Fortidens fejl

[Cathrine Gloria Dawson]

Tid: Ca. 18:00

Lokation: Cathrines sovegemakker - tæt beliggende hendes kontor og bevægelses lokalet.

Tøj: Lang mørkeblå nederdel, med en blazer, og hvid skjorte under.

Beskrivelse: Sovegamakkeren består af to rum. Det ene et rum, med udsigt over søen, med pænt indrettet møbler, kamin og mange planter stående på bogreoler, hvor man normalt ellers vil se bøger. Planterne er små magiske te planter, der giver rummet en behagelig duft. Sofaen der er læder betrækket, stor i midten af rummet, med et lille tilhørende bord. Et stort spejl er sat op på væggene, samt malerier af eksotiske landskaber. Et lille skrivebord står under vinduet, med aflåste skuffer, og nogle papirer omkring gamle besværgelser og andet ligger og flyder på disken.
Det andet rum er et lille sovekammer, også med planter, der dog hænger ned af væggen. Sengen fylder det meste af rummet og endnu et spejl pryder den ene væg, mens et magisk klædeskaber, er presset ind mod den anden væg.
For at komme ind i rummet, skal man blot gå bag en gobelin, på en sidegang lige ved kontoret.

-

Storsalen, var ved at være godt fyldt med elever, og den sædvanlige bordrække for enden af det store rum, ventede blot på de sidste undervisere, der sad der hver dag. Normalt sad Cathrine altid ved bordet, ved alle måltider, men hendes humør var ikke til det i dag. Hun var ikke kendt for at være særlig selskabelig, og fremstod nok meget indelukket for de fleste.
Trapperne blev besteget, i et køligt tempo. Nok rumlede maven en smule, men om ikke hun havde lidt, hun kunne spise, eller noget te der var klar til brygning.
Gobelinen blev skubbet til side, og døren låst op med en simpel opluknings besvægelse, men der lød ikke noget klik... Undrende åbnede hun døren, og så den nye FMMK professor, stå i hendes gemakker.
Et øjeblik steg pulsen helt ekstremt hos Cathrine. Hun prøvede at skjule panikken i sit ansigt, men blikket fløj alligevel fra manden og over til den aflåste skuffe i skrivebordet.
Roen blev hurtig genfundet, og et svagt smil, gled over hendes læber. Måske en smule falsk, men stadig bedre end panik.
”Jamen dog… Professor Ferguson” Der blev løftet et bryn og hun bevægede sig roligt ind i rummet tættere på den ubudne gæst.
”Man skulle tro… at du efterhånden burde vide hvordan man færdes rundt på slottet, i stedet for at fare vild” tilføjede hun og satte sig på armlænet af sofaen. Der var noget lusket over situationen, men egentlig ville Cathrine bare gerne have den anden professors opmærksomhed væk, fra de hemmeligheder hun skjulte.

@lurifax2

[Deleted]

William havde nu været underviser på Hgowarts i et godt stykke tid, det havde været noget helt andet end det han havde forventet. At undervise havde vist sig at være mere besværgeligt end han havde troet, de små vandaler.. Eller elever som de blev omtalt, de var ikke ligeså modtagelige som han havde forventet. De var ikke just modtagelige over for hans direkte kritik og William havde bestemt ingen intention om at ændre på sit væsen, bare fordi en lille forkælet troldmandselev ikke kunne tåle at høre sandheden, men det var egentlig ikke det som havde været det mest interessante! Tværtimod. Der var endnu en i lærestaben som han havde fundet interessant. En vis kvinde, en Cathrine Gloria Dawson..

Cathrine Gloria Dawson var et navn som havde ringet en klokke i det han havde fået hende præsenteret, da de var startet. Han huskede hende tydeligt da han arbejdede i ministeriet, hun var en af de kvinder som var under ministeriets søgelys. Derfor var det også kun naturligt at følge hendes bevægelser og hendes gøremål, men skuffende nok havde hun ikke gjort noget endnu. Derfor havde det kun været naturligt under denne middag at se sit snit til at rode lidt rundt i hendes gemakker. Han havde lige åbnet en skuffe, hvor hans ringbesatte fingre løftede papiret op og slog på bunden, et hulrum. Interessant.. Han så dog op da hun kom ind, han trak hånden roligt til sig og løftede et stykke papir op.
”Professor.” lød det roligt fra ham med sin stemme, der var kraftigfuld og skærende. ”Nej de kan være ganske rolig, jeg er fuldt bevidst om at være i deres kammer.” lød det fuldkommen upåvirket. ”Ser de, jeg leder efter nogle dokumenter i forbindelse med en undersøgelse jeg laver.” sagde han og fremviste et stykke papir han havde i hånden.

