Magiske melodier

[Alfred Ollivander]

Præcis hvor der var var indtil videre ikke afgjort, men Alfred vidste heller ikke nok om sin fars planer for ham. Han vidste at forventningerne var skyhøje og at han ikke måtte lade sig distrahere af et kønt ansigt. Det gjorde han dog lidt nu, hvor han smilede til Roxanne og kærtegnede hendes håndflade med sin tommel.

"Bare skriv til mig når du ved det, så," opfordrede han.

[Roxanne Weasley]

Det var lidt utroligt hvilken drejning aftenen havde taget, siden deres første øjeblikke efter måltidet. Roxanne ville nok ikke have regnet med at det ville udvikle sig så godt, hvis nogen havde spurgt hende på det tidspunkt. Nu stod hun dog og smilede over hele hovedet og følte sig behageligt tilpas over Alfreds kærtegn.
"Det gør jeg." Sagde hun. "Skal vi gå ind igen?" Spurgte hun derefter.

[Alfred Ollivander]

Alfred nikkede med et lille smil og havde stadig lyst til at kysse hende. I stedet nøjedes han med at slippe hendes hånd, for at lægge armen om hende og følges med hende tilbage til storsalen.

Den stod på mere dans og flere fjollerier, men det var ligesom om han var mere ligeglad med Ronan Thomas efter først at have fået Roxanne til at smile lige så fjoget som han selv gjorde.

Lukket?