Grønne dråber (s)

[Kala Patil-Fawley]

Kala havde selv en grøn streg på den ene kind og en sølvfarvet på den anden, begge glitrende. Faktisk havde hun sølvfarvet glimmer i det meste af ansigtet efter sin makeout-session med Ailis C. Finnigan, men lod ikke til at være lige så fortrydelig omkring det som Elias.

"Hey, du kan altid sige, det er for Puddlemere og så blive ved at drikke grønne drinks, så kan det være, du overlever aftenen," konstaterede hun med et skævt smil og blinkede til ham.

[Elias Oliver Wood]

Det var måske meget at prale over Puddlemere, når alting kunne nå at gå i vasken, men Elias' brusende tilstand lige nu, fik Kalas ide til at ringe klarere for ham. "Du har en pointe," Han grinede og trak den frie hånd gennem håret.

"De her drinks er nu heller ikke værst."

[Kala Patil-Fawley]

Læberne gled tilbage og blottede hendes tandsæt. Og da Elias fortsatte, måtte Kala overgive sig til latteren igen. Ikke, at den på noget tidspunkt havde ligget langt væk og ville nok ikke forsvinde lige foreløbigt. Ikke så længe, hun stadig havde mindet om følelsen af pokalen i sine hænder i frisk erindring.

"Damn, har du rent faktisk overgivet dig til feststemningen?" bemærkede hun kækt og løftede det ene bryn, før hun slap endnu en munter lyd og minen krakelerede i et nyt smil, bredere end det sidste.

"Det var da også på tide. Hvis ikke lidt for sent, ville nogle nok mene. Mig selv inklusiv."

[Elias Oliver Wood]

Elias kløede sig, lettere benovet, bag det brune hår i nakken. Kala var ikke den første der havde virket overrasket over ham i aften. Om hvor godt han tog det hele, og hvor lidt han var i sit eget hoved for en gangs skyld.

"Bedre sent end aldrig," Bemærkede han med et grin. Øjnene flakkede ovet anførerens smilene ansigt. "Sæsonen er færdig. Se det som min første ferie i et par år."

[Kala Patil-Fawley]

Kala slap en munter lyd og kastede et blik ned over ham, som var det første gang, hun for alvor så ham. Men måske var det kun, fordi det pludselig var blevet lidt for nemt at huske, hvad der var sket efter sidste kamp.

Hun rystede tanken om sig og stødte blødt sit glas mod hans igen. "Godt. Jeg kan godt lide den her udgave af dig, Wood," bemærkede hun med et glimt i øjet.

[Elias Oliver Wood]

Kinderne blussede lidt igen, men Elias flakkede ikke øjnene væk i nogen form for forlegenhed. Selvom Kala var... Kala. Sindssygt køn og talentfuld. Efter hvad han kunne huske, var hun også en dygtig kysser.

"Spørgsmålet er om han så hænger ved når alkoholen preller af," Lidt selvindsigt havde han da.

[Kala Patil-Fawley]

Kala var ikke helt bevidst om, at det var hende og ikke drinken, der gav hans kinder varme, lige så lidt som hun var bevidst om måden, hun kiggede på ham. Hun slap en munter lyd.

"Så må du jo bare sørge for at holde lidt fast i ham," konstaterede hun fornøjet og havde et glimt i øjet, da hun tilføjede: "Eller også ved vi, hvordan han kan lokkes frem igen."

[Elias Oliver Wood]

Elias var en kontrolfreak på mange områder. Det her syvende skoleår havde sat tingene lidt i perspektiv. For selvom han havde trådt flere over tæerne, havde han også mærket hvorfor det var fandens appellerende bare at være teenager.

"Så, hvad. Du vil fremlokke ham med alkohol, når du ser det passende?" spurgte han, eftersom Kala havde omtalt lokkemetoden med et vi.

[Kala Patil-Fawley]

Kala grinede bare sorgløst og trak fingrene igennem det mørke hår, hun for en sjælden gangs skyld havde valgt at slå ud for aftenen.

"Hvad hvis jeg vil, Wood?" spurgte hun med et udfordrende glimt i øjnene. "Er det kun på en kost, du kan være modig?"

[Elias Oliver Wood]

Modig, kunne han måske være. I de rette situationer, hvor han fandt det passende. Dumdristighed var altså en helt anden boldgade. En der åbenbart var rig på konsekvenser. Men teenagerne slog sig løs i aften. Og det føltes faktisk lidt som om hans glas var fyldt med en form for grønt, klæbrigt mod.

"Udfordrer du mig, Kala?" spurgte han så, med et smil der kun blev bredere. "For det lyder, ærligt, meget sådan."

[Kala Patil-Fawley]

Øjnene blev knebet lidt sammen, men smilet holdt stadig ved og blikket gnistrede af den udfordring, der tydeligt blev lagt op til mellem dem. Ikke, at Kala var helt sikker på, hvad udfordringen var. Men klar var hun.

"Du plejer da ikke at være bleg for en udfordring," konstaterede hun æggende.

[Elias Oliver Wood]

Egentlig anede Elias ikke selv hvad udfordringen handlede om. Den var nok tåget af alkoholen, eller det faktum at hun vel egentlig lige havde joket med at han kun var modig på en kost. Det var nu alligevel glemt med et smil fra heksen og det bløde, klodsede sammenstød mellem to glas.

"Nej, men det lader til at være et gennemgående tema at folk ikke tror jeg kan slå mig løs," Grinede han.

[Kala Patil-Fawley]

Kala så ikke fortrydende ud over at være en af de folk. Og hendes smil var da også næsten djævelsk, som hun fortsatte. Et glimt spillende i hendes flerfarvede øjne.

“Gad vide, hvor den opfattelse dog kommer fra.”

[Elias Oliver Wood]

"Åhr, hold dog-," Elias færdiggjorde kun sætningen med et næsten forlegent tandsmil. Bandeord var ikke tykke kapitler i Wood-ordbogen.

"Jeg morer mig, ikke?" Han løftede sigende sin drink. "Jeg drikker... Mingler." Det sidste ord lød virkelig så forsøgt, at han ikke kunne lade være med at grine i selvironi. "Og jeg drikker lidt mere på dén kommentar."

[Kala Patil-Fawley]

Kala prøvede virkelig at holde minen, men det blev værre og værre, som Elias fik gravet sit dybere og dybere. Og da han kom til selvsamme konklusion, flækkede hun i et grin og lagde armen om ham.

“Du tømmer bare glasset, min ven. Så kan det være, du stopper med at lyde som en firsårig,” svarede hun, stadig med latter i stemmen.