[Cathrine Gloria Dawson]

Cathrine fik nu øje på den åbnede skuffe, der normalt ellers var aflåst, og papiret i professoren hånd. Tusind tanker løb igennem hendes hovedet, for der lå papirer omkring hendes forlovede i skuffen, og andet information omkring Azkaban. En relation, hun ikke havde lyst til at nogen skulle drage.
En rynken på næsen, afslørede det ubehag hun følte ved at, disse ting muligvis var blevet fundet. Nok var det ikke passende at rode rundt i andres privatliv, men hvis informationen kom ud, ville hun måske blive fyret.
Som papiret blev løftet, kunne Cathrine se at han ikke havde kommet helt ned til det vigtigste af hendes mest skjulte pergamenter, selvom det var ret privat.
Roligt, gik hun hen og tog papiret ud af hans hånd. ”Besøgs papirer til Azkaban.” Hun talte klart og tydeligt, og så mod professoren. ”Min stedfar og stedonkel er… fængslet der, grundet deres ugerninger.” Hun lød trist, oprigtigt, ikke på den falske måde, som hun tit havde en tendens til.
Cathrine rakte papiret tilbage til ham, og løftede brynet. Hendes kirsebærøde læber var hårdt presset sammen, for problemet var ikke helt løst endnu.
”Er De sikker på De kun kom her, for at rode rundt i mine privates ager. Eller måske havde de andre tanker?” Hun vendte tilbage til sofaen og trak sin tryllestav op af inderlommen. En lille bevægelse fremmanede et tesæt, mens en kedel i hjørnet startede med at larme og nogle blade fra potterne i reolen, begyndte at svæve hen mod bordet. ”Noget De har lyst til at tale om over te?” spurgte hun indbydende, men med et lille smil på læben, der higede efter at finde til bunds i hvad professoren var ude på.

[Deleted]

Det var ikke ofte man mødte så mange magiker der havde relationer til folk, som havde siddet eller sad i Azkaban. Dog vidste han det jo egentlig godt, at hun havde familie medlemmer som sad i Azkaban. Forfærdeligt sted, heldigvis et sted som man ikke behøvede at opsøge. Dog havde William været der en del gange, kva hans tidligere erhverv som auror. Der havde været mange situationer hvor en afhøring af passende.
”ARh ja.. Deres stedfar..” sagde han og så ud som om han tænkte, han studerede hende. ”Tristan Dawson og deres onkel er vist Finnick Dawson.” han lagde roligt papiret på bordet, inde han sendte hende det forstenet smil. ”Eller den anden vej rundt?” spurgte han høfligt, han var faktisk ikke sikker.

”Ugerninger..” lød det konstaterende, imens han fulgte hende hen imod en stol ved tebordet. Han satte sig, imens han rettede på sine gevandter og lod de blå øjne se ned på tesættet, inde de gled op på hende. William satte det ene ben over det andet og undertrykte et grin, som kom til udtryk i hans forstenet smil.

”Vidste de jeg har været auror i mange år?” spurgte han og rettede på blazeren, hvilke to øverste knapper han åbnede, så han blottede sin stav der sad i bæltet. Han så på kedlen og rykkede sin kop tættere på den. ”Jo jeg var endda enormt god.” fortalte han med en lidt for behagelig tone.

