagelse. Hun smilede svagt da han trak hende ind til sig.
"Hvordan var det?" Spurgte hun. Hun havde trods aldrig prøvet det, hendes forældre havde et, men det var ikke det samme som at eje et selv.

[Ethan Foyle]

Han trak lidt på skuldrene. "Det var dejligt privat," svarede han med et smil. "Og der er noget tilfredsstillende ved at lave ting på et hus, som man ved, der er ens eget. At man gør det, for at man selv kan have glæde af det i mange år." Han sukkede lidt. "Jeg kommer også til at skulle have et hus engang igen," fortsatte han så med et lille smil.

[Cornelia Stone]

Cornelia smilede over hans ord og forestillede sig hvordan han havde levet sit liv da han boede i sit hus. Forsigtig løftede hun sin hånd og gav sig til at stryge sine fingre hen over hans lår.
"Det lyder dejligt. Hvor lå dit hus henne?" Spurgte hun og lagde sit hoved på hans skulder mens hun blev ved med at kærtegne ham hen over benet.

[Ethan Foyle]

Han nød hendes små kærtegn og trak hende en smule tættere på, så de sad nærmest så tæt, som det var muligt. Han nussede hende på armen. På halsen. På kinden. I håret. I det hele taget nød han bare at sidde med hende på den måde og hygge. "I London," svarede han med et smil. "Jeg har aldrig rigtigt følt det der behov for at gemme mig væk langt ude på landet, som mange magikere har." Desuden var han langt hen af vejen en by-mand.

[Cornelia Stone]

Cornelia spærrede øjnene en anelse op da han sagde han havde haft et hus i London. Hendes far havde fortalt hende, at det var et ret dyrt sted at bo, selvom hun aldrig havde forsøgt at finde en lejlighed selv.
"Det forstår jeg godt." Sagde hun og så lettere overvejende på ham.
"Er det ikke ret dyrt at bo i London?" Spurgte hun så og rynkede sine øjenbryn sammen. "Min far har sagt til mig, at det er svært bare at få et værelse til en ok pris."

[Ethan Foyle]

Han trak lidt på skuldrene og følte ikke lige behov for at fortælle hende, at han havde overtaget huset som et led i en ret lyssky handel. "Jeg havde pengene," svarede han derfor bare. "Og det var ikke inde i centrum." Selvom det heller ikke havde været i forstæderne. "Jeg kan godt lide at bo i storbyen. Der sker så meget spændende hele tiden."

[Cornelia Stone]

Cornelia var ikke just en storbypige, hun havde altid boet på landet og fandt London en smule skræmmende. Hun ville dog gøre et forsøg, hvis hun virkelig endte med at holde af Ethan.
"Jeg har aldrig prøvet det." Sagde hun og pillede lidt ved sit forklæde.
"Jeg flyttede aldrig nogen steder hen efter Hogwarts." Bemærkede hun med røde kinder. Det var lidt pinligt at hun aldrig havde formået at finde et sted at bo selv.
"Hvad skal du egentlig lave i løbet af ferien?" Spurgte hun så, en anelse nervøst. Hun havde aldrig stillet ham et spørgsmål om fremtiden før også selvom den var en anelse kortsigtet.

[Ethan Foyle]

Han trak lidt på skuldrene og smilede, mens han kyssede hende i håret for at vise hende, at han ikke tog det så tungt. Hun havde allerede fortalt ham, at hun blev pedel lige efter Hogwarts, så det overraskede ham ikke noget særligt. Selvom han måske godt kunne mene, at hun var blevet mindre sky og mere selvstændig, hvis hun faktisk havde prøvet at bo for sig selv.
"Jeg skal holde ferie," svarede han med et drillende smil og kyssede hendes bløde læber. "Og så skal jeg arbejde en smule. Og chille i Manchester." Han havde allerede lavet en aftale med et hotel i byen, som han kunne bo hos over sommerferien.

[Cornelia Stone]

Cornelia kunne godt have gættet at han skulle holde ferie, men hun spurgte jo indtil hvad han skulle lave imens. En lille frustreret rynke dukkede op mellem hendes øjenbryn, men hans kys blødte hende op igen. Der skulle åbenbart ikke andet til.
"Chille i Manchester?" Gentog hun spørgende. "Hvad gør man når man 'chiller' i Manchester?" Bemærkede hun og så på ham med et undrende blik. Der var muligvis nogle af de seje typer på hendes årgang der havde brugt det ord, men hun havde aldrig været tæt nok på til at overhøre det.

[Ethan Foyle]

Han kom til at grine lidt af hende. "Det betyder at slappe af," svarede han med et skævt grin og strammede så grebet lidt mere om hende. "Men lige nu, så vil jeg ærligt talt hellere chille på Hogwarts," fortsatte han med et skævt grin og dukkede ind for at kysse hende, nu hvor hun ikke længere følte sig beluret af alle det halve af skolen.

/afsluttet/