Gab og kedsomhed

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth lukkede sine øjne og trak vejret roligt og tungt. Det var en dejlig behagelig følelse der spredte sig i glasburet. Hun kløede sig på næsen og vendte sig om på siden og hvilede kinden mod håndfladen og betragtede Lachlan.
"Jeg hørte ellers jeg ikke gik glip af særlig meget" sagde Elizabeth og sendte ham et skævt smil. Hun huskede godt den eftersidning. Hun skulle bruge hele aftenen med Magiens Historie. Hun skar ansigt. "Du ved jeg altid gerne vil komme. Du er jo en af mine ynglings ugler" bemærkede hun.

[Deleted]

Han fnøs indigneret af hendes kommentar. "Det har du vist kun hørt fra folk, som ikke selv var der," modsagde han omgående, selvom smilet som altid lurede i mundvigene. Det havde ikke været årets vildeste fest, men på den anden side, så havde den da ikke ligefrem været kedelig.

"Yndlingsugler??" spurgte han og løftede begge øjenbryn i overraskelse over betegnelsen. "Hvorfor er jeg en ugle??"

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth kneb øjnene sammen, det gik op for hende at hun havde fat i den forkerte fugl. "Er det også noget med at man symboliserer klogskab med Uglen?" forsøgte hun sig og lo. "Ravn. Du er min ynglings Ravn" rettede hun sig og kløede sig på næsen.

"Jeg skal se om jeg ikke kan få plads i kalenderen, du ved hvor populær jeg er" klukkede hun. Hun kunne knapt holde masken.

[Deleted]

Han havde virkelig ikke forstået, hvad det var, hun mente, men da hun begyndte at rable særheder af sig, forstod han og kom til at grine let. "Nå, på den måde." Han klukkede lidt mere. "Du har da heller ikke gået her mere end seks år," drillede han og masede sig bedre til rette mellem puderne. "Ja, popularitet er jo altid en byrde," fortsatte han og sukkede så igen. "Nøj, hvor kunne jeg godt tage en lur lige nu."

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeths smil var lettere uskyldigt. Det var ikke første gang hun havde kaldt nogen eller noget, noget andet end hvad det egentlig var. Hendes tanker kunne godt flyde alle mulige andre steder. Da Lachlan lagde sig bedre til rette mellem puderne fulgte hun hans gode eksempel. Hun sukkede dybt.
"Ja jeg forstår ikke hvordan vi bære os ad" lo hun.

Hun skævede til ham som ordene valgt og hun nikkede i enighed. Solen der bagte på glasset og varmen fra Lachlans besværgelse gjorde øjnene døsig. Bare tanken om den bunke af lektier der lå og ventede på hende gjorde hende en smule ør i hovedet. Hun lagde kinden mod hans skulder "Må jeg tage en lur, lige her?" lød det fra hende som hun så op på ham.

[Deleted]

Da hun lagde hovedet på hans skulder, var Lachlan pludselig lysvågen igen. "Det ved jeg sørme ikke. Jeg er ikke sikker på, at jeg kan falde i søvn, hvis du ligger lige dér," svarede han med et skævt smil og justerede sin arm, så den nu i stedet lå ned langs med hendes ryg og hans hånd kunne lægge sig mod hendes lænd. I hans optik havde hun netop åbnet for døren til, at det var i orden for ham at lægge an på hende.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeths blik var fesnet på Lachlan. Hun morede sig over hvor hurtigt han gik fra at kunne bruge en lur til at være en del mere opmærksom på hende. "Det var sørme ærgerligt" - Det var løgn. De havde været venner længe og det var derfor ikke så underligt at hun måske havde haft tankerne et særligt sted.

Selvfølgelig lagde hun op til ham, fordi hun kunne og fordi hun vidste at han ikke ville afvise hende. Nu var de endelig alene hvis man ikke talte den store glas pavillon med hvor de lå. Alle kunne jo komme og kigge.

Det var ikke en tanke der huede Elizabeth, men med følelsen af Lachlans arm der sneg sig omkring hende skænkede hun det ikke nogen yderlige tanker; der var jo ikke sket noget, endnu.