[Cathrine Gloria Dawson]

Hvis der havde været noget i besværgelse professorens hænder, var det faldet brat ned på gulvet. Heldigvis var hendes stav lagt på bordet, mens alt ordnede sig selv. Kroppen drejede sig mekanisk i den andens retning, og øjnene så kun mod hans mund, der talte stygge ting, som hun ikke ønskede at høre. ” De er korrekt…” lød det reserveret fra hende, og hun genvandte kontrollen og drejede sig væk fra ham. Kinderne blusede en let rød farve, og irritationen lyste ud af hende.
Som han også satte sig, flyttede Cathrine let på sig, så distancen mellem dem blev større.
Nogle teblade var ved at blive knust, og Cathrine havde taget en af bladene op til næsen for at indsnuse dets berolige aroma, da et af de værste ord hun kendte blev nævnt. Auror.[/b] Øjnene lynede, og hun så lige frem for sig, mens kæben blev spændt, og aggressionen voksede.
Hun pustede luft ud gennem næsen, og så til mens begge deres kopper blev fyldt op med varmt vand fra kedlen.
”Var de….” svarede hun ligegyldigt, og det var ret tydeligt det ikke var et spørgsmål. Hun brød sig slet ikke om al den viden, professoren havde omkring hendes familien, og det hele så mere problematisk ud, end hun havde troet.
”Så må de have oplevet meget i den tid. Hvad fik Dem til at skifte til undervisning?” Det var et tydeligt forsøg på at snakke uden om. Få emnet over på ham, i stedet for hende. Teen var nu tilbage foran Cathrine, og de knuste blade flød rundt i små cirkler.
”Det er et stort ansvar at undervise i forsvar mod mørkets kræfter” tilføjede hun, og gav sig til at puste let på teen, men blikket forblev ligeudrettet. Der blev stadig forsøgt at virke afslappet, men kroppen var stadig spændt, og reserveret.

[Deleted]

Naturligvis vidste William hvem som omringede ham på skolen, det var en af de ting han havde gjort før han havde taget stillingen. Det var kun naturligt at sikre sig disse børn fik en lys og god fremtid, og derfor skulle han også sikre at de ikke var fanget i en galnings klør. Dette havde man jo desværre set alt for mange eksempler på for mange år siden, og ligeså virkede det til at Professor Dawson distancerede sig lidt fra ham.

William nikkede til hendes ”spørgsmål” om han var tidligere auror. ”Det gjorde jeg. Utrolig mange mørke troldmænd og forbrydere blev fanget under mig. Dog ingen i deres familie, må jeg skynde mig at tilføje.” sagde han med en rolig stemme, han løftede koppen op med den varme væske og så ikke ud til at lade det genere ham.
”Jeg skiftede fordi jeg blev bedt om det, jeg var blevet tilbudt en pæn stilling i ministeriet, men rektor overbeviste mig.” sagde han roligt, inde han imiterede hende med at puste på koppen, inde han tog en tår af teen og mærkede hvordan det brændte i munden. Han satte dog blot koppen forsigtigt. ”Det er det, og det mener rektor også, så det var naturligvis en ære at få tilbudt denne stilling.” sagde han med et smil, og rettede lidt på en af sine ringe.
”Faktisk” lød det oplyst, som om han lige havde fået en åbenbaring. ”Så er det at være auror og undervise elever ikke så forskelligt på nogen punkter.” sagde han og rettede sig i stolen, og grinte selvsikkert.

”Ser de.” hans blik blev stift og så på hende imens han talte med et ubehageligt smil, som ikke matchede hans øjne. ”Så havde jeg en elev som hårdnakket påstod at der ikke havde været mulighed for at lave sin aflevering. Historien gik på at der havde været en eftersidning.” stemmeføring var ærlig og hans smilte ubehageligt. ”Men ligesom med kriminelle, som påstår de ikke har gjort noget galt. Så kan man altid finde huller i historien, eller simpelt.. Så læser man deres ansigt.” han holdte en kort pause, imens han tog teen op. ”Så naturligvis endte det med at denne elev sagde at de havde prioriteret noget andet højere end deres lektier, og derfor fik eleven en passende straf.” lød det med en rolig tone inde han tog en tår af teen.

