Skæbnesmøde

[Deleted]

Tårerne kunne ikke længere holdes tilbage og en strømmede ned af hans kind. Han skyndte sig at tørre den væk, i håbet om at Molly ikke lagde mærke til den.
"Jeg.. Jeg har ikke lyst til at snakke om det." Hvilket ikke var helt løgn! Han havde virkelig ikke lyst til at snakke om det. På trods af hans ord røg der flere tårer ned af hans kinder, selvom han ihærdigt prøvede at tørre dem væk.

[Molly Fowler]

Molly blev nærmest talt chokeret over hans tårer. Hun greb fat i Keith og trak ham ind til sig, det var nærmest en refleks. Hun klemte ham hårdt og slap ham bagefter og kiggede på ham " Du skal ikke snakke om noget du ikke vil Keith, men du skal ikke have det sådan her... " sagde hun og tog fat i hans hånd og klemte den.

" Jeg er her for dig "

[Deleted]

Det pludselige kram overraskede ham, så han fik ikke gjort noget, før det var slut. Han så overrasket på hende, men virkede heller ikke irriteret over krammet. Hans blik søgte dog igen væk fra hende.
"Min far er død." Lød det pludselig fra ham, selvom han flere gange havde lovet sig selv ikke at fortælle hende det. "Min morfar dræbte ham."

[Molly Fowler]

Molly frøs da ordene gled over hans læber. Hans egen morfar, dræbt hans far, hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige til det. Andet end at hun igen krammede ham " Jeg kondolere mange gange Keith... " Molly fik selv et par tåre i øjnene, det var bare slet ikke retfærdig på nogle måder, og hun håbede at hans morfar vil blive straffet for det han havde gjort.

Hun slap ham igen og kiggede på ham " Jeg ved ikke hvad jeg kan sige, eller gøre. Men jeg er her for dig hvis du har brug for at snakke, eller bare en der vi lytte Keith. Du står ikke alene.. "

[Deleted]

Keith vidste heldigvis godt at han ikke var alene. Udover Molly havde han også Lachlan og Leander - To personer, der betød alverdens for ham. Forhåbentlig kunne han finde dem, inden begravelsen, men han tvivlede. Især fordi at han også gerne ville være lidt alene, og de to venner var desværre i andre kollegier.
Denne gang krammede Keith tilbage, selvom det føltes lidt underligt. "Tak, Molly, men.." Han tog en dyb indånding. "Jeg skal nok klare den. Begravelsen er nok snart, så jeg tager afsted i et par dage, for at være med til det." Og hans mor havde også brug for ham. Hun havde mistet både sin mand og sin far.

[Molly Fowler]

" Du er stærk, så selvfølgelig kan du klare det. " sagde hun og sendte ham et lille smil, selvom det var svært at smile efter det hun lige havde fået af vide, det var jo direkte tragisk. Og hun kunne slet ikke forestille hvilken smerte Keith var i lige nu, og hun havde ærlig talt heller ikke lyst. Hun sukkede lidt og slog blikket i jorden " Jeg håber begravelsen bliver rigtig smuk.."

[Deleted]

Den nagende tanke om bare at løbe væk fortsatte, selvom han havde fortalt hende, hvad der var galt. Han havde ikke lyst til at blive trøstet, ikke endnu i hvert fald. Han ville bare gerne hjem og være der for hans mor. Desværre måtte han vente et par timer mere, før han kunne gå.
"Tak." Han sukkede lavmælt, inden hans blik søgte mod døren igen. "Er det okay, hvis jeg går? Jeg skal snart pakke og.." Han stoppede sig selv, for han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Det virkede uhøfligt at indrømme han gerne ville være alene.

[Molly Fowler]

Molly smilede, " Jeg kan følges med dig hen til trapperne, skal også op og læse videre" sagde hun og rejste sig og rettede på sit tøj og rakte sin arm ud så han kunne tage den

[Deleted]

Selvfølgelig insisterede hun på at blive hos ham i lidt længere tid, også selvom det bare var fordi hun skulle samme vej. Han ville helst sige nej, afvise hende, men han kunne ikke få sig selv til det. Han havde såret Molly for meget allerede. "Okay." Han tog ikke hendes arm, men begyndte bare at gå - Berøring som det ville blive for meget.

[Molly Fowler]

Molly smilede blot til ham selvom det var en smule akavet, da de nåede til trapperne smilede hun blot til ham og vinkede, der var ingen grund til at forsikre ham om at han altid kunne tage fat i hende hvis det var, det havde hun vidst gjort klart.


// OUt

[Deleted]

Efter at have fulgt Molly hen til trapperne og vinket farvel gik Keith hen til sit kollegieværelse. Han kunne vidst ikke nå at være alene nu, for han måtte skynde sig og pakke. Han ville også gerne nå at sige farvel til Lachlan.

//Out.