Viser flaget

[Noelle May Beaumont]

Fredag 29. Juni - ved festmiddagen.
Aftenens festklæder
Dan Rowand

Det var en herlig aften. Indtil videre, i hvert fald. Noelle var netop ankommet til slottet efter at have benyttet hele dagen i praksisen hjemme i Hogsmeade. Hun underviste ikke længere i denne periode op til eksaminerne og det var alligevel begrænset, hvor mange elever der skulle op i helbredelse. Det btød mere tid til de alvorlige tilfælde af syge magikere og en knivspids mere stress. Ergo, var denne aften i festen tegn tiltrængt.

Noelle havde fået placeret sig nede for enden af professorenes langbord. Hun bar den fine, franske silkekjole, som hun havde arvet af sin mor. I den ene hånd havde hun et glas æblecider, den anden hvilede mod træbordet ru overflade. Hun elskede følelsen af rå materialer.
,, Ja, jeg kan næsten ikke tro det, men alle mine F.U.T. elever bestod sine eksaminer.", fortalte Noelle stolt og imponeret til en kollega, som hun havde fået slået sig ned ved siden af.

Hun skævede til højre for sig og fik øje på professor Rowand. ,, Hvad med Dem professor? Hvordan er det gået dine elever?", spurgte hun boblende og sendte ham et lyst smil.

[Dan Rowand]

Outfit til festen


Dan havde set frem til at få afsluttet året, for at se hvordan hans elever mon havde klaret det, og han var ikke andet end stolt af den præstation som de havde lavet. Mange af eleverne havde tit pjattet i hans lektioner, men det viste sig at hans utraditionelle undervisningsmetoder havde båret frugt.

Han tog en slurk af sin vand som han havde fået skænket i et flot krystalglas. og smilede over til Professoren som talte til ham, det var ikke en han havde snakket for meget med. " Jeg er yderst stolt af mine elever. De har klaret sig over mine forventninger.."

[Noelle May Beaumont]

Det var ingen hemmelighed, at Noelle var ved at være oppe i årene og da storken endnu ikke var kommet forbi og beriget hende med nogle børn, så blev hendes elever tit og ofte sat ind i det sted. Hun gik op i deres fremtid, som var det hendes egne. Naturligvis med en hvis professionel distance.

Noelle smilede af professor Rowands kommentar og løftede glasset op til læberne. ,, Virkelig?", spurgte hun af venlighed, som for at få ham til at uddybe.

[Dan Rowand]

"Mange vil nok se ned på mine undervisningsmetoder, men jeg mener et godt forhold til elever gør at man giver dem en bedre undervisning, da de ser mig som en ven, og ikke en streng lærer" sagde han og smilede til hende og tog endnu en slurk af sit vand.

Dan havde haft besøg af mange elever efterhånden som bare havde brug for en at snakke med, og Dans kontor var altid åben.

[Noelle May Beaumont]

Ordene faldt i hendes smag, så hun rynkede imponeret imellem brynene og drejede overkroppen mod ham.
,, Jeg har hørt Deres ry om hvor gode De er ved eleverne.", startede hun ud og tog en lille slurk af cideren, inden glasset blev sat på bordet.
,, .. og jeg er helt enig. Dog med en hvis professionel afstand.", indskød hun i et skævt smil.

,, Du er ikke skræmt for at tage endnu et år her på Hogwarts?", spurgte hun endeligt - og kunne snildt sjusse sig til svaret.

[Dan Rowand]

" Langt fra. Jeg føler det er her jeg hører til. Jeg har fået så mange gode venskaber, og udviklet mig på en personlig plan Miss. Hvad med dem selv? Kan du få det hele til at løbe rundt?" spurgte han og satte sit glas ned og smilede varmt til hende. Hun var jo en smuk kvinde, så det var nydeligt at kigge på hende.

[Noelle May Beaumont]

Hun skænkede hans alder en tanke, men måtte indrømme overfor si selv, at hun tvivlede på om han var ældre eller yngre end hende selv. Men nu følte hun sig også tudsegammel.
,, Sagtens. Mit job her er jo blot deltids. Jeg har en helbrederpraksis ved siden af. I Hogsmeade.", delte hun ud. Hun havde kun udvekslet få samtaler med professoren, så det var lige med at mærke vandtemperaturen efter.
,, Det er noget ..", hun skænkede hans vilde hår et blik ,, imponerende garn De har Dem. "

Det var så langt fra den franske kultur, som det overhovedet kunne blive. ,, De må næsten havde noget skandinavisk i blodet.", filosoferede hun sig frem til.

