Katten efter musen

[Briony N. Baines]

Algernon McLaggen

Det var Brionys sidste år og hun havde derfor gjort lidt ekstra ud af sit kostume til Halloweenfesten. Det havde dog vist sig at være et upraktisk kostume, der var åbenbart en grund til at kvinder ikke rendte rundt i gammeldags kjoler længere. Hendes lange blonde hår var også så tungt, at hun var blevet nødt til at lægge en svævebesværgelse på det, så den nederste del svævede en lille smule over jorden. Det ville blive rart når hun engang kunne komme tilbage til sovesalen og klippe det af.
Det var dog ikke tiden til det nu, nu var det festtid og Briony forsøgte ihærdigt at lade som om hun havde det sjovt mens hun stod og hældte punch op i sit bæger. Da hun skulle til at gå videre, var der dog en der stod på hendes kjole og hun var nær ved at snuble og spildte da også punch ud over sig selv..
Da hun vendte sig om viste det sig at være Algernon. Ikke rigtig personen hun havde håbet på at møde, eftersom hun ikke havde svaret nogle af hans breve og ud over det også havde undgået ham så godt hun kunne siden de startede.

[Algernon McLaggen]

Det var ret bevidst at Algernon uheldigvis havde efterladt sin fod på sømmen af Brionys kjole. Ups. Han havde lidt håbet at hun ville vælte den anden vej, så han kunne fange hende i sine arme. Men man kunne vel ikke få det hele. ”Briony? Undskyld, det var vist min fejl. Nu skal jeg,” bemærkede han med et smil, imens han fandt sin tryllestav frem og hurtigt fik fjernet den spildte punch.

”Jeg kunne næsten ikke kende dig med alt det hår. Det er virkelig vokset siden i sommers, hva? Men jeg har selvfølgelig heller ikke set meget til dig siden. Man skulle næsten tro du undgik mig?” Smilet var varmt og venligt, men øjnene spillede drilsk.

[Briony N. Baines]

Briony havde ikke forstået, at Algernon havde gjort det med vilje og hun troede bare at han var en smule klodset. Da han fjernede pletten på hendes kjole, så hun flygtigt ned og rettede diskret på sit hår.
"Det er okay, tror jeg." Sagde hun og trak på skuldrene, mens hun overvejede hvad hun skulle stille op nu. Hun kunne vel ikke bare vende sig om og gå, eller kunne hun?
"Jeg har tryllet det længere." Bemærkede hun og skulle til at forklare hvad hun var klædt ud som, men han forsatte med at tale.
"Jeg undgår dig altså ikke." Sagde hun og trak på skuldrene mens hendes blik gled væk fra hans og hun mærkede varmen i sine kinder.

[Algernon McLaggen]

Han trak på skuldrene og blinkede til hende. ”Selvfølgelig har du ikke det. Jeg driller bare.” Selv var Algernon oprindeligt også kommet over til bordet for at fylde punch i sit bæger, så han tog helt selvfølgeligt fat i Brionys og gik over for at fylde begge.

Han vendte sig mod hende igen og rakte hende punchen, mens han prøvede at fange hendes blik. ”Har du ellers haft en sjov aften indtil videre, Bri?”

[Briony N. Baines]

Det var virkelig begyndt at frustrere Briony at hun reagerede på den måde når hun var i nærheden af Algernon. Fordi 1. hun burde ikke kunne lide ham og 2. hun burde kunne kontrollere sig selv.
"Tak." Sagde hun og tog imod punchen. "Ja, ja, det er da rigtig sjovt." Bemærkede hun lettere sarkastisk og lagde hovedet lidt på skrå.
"Synes bare de her skolefester er lidt kedelige, er nok blevet for gammel til dem." Sagde hun og trak på skuldrene. "Har du en god fest?"

[Algernon McLaggen]

Han slap en latter af hendes sarkastiske bemærkning og lagde en afslappet arm om livet på hende, mens han betragtede storsalen og mængden af yngre elever, der stadig var tilstede. ”Ja det er måske ikke voldsomt ophidsende, det kan jeg godt se. Men vi kan da snige os væk og holde vores egen lille fest et sted hvis du har lyst?”

