Mål og midler

[Nathan Lorde]

Tråd til Briony N. Baines

Nathan havde passet sig selv de sidste mange måneder, eller det var nok hvert fald det indtryk resten af skolen havde fået til ham. Sandheden var en helt anden. Eftersom alle broer på skolen