Noget om at mindes

[Robin Wainwright]

Han tog sig selv i at le en lille smule af hendes joke og fokuserede så på hende, som hun rykkede tættere på ham. Han var måske lidt indelukket og lidt sær, men han var trods alt ikke langsom. Så da hun flyttede på sig, rakte han armen om bag hende og gjorde på den måde bedre plads. "Er der nogen, som har inviteret dig til at følges til afslutningsfesten endnu?" spurgte han med et lille smil. Han kunne egentlig godt lide hende, selvom hun var lidt langt fremme i skoene. Og hendes kropssprog gav ham antydning af, at hun måske gerne ville tilbringe mere tid med ham.

[Alissa Avery]

Selvom den ikke direkte rørte hende, var Alissa ganske tilfreds med at kunne mærke varmen fra hans arm et sted bag sig. Blikket rettede hun igen mod hans ansigt og blinkede lidt for at se rigtig uskyldig og intetanende ud.

"Ikke rigtigt, nej." Det var ikke noget, hun havde lyst til, at han skulle vide, så hun tilføjede: "Ikke nogen, jeg vil følges med, i hvert fald."

[Robin Wainwright]

Han lagde hovedet let på skrå og smilede til hende. "Har du lyst til at følges med mig så?" spurgte han og lod sin arm finde lidt tættere på hende. Han havde måske egentlig ikke rigtigt planlagt at spørge hende, men hun var køn og virkede interesseret. Desuden havde han heller ikke selv en date endnu.

[Alissa Avery]

Alissa tøvede et langt øjeblik. Hendes tanker var faldet på hans fremtid igen. Det var begyndt at blive et reelt problem, men hvis bare han ville åbne øjnene for, hvor spildt det ville være... Ja, så ville der være potentiale.

"Udmærket," svarede hun med et nik, mest til sig selv, før hun så henvendte sig til ham igen. "Det vil jeg gerne."

[Robin Wainwright]

Hans smil blev ret bredt, da hun sagde ja. Hun havde jo netop givet udtryk for, at hun havde sagt nej til et par stykker, så det gjorde ham godt tilpas at vide, at hun havde sagt ja til ham. "Lækkert. Så kan du bruge aftenen på at holde mig lidt mere i krydsforhør, hvis du har lyst," sagde han med et skævt smil.

[Alissa Avery]

Alissa strålede op til ham, da Robin ikke valgte at lække låg på sin begejstring ved hendes accept. Det var nu ret bedårende. Så kunne hun også komme videre med dagens ærinder.

"Det vil jeg se frem til, Robin," betroede hun ham og gav hans arm et lille klem, før hun rejste sig igen og vimsede tilbage til sit bord.

afsluttet