[Briony N. Baines]

Briony slap en irriteret lyd hen over sine læber og himlede så med øjnene.
"Drop det Algie jeg ved godt hvad du er ude på. Du er ikke den første dreng med dårlige intentioner der har lagt an på mig." Sagde hun men kunne ikke få sig selv til at gå væk fra ham, fordi hans arm føltes så godt rundt om hende.

[Algernon McLaggen]

”Dårlige intentioner?” Et teatralsk gisp og en forfalsket fornærmelse spillede i hans ansigt og kropssprog. ”Bri, du kan umuligt bebrejde mig for at lægge lidt an på dig når du ser så forbandet lækker ud, men dårlige intentioner? Det såre mine følelser, Bri.” Et par fingre kælede hendes side og han sendte hende et varmt smil. Hun var ikke smuttet endnu. Det var et godt tegn.

[Briony N. Baines]

Briony ville stadig ikke stole på ham. Han kunne sige hvad han ville, men det ændrede ikke noget. Han ville altid være du-ved-hvems lillebror. Altså ikke Voldemorts. Bens.
"Synes du jeg ser godt ud?" Spurgte hun undrende. Nok var hun opmærksom på hans dårlige intentioner, men det var sjældent drenge lagde an på hende og hun kunne ikke lade være med at synes om at få et komplimenter også selvom de var en smule klamme.

[Algernon McLaggen]

Algernon svarede ikke rigtigt, men blinkede til hende. ”Kom nu, Bri?” Lokkede han med en blid stemme, ”vi kan finde et tomt klasselokale og komme tilbage hertil når alle de yngre elever er sendt i seng, ikke? Der er ikke nogen grund til, at vi skal stå her og glo mens vi venter på de smutter. Det bliver alligevel først fedt senere.” Han synes selv han talte en god sag.

[Briony N. Baines]

Det var dumt det hun skulle til at svare, men hun kunne mærke sig selv give efter for hans insisterende opførsel.
"Okay, men jeg går altså hvis du gør noget jeg ikke har lyst til." Sagde hun advarende og havde tydeligvis fået den dårlige erfaring med drenge, at man skulle være ret åbenlys omkring hvad man ville og ikke ville.

[Algernon McLaggen]

Smilet bredte sig lidt. ”Selvfølgelig.” Erklærede han enigt, og strøg endnu en finger ned langs hendes side. ”Og lige over, ikke? Der er ingen af os, der skal gøre noget vi ikke har lyst til.” Og Agernon havde ikke lyst til at sidde og glo på hinanden i en time uden action, så hvis det hele blev lidt kedeligt havde han i den grad også tænkt sig at smutte.

Han førte hende med sig ud af storsalen og videre for at finde lidt privatliv.

[Briony N. Baines]

Det var måske ikke den bedste ide, men Briony var nu engang også en teenagepige der gik på en skole hvor det var ret nemt at kede sig. Derfor fulgte hun med ham og smilede en anelse, mens hun lagde hovedet på hans skulder.
Da de fandt vej til et tomt klasselokale, blev Briony stående, en smule akavet og kiggede undersøgende på Algernon mens hun overvejede hvad der nu skulle ske.

[Algernon McLaggen]

Algernon så sig lidt om i lokalet. Det var ikke støvet til eller noget, så det have nok været brugt for nyligt. Til hvad, vidste han ikke og det var egentlig heller ikke vigtig. Han sendte Briony et flirtende smil og strøg en lok af hendes hår væk fra hendes ansigt.

”Skal vi se hvad der er i baglokalet?” Ledende tog han hendes hånd og søgte hendes blik mens han gik baglæns mod døren bagerst i lokalet. I hans erfaring, blev det ofte enten brugt som opbevaring, eller som forberedelseslokale for professorerne. Hvis det var det sidste, var der ofte en sofa.

[Briony N. Baines]

"Det kan vi godt." Sagde hun og fulgte med ham bagved, hvor der var en sofa som hun smed sig ned i.
"Så skal vi lege en leg eller noget? Du er vel ikke typen der kan lide at have dybe samtaler." Bemærkede hun og vippede lidt med fødderne, mens hun kiggede på ham.