Breve kan vende alt

[Edward Nott]

Fornemmelsen af hendes læber, fik et chok af elektricitet til at strømme gennem kroppen på ham. Han havde måske ikke erfaringer med piger, men hans krop var præcis ligesom alle andre teenagedrenges. Den reagerede, når han sov og en sjælden gang imellem på andre umulige tidspunkter.

Nu hvor han for første gang var tæt på en pige, mærkede han en voldsom summen i kroppen, som kun tog til og han endte med at trække hovedet til sig, simpelthen fordi han ikke turde lade være. Det varede dog ikke længe, inden han lænede sig frem igen og pressede sine læber hårdt mod hendes. Og denne gang trak han sig ikke tilbage. I stedet fandt hans anden hånd op på den anden side af hendes ansigt, så hun heller ikke kunne trække sig.

[Brianna Baines]

Brianna havde lige åbnet øjnene og så på Edward med en eller anden forventning om, at han ville sige noget klogt om hvad de nu skulle gøre, da han brød afstanden mellem dem igen og hendes mellemgulv trak sig tæt sammen over den mere voldsomme nærkontakt hun blev konfronteret med. Det var alt sammen temmelig overvældende og slet ikke hvad hun havde regnet med, at det ville være, at kysse med en dreng, men han var jo hendes forlovede, så der kunne ikke være noget forkert ved det.

Til sidst gispede hun dog lidt efter luft og skubbede mod hans skulder med sin hånd, for at komme fri. Hendes kinder glødede hedt og hun stirrede lidt på ham et øjeblik, før hun stakåndet slog blikket væk og ikke kunne lade være med at smile.

[Edward Nott]

Hans læber bevægede sig mod hendes i jagten efter, hvad det nu end var, der skete med ham i dette øjeblik. Han løsnede modvilligt sit greb om hende, da hun forsøgte at skubbe sig væk, men hans blik var omgående på hendes ansigt, mens han blinkede hurtigt et par gange efter hinanden. Overrasket og overvældet. Hendes lille smil, bekræftede over for ham, at hun ikke havde fundet det for voldsomt og han følte sig endelig godt tilpas igen. "Det var... Uventet." Ordene føltes ikke som nok, men for øjeblikket blev det ikke til mere.

[Brianna Baines]

En ganske uventet lyd røg ud af Briannas ved konstateringen. Et lavmælt fnis. Hun klemte straks læberne sammen og fik det stoppet, men det var ude. Et halvt beklagende blik mødte hans, men kunne ikke helt lade være med at spille svagt.

"Det var sjovt," slog hun fast med syvtommersøm. "Hvis du kysser mig på den måde foran nogen, der kan lide at sprede rygter, så tror jeg nok de skal tro på, at vi selv har lyst til at være forlovede. Jeg tror de vil tro du helt selv har friet, fordi du ikke kunne styre dig."

De lyse øjne gnistrede. Hun var på ingen måde forelsket i Edward Nott - hun kendte ham overhovedet ikke - men hun var nysgerrig. En hel del.

[Edward Nott]

Edward overraskede sig selv ved at smile en lille smule, da hun fniste. Hendes ord bragte ham tilbage til virkeligheden og han nikkede let. "Ja, måske du har ret," svarede han med et lille, sjældent smil af sine egne. Uanset blev det ikke den sidste gang, de kyssede, det vidste han allerede nu. "Men så skal vi også spille det overbevisende," formanede han hende om. "Hvis nogen spørger, så bør vi have vores historie til at være ens."

[Brianna Baines]

Det gjorde Brianna væsentligt mere rolig og modig, at se et smil på hans læber og hendes skuldre faldt en anelse. Da han ovenikøbet var enig med hende besvarede hun selv smilet og nikkede til formaningen. Hun blev dog også alvorlig og fugtede læberne med en tænksom mine. Pludselig føltes det som om de var sammensvorne i en misson, hvor målet var at overbevise hele Hogwarts. Det var helt spændende.

"Vil det hjælpe vores historie, at Briony og jeg er venner?"

[Edward Nott]

Han nikkede let. "Jeg taler med hende," svarede han og lod prøvende sine fingre glide ind mellem hendes igen. Han kunne lige så godt vænne sig til det først som sidst. Jo mere tilpas han var med det, når de skulle gøre det offentligt, jo bedre. "Vi er også nødt til at høre, om hun har fortalt nogen, at hun ikke vidste noget, inden vi forsøger os med vores spil."

[Brianna Baines]

Brianna nikkede og sænkede først blikket, da Edwards fingre gled ind imellem hendes igen. Hun så lidt på de samlede hænder og besluttede sig for, at det ikke føltes rædselsfuldt, selvom han var fremmed. Hun havde lovet sin mor, at hun ville være god, når dagen engang kom og havde været forberedt på langt værre end dette. Der var en del af fuldblodsdrengene, på de ældre årgange, som hun meget nødig ville røre med selv en ildtang.