[Cathrine Gloria Dawson]

Det meste af hvad professor Ferguson sagde, blev pænt ignoreret. Cathrine troede ikke rigtig på den del, om at han ikke havde haft del i at hendes familie, sad i Azkaban, for hvorfor skulle han ellers vide det? Eller måske var hans ord, i bund og grund, slet ikke til at stole på…
Blikket blev løftet, da han begyndte at forklare, omkring det emne, hun havde spurgt ind til. Hellere vise interesse, for noget der ikke boede sig ind i hendes hud, som sylespidse nåle, bevidst eller ubevidst fremlagt.
Der blev nikket til fortællingen, mens hans mærkelige smil og selvsikkerheden, fik troen på at have afværget emnet til at falme. Det var ikke en rigtig historie han fortalte, men en skjult dagsorden, der gemte sig bag hans ord. Lidt for hurtigt blev teen sat ned på sin holder, og det gav en klirrende lyd, som porcelænet stødte sammen.
”Jeg har ligeså haft en lignende oplevelse med en elev… Ser de.” Hun efterlignede tydeligt hans tone, og rettede sig op i sofaen, mens kroppen blev vendt halvt mod sidemanden.
”En af mine elever var meget nervøs for sin eksamen, og dette kendskab havde jeg også. Efter nævnte var færdig, og denne gik ud med den højeste karakter, undersøgte jeg sagen, og fandt ud af at eleven havde snydt. Fremskaffet sig alle svarene, hvilket ikke var tilladt.” Hun holdt en kort pausen, og søgte den andens ansigt for tegn på forståelse. ”Det krævede en hård straf, og ja, måske vil nogle mene at jeg ikke havde gjort mit arbejde godt nok, - hvis nogle kunne finde på at gøre dette, men betyder det så, at man måtte gøre noget der er imod reglerne? Men eleven ville i sidste ende, nok ikke have fået støtte hvis denne havde påpeget mine fejl i undervisningen.” Igen tog, hun koppen op til sig, men denne gang forblev hendes blik roligt på professoren.

[Deleted]

Der var ingen tvivl for William om at hun hurtig havde fanget pointen med historien, det virkede til hun i hvert fald blev påvirket af den. Hans øjne førte ned mod teen som blev sat ned på sin holder, han selv lod fingrene glide rundt om sit håndled, imens han lyttede interesseret til hendes historie.
”Det er en ganske fortrinlig historie, så man lærer noget ved at blive underviser.” sagde han tydeligt ikke imponeret af hendes historie, han tog roligt koppen med te og følte varmen kort, inde han lod den møde hans læber og gled ned. Det smagte nu godt, det var rart med en så varm væske der varmede helt ud i fingrespidserne.
”Naturligvis må man aldrig bryde reglerne, de er der af en grund. Jeg syntes det er interessant at eleven ikke ville have fået meget støtte, hvis den pågældende elev havde påpeget det.” sagde han roligt og drejede samtalen væk.
”Nyder de ellers Hogwarts?” spurgte han med de borende blå øjne, som om han nærmest forsøgte at se igennem hendes facade og ind under huden på hende.

[Cathrine Gloria Dawson]

Det var ikke til at se, om der bare ikke var nogen forståelse af historien, eller om den med vilje blev fejet ind under tæppet, mens alle følelser slukkede. Men noget sagde Cathrine at den fes ind, og hun behøvede slet ikke forklare hvorfor eleven ikke ville få støtte, det var givent.
Øjnene der nu lå afvendte på hende, havde et skær over sig, der gjorde det umuligt at fjerne sig fra dem. Professoren kunne med et enkelt blik, låse en fast, og grave sig længere ned, under huden, end han allerede var.
Cathrine følte hele hendes krop, var stivnet et øjeblik, før hun kunne få sig selv til at svare på det simple spørgsmål. ”Jeg har været glad for det længe… Mine elever er dygtige, og jeg nyder at se processen de gennemgår, når de først starter med faget, og til de forstår det. Det er ved at være mit femte år på skolen, og jeg har ikke intention, om at stoppe lige forløbig.”
Cathrine kørte en hånd igennem det korte hår, men var stadig bundet af den andens blik. Derefter lagde hun begge hænder i sit skød, og påtvang et lille smil frem på læberne.
”Men nok om det… I stedet vil De så fortælle noget mere om den undersøgelse De er igen med. Den De nævnte tidligere, der krævede at De låste dem ind på mit værelse?” Det var svært ikke at lyde bitter. Ansigtet forblev i en rolig facaden, hvor kun stemme, afslørede det andet.
Uden at tænke over det, gled blikket hen mod professorens fingre, hvor en af dem var præget med en ring. Ikke en forlovelses ring, men noget han alligevel bæerede stolt.

[Deleted]

William lyttede til hendes ord omkring hvad dette ville sige at undervise. Der var vel noget om det hun sagde, at kunne se en udvikling i en elev måtte være fascinerende. Dog kunne han ikke andet end at tænke på hvor hun gemte det.. Hun havde en masse ting, som ville bevise hun ikke burde være her. At hun havde undervist i så lang tid, fik ham dog kort til at tvivle – men en mavefornemmelse sagde at han ikke skulle vige for den første tanke

En let kløen på kinden tvang Williams hånd op på kinden, som han så på hende og han grinte let over hendes spørgsmål om hvorfor han rodede rundt ind på hendes værelse. ”Gid det var en enkel ting at sige hvorfor jeg laver mine undersøgelser, men skal vi ikke sige at der er tillid til det jeg gør. Så du kan være ganske rolig. Jeg fandt ikke noget specielt.” lød det overbevisende fra ham, så overbevisende at han selv troede på det. ”Desuden var de ikke til middag i aften, så jeg ville bruge samme anledning til at spørge om de var okay.” lød det roligt, imens han tog en tår af teen.

[Cathrine Gloria Dawson]

Øjnene blev knebet sammen til hans sølle forklaring, på hvorfor han var på hendes værelse. Undersøgelse? Det var næsten til at le af, så fjernt det var fra virkeligheden, at det kun var derfor, han luskede rundt. Omend det nok var sandt at han undersøgte noget, som dog ikke var på tilladelig.
”Så de fandt ikke noget?” sagde hun lavmælt og løftede brynet. Han var næppe dygtig til det, hvis han intet havde fundet ud over det ene papir der lå i skuffen.
Da han fortalte om det med middagen, så Cathrine, spørgende på ham. Han havde ikke siddet ved bordet, og hvordan havde han nået før hende herop, samtidig, med at han havde set hun ikke sad ved borde?. Måske var det bare endnu en af hans løgne, som lige så stille spandt sammen, til et skrøbeligt spin.
”Jeg går ud fra de ikke har været i mit sovekammer så.” Blikket rettede sig mod en dør i den ene side, som stod på klem. Cathrine, piftede lavmælt, og der lød kort efter et dunk indefra rummet. Stilheden… Så var der noget der klodset prøvede at åbne døren op, og ud kom et firbenet væsen.
Leguanen, hvis skællede ud var grøn, vraltede hen over gulvet, til sofaen.
”Ser De professor. Mine mest private ting, er inde i det rum, og jeg ser nødigt, nogle uvedkommende bevæge sig derind.”
Den tunge krop der stadig langsomt bevægede sig hen mod dem, styrede mod sin ejer, og gned sig op af hendes ene ben. Cathrine aede den roligt på hovedet, som om det var en hund, og den så ud til at nyde det. Væsnet var nok 2,5 meter langt, og havde pikke ned langs ryggen. For nogen ville det næsten ligne en mini drage.
”Var der noget bestemt de søgte, som jeg kunne være behjælpelig med?” spurgte hun så, og virkede meget mere tilfreds, nu når hun følte at der blev spillet på hendes banehalvdel igen.

[Deleted]

Blikket fulgte hende og han betragtede hendes talemåde, hver en lille detalje i hendes ansigts blev vurderet. Han kunne ikke helt finde ud af om hun så ham som dum. Hans blik gled dog mod hendes bord, han diskret følte lige på inderlommen og rømmede sig. "Ikke mere end de besøgte deres onkel og far. Stedfar.." sagde han og rettede sig selv hurtigt.

"Deres sovekammer." så han og smilte, og vendte blikket mod hendes leguan som kom løbende ind. "Jo har skam hilst på den fine leguan." sagde han venligt, William rodede lige i lommen og fandt nogle godbidder han havde fået af professoren fra magiske dyrs pasning og pleje. William smed nogle godbidder ned til den. "Jeg kommer forberedt, og jeg vidste godt deres leguan ville være her." sagde han roligt. Han tog det sidste af teen og kunne høre igen kliren fra porcelænet som mødte hinanden.

"De må forstå professor Dawson, selvom de er bedårende kan jeg ikke give nys om mine undersøgelser til lærestaben eller eleverne. Det ville jo tage hele hemmeligheden af den." lød det ærligt fra ham.

[Cathrine Gloria Dawson]

Da professoren røbede at han havde været i hendes sovekammer, så hun irriteret ned på leguaen, der ellers skulle have være en slags afskrækning for fremmede. Den så dog ikke det dræbende blik, men begyndte blot at spise de små godbidder, der blev lagt ud til den.
”De har lavet deres forundersøgelser godt, må jeg sige” Hun lød imponeret, men var nærmere vred. Det var mere uhørt, at rode rundt i en kvindes sovekammer, end så mange andre steder. Måske havde også også været hende i hendes magiske klædeskab, som fungerede lidt som et walk in closet? Ikke at han umiddelbart ville finde noget spændende, der, medmindre han vidste hvor han skulle lede.
”De finder mig ligefrem… bedårende?” Hun løftede brynet og så anerkendende ud, over den halvhjertet kompliment. Det lod ikke til at han ville gå yderligere i detaljer omkring sin færd rundt i hendes gemakket, så det ville kræve mere at få det ud af ham.
Cathrine trak det ene ben op på sofaen, og bøjede det ind under sig. Den højhælede sko hun havde haft på, var efterladt på gulvet. En arm blev lagt på sofaryggen, og hendes krop bøjede sig frem over, mod professor Ferguson.
Læberne var adskilte, og de hvide tænder kunne lige anes. Der spillede et kækt smil omkring dem, og blikket sagde mindst lige så meget.
”De lader til at have fundet en stor interesse i mit liv. Selvfølgelig som en del af Deres bredere undersøgelse. Men måske er der bare en lille bitte del af dets indhold, som de kunne have lyst til at dele med mig? Hmm?”Ordene var silkebløde, mens øjnene så ud gennem de lange vipper.

[Deleted]

Det eneste som han havde fået taget var nogle papirer han ikke havde haft tid til at kigge på, men naturligvis var dette jo ikke en officiel undersøgelse – så han havde måtte lave kopierer af de papir han havde skimtet som virkede spændende. De lå nu også trykt i hans lomme, det gjorde de lige før i hvert fald. Spørgsmålet var jo om, om der var noget på de papirer eller om han bildte sig ind, at hun måtte være en skurk?

”Jeg er meget grundig når jeg arbejder et sted, perfektion er noget som er en kunst.” lød det afslappet fra ham, som faktisk tog det helt som et kompliment. Han løftede blikket en anelse, som hun satte sig anderledes og han trak let på smilebåndet. Bedårende var måske lige et stærkt nok ord, mere interessant. Han valgte dog ikke at svare på det, men blot give hende et smil – så måtte hun tolke det som hun ville.
”Desværre professor Dawson, jeg må holde tæt.” sagde han og lukkede sin jakke atter igen, nu når han havde kunne konstaterer at hun ikke var en videre trussel i denne situation.

[Cathrine Gloria Dawson]

Det var generelt ikke svært at dreje mænds tanker væk fra et emne, man ikke ønskede de skulle tænke på. Det var noget Cathrine havde erfaret med sin tidligere forlovet, som ofte havde vilde ideer, der skulle dæmpes ned for. Det var lidt noget andet, når man skulle bruge charmen, på at få noget ud af folk, og det var ikke hendes stærke side.
Smilet, blev forstået som en positiv respons på hendes bevægelser. Der var dog ellers ikke så meget at tyde i hans ansigt, men hun vidste med sig selv, heller ikke hvor langt hun kunne presse den.
”Beklageligt, men..” Hun lød en anelse skuffet, men ikke besejret.
”Så vil De måske være klar på at fortælle mig noget andet… For det undre mig, at… En så erfaren mand, med fortid som auror, ville slå sig ned som underviser. De var jo uden tvivl, dygtig til det De lavede, som de selv nævnte, men at færdes rundt på Hogwarts, dag ud og dag ind, når man er vant til noget andet. Det må føles ensomt”[/b] Der blev lagt ekstra tryk på det sidste, og hendes slanke krop, fortsatte sine små bevægelse. Hun forsøgte at virke fraværende, men blikket fandt dog plads på hans ansigt, og læben blev bidt ned.
Hendes fingre lagde sig ved halsen, hvor de legede med en halskæde der lå mod hendes hud.