[Deleted]

Hun lød ikke ligefrem ked af det og smilet om hans læber blev større. Han drejede sig en smule om på siden, så han lå mere med front mod hende. "Det kan være, jeg kan overtale dig til, at vi skal lave noget andet..." Halvvejs foreslog han, inden han lod pegefingeren på sin frie hånd tegne en streg ned langs hendes side. Hans stemme var pludselig blevet mere intim.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth drejede hovedet en smule for at kunne følge Lachlans bevægelse med blikket. Hun bed ned i underlæben og kunne mærke hvordan hendes hjerte slog hårdere bag brystet.
"Ja? Jeg kunne forestille mig du har et par forslag" smilet var bredt og hun kunne ikke lade være med at smågrine. Han vidste udmærket hvilke knapper han skulle trykke på og hun lod ham gøre det. For hende var det en stor bekræftelse i deres venskab; at han havde lyst til at lave noget med hende som ikke bare var skak og løjer.

Hun havde tillid til ham, og hun var ikke en der ville stikke forventningerne for langt, og måske var det netop der var var så godt? Forpligtelserne var lig med nul. "Jeg har måske også et enkelt forslag" kom det så fra hende.

[Deleted]

Han mærkede spændingen stige i kroppen, som Elizabeth tog imod hans flirten og gav igen med samme mønt. Alle risici for at blive afvist, anså han nu for væk og derfor havde han intet problem med at dreje sig endnu mere og rykke lidt tættere på, så de lå helt tæt med front mod hinanden. I processen var han nødt til at flytte på sin arm, men i sidste ende, endte det bare med, at hun lå med hovedet hvilende på hans overarm i stedet for på hans skulder.

"Har du det?" spurgte han lavmælt og grinede tilfreds. "Skal vi ikke se på mit forslag først?" Hans blik søgte hendes, inden han strakte halsen en smule og lagde sine læber over hendes. Han mærkede omgående en trækken i lysken, men han ignorerede det og fokuserede i stedet på at nyde deres kys.

[Elizabeth McLaggen]

De var gode for hinanden, uden at det skulle lede til andet end det der eksisterede mellem dem lige nu. Hun befandt sig godt med det der lå lige imellem. Hendes åndedræt blev tungere og hun kunne mærke hvordan en lyst opbyggede sig i kroppen på hende, som strakte det sig helt ud til fingerspidserne.

Hendes hånd hvilede nu på hans side da han rykkede tættere på hende og fingrene lukkede sig om skjortens stof. "Mmh.." det var mest af alt kun en mumlen der kom fra Elizabeth. Ordene kunne ikke forme sig. Lachlan derimod så ikke ud til at have problemer. "Det syntes jeg lyder som en god idé" fik hun alligevel frem. Den frie hånd gled automatisk op og lagde sig bekvemt i hans nakke så hun kunne få fat i de lyse krøller.

Kysset var fugtigt og blødt. Den varme følelse lå hen over hendes kinder som rødmen spirede frem.

[Deleted]

Han smilede ind mod hendes læber, som hun kom ham villigt i møde. Der var ikke ret meget, han nød mere, end at kysse og kæle med en sød pige. Hans hånd fandt hvile mod hendes liv under gevandterne og inden længe skubbede han hendes skjorte lidt op, så den kunne lægge sig mod hendes bare hud.

Kysset blev dybere og hans tunge gled ud mellem læberne og ind i hendes mund for at lokke hendes tunge til at lege med. Instinktivt rykkede han sig endnu tættere på hende i puderne, så der ikke længere var luft mellem dem og han mærkede hendes krop sende bølger af varme ind mod hans.

[Elizabeth McLaggen]

Elizabeth holde vejret da følelsen af hans varme hånd var mod hendes hud. Hun kunne mærke hendes instinkter og lysten samarbejde, men tankerne omkring hvor forbudt råbte frem fra det bagerste af hovedet.

Et svagt suk forlod hendes læber som hun samlede luft til at fortsætte det lidenskabelige kys. Hun skubbede sin krop en smule tættere på hans men før hun selv noget at få hånden under Lachlans bluse lød en skinger banken på pavillonens glasrude. Det var skolens godsforvalter.

[Deleted]

Lachlan havde hele sin opmærksomhed rettet mod Elizabeth og de ting, han gerne ville vække i hende og derfor røg hans hoved også overrasket op, da det pludselig bankede på vinduet. Han missede med øjnene en enkelt gang og faldt så tilbage i puderne med et dæmpet støn. Det var ikke første gang, godsforvalteren havde taget ham i at skulke fra en time og der var ingen tvivl om, at den nu stod på eftersidning. Til dem begge to. "Velkommen til ungdomsretten," mumlede han halvvejs teatralsk og vendte ansigtet om mod Elizabeth, mens han smilede. "Så er den gal."

/Afsluttet/