"Edw... Edward?" Hun kæmpede lidt med at kalde ham ved fornavn, men det ville hun tydeligvis blive nødt til at vænne sig til. Hun løftede blikket og så på ham.

"Er du ked af, at det blev mig?"

[Edward Nott]

Han løftede ansigtet og så på hende, da hun sagde hans navn - pinligt bevidst om, at han stadig ikke havde kaldt hende ved navn - og ganske sikker på, at det heller ikke ville ske nu. Spørgsmålet fik ham til at ryste på hovedet. "Jeg har ikke gjort mig mange tanker i den retning," svarede han roligt. "Men du lader til at være kløgtig og så er du ganske køn. Mere kan man vel ikke forlange?" Ikke af et arrangeret ægteskab i hvert fald.

[Brianna Baines]

Det undrede Brianna, at han ikke havde tænkt på det. Hun havde ikke lavet meget andet siden hun læste brevet. Hun vidste ikke meget om hvem han var, men hun havde set ham flere gange og vidste trods alt, at han var en ret indelukket, stille type, der ofte gik alene. Og hun vidste, at hun synes han var flot.

Da han trods alt satte et par ord på, sitrede hendes mundvige, før hun rystede svagt på hovedet. "Jeg er ikke så klog," svarede hun ærligt, i hvert fald ud fra hendes selvforståelse. "Men det tror jeg du er, så jeg gør bare som du siger og så skal det nok gå."

[Edward Nott]

Hendes ord overraskede ham mere, end han sådan lige lod vise. Det lod til, at hun passede godt til ham på flere måder. Han foretrak sådan set, at folk ikke udfordrede ham i hans beslutninger og det at hun uden videre underlagde sig, passede ham godt. "Sådan foretrækker jeg det også," svarede han derfor blot. Normalt ville han ikke have sagt den slags højt, men hun havde netop selv defineret det og han kunne lige så godt slå det fast med det samme. I det hele taget virkede det til, at hun var ganske tilpas med at lade ham tage tømmerne. Hvilket fik ham til at tænke på noget andet. "Faktisk foretrækker jeg i det hele taget, at du konsulterer mig, når du står over for vigtige beslutninger."

[Brianna Baines]

Det var godt, at Edward sagde det. Brianna nikkede en smule og følte sig bekræftet i alt hun nogensinde havde hørt om mænd og sin egen rolle. Han havde tydeligvis ikke noget imod små initiativer fra hendes side og det var godt, for alt andet ville blive meget hårdt. Hun gav da også hans hånd et lille klem, før han talte videre og begge hendes lyse øjne blev en anelse større.

"Også nu? Altså mens vi er på skolen?" Hendes mellemgulv trak sig en smule sammen og hun vidste ikke helt om det var på en god eller dårlig måde. "Vil du ikke forklare mig hvornår noget er en vigtig beslutning, så?"

[Edward Nott]

Han nikkede til hendes spørgsmål. "Ja," svarede han selvfølgeligt og fangede hendes blik med sit. "Hvis vi skal giftes, så må vi begynde at se på os selv som et hold allerede nu." Og det betød, at han skulle være med til at tage de vigtige beslutninger i hendes liv. Han gav hendes hånd et lille beroligende klem - den slags plejede at fungere på Briony - og svarede så på hendes spørgsmål. "Ja, det er jo svært at sige. Men hvis du er i tvivl, så vil jeg tro, det er de beslutninger, hvor du mærker dine følelser reagere ved at gøre dig nervøs eller spændt eller sådan noget." Det gav mening for ham, at det var sådan, piger ville reagere på vigtige valg.

[Brianna Baines]

En lille rynke dannede sig i Briannas pande, som hun forsøgte at fortolke på Edwards ord. Hun ville dog gerne gøre det rigtigt og stillede sig ikke tilfreds med at forstå hans udlægning. Hun blev nødt til at være sikker.

"... Jeg skal snart til at vælge hvilke fag jeg skal vælge, ud fra hvad jeg gerne vil lave efter Hogwarts," konstaterede hun, en anelse tøvende. "Er det den slags?"

[Edward Nott]

Hun var hurtig til at fange ideen og han nikkede. "Det er præcis sådan noget, ja," svarede han og smilede igen. Han gav hendes hånd endnu et klem. "Jeg sagde jo, at du var kløgtig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at du sagtens kan vurdere, om det bør være en fælles beslutning. Og hvis du er i tvivl, så kan du jo altid bare spørge."