[Dan Rowand]

Dan smilede til hende da hun snakkede om hans hår, det var sjældent nogen nævnede det for ham, han var bare blevet vant til at det var så langt, og han elskede det selv " Har altid haft langt hår. Det ligger bare til mig" sagde han og grinte lidt og pillede ved sin gaffel. Der var højt humør ved bordet, de andre professorer nød maden og snakkede. Han smilede kort og kiggede over på Professoren i flyvning og nikkede. Ezra havde han snakket meget med, og var en rigtig god ven.

"Så din accent professor. Jeg har aldrig spurgt, men går ud fra du er fra Frankrig?"

[Noelle May Beaumont]

Der var noget forfriskende uformelt og naturligt over professoren. Noelles blik gled ned mod den anden professor, som hun heller ikke havde udvekslet mange ord med, og så ned på den gaffel som hans hånd pillede ved. Dog så hun atter op ved hans spørgsmål angående hendes accent.

,, Er den stadig så tydelig?", spurgte hun i et lille grin og mærkede hvordan kinderne blev en anelse rosa.
,, Korrekt. Jeg gik på Beauxbatons i mine dage. Hvor gik De henne?", accenten afslørede næsten at det måtte være her på Hogwarts.
,, Lad mig gætte; Hufflepuff?", det var hendes umiddelbare indtryk.

[Dan Rowand]

Dan kunne ikke rigtig tillade sig at smide blusen, men han havde en kæmpe løve tatoveret på skulderen som ikke skjulte hvor han hørte til " Næsten.. Hogwarts Ja... Men Gryffindor" sagde han med et smil og tog en mundfuld vand mere. " I min optik er din accent meget charmerende. Jeg elsker den."

"Beauxbatons.. Har hørt meget, men har aldrig haft mulighed for at se det selv." sagde han med et grin. Det var jo ingen hemmelighed at det var en skole for piger, så det gav meget god mening

[Noelle May Beaumont]

Noelle ville ingen indsigelser have mod at professoren smed trøjen foran sig, men dette anede hun heldgivis ikke havde krydset hans tanker ligeledes.

,, Gryffindor, ah ja!", åndede hun oplyst ud og nikkede et par gange. ,, Det er en løvemanke du har dig, naturligvis.", et bredere smil varmede hendes eller så blege ansigt op.

Da professoren kommentrede hendes accent med de ligefrem meget rosende ord, hjalp det ikke ligefrem på at holde den blege huds habituelle tilstand. Kinderne blev varme, og tydeligvis mere rosa. ,, De får mig til at rødme, professor.", mumlede hun i et fnis og kiggede lidt ned imod sin cider. Måske hun skulle tage en pause.

,, Det ligger også et godt stykke herfra. Det er ..", hud trak vejret ind og slog blikket lidt rundt ,, noget helt andet end Hogwarts.", måtte hun indrømme. ,, Hvilket var det der fik mig til at søge stillingen her. Her er .. så varmt."

[Dan Rowand]

Dan smilede blot da hendes ansigt forblev Rosa. Hun var ret sød. Han tog en bid af noget af maden som han havde foran sig. Bevidst undgik han kødet, da han var vegetar. "Man føler sig bare hjemme her. Også en af grundene til at jeg søgte stillingen. Lige siden jeg forlod Hogwarts har jeg altid drømt om at komme tilbage.." Han rettede lidt på håret da hun kommenterede på det.

[Noelle May Beaumont]

Det gjorde man nemlig; følte sig hjemme.
,, Jeg har følt mig mere hjemme på Hogwarts i det seneste år end jeg har i løbet af mine syv år på Beauxbatons.", måtte hun indrømme. Men det var også to helt forskellige skole - med forskellige værdier, og magikere.

Noelle kiggede ned imod sin halvtomme tallerken og rakte atter ud efter glasset med cider, som hun tog en lille tår af. ,, Skål.", hun rakte det hen mod ham i en skålen og smilede blidt.

[Dan Rowand]

Dan kunne slet ikke forstå hvordan det måtte være at bo på en skole hvor man ikke følte sig hjemme, det måtte være ulideligt. "Er glad for jeg ikke er i dine sko. Det har vel været hårdt?" spurgte han og kiggede på hende med et nysgerrigt blik. Hele hendes person og historie virkede utrolig spændende.

Nok var det fordi hun var fra en andet land, og livet der sikkert var meget anderledes end det var her.

[Noelle May Beaumont]

,, Selvfølgelig har det været hårdt, men hårdt er ikke altid lig med surt.", hun trak lidt op på de smalle skuldre ,, Nogle kan faktisk godt lide at arbejde hårdt og disciplineret ... og det er så indbegrebet af Beauxbatons elever.", hun kom med et lille muntert grin.
,, Jeg led nu ingen nød. Min far var professor på skolen.", tilføjede hun så.

Hun kunne se på ham, at hans nysgerrighed var blevet tændt. Det kunne hun til dels godt forstå. ,, Drikker De ikke alkohol?", spurgte hun så og nikkede mod hans meget gennemsigtige væske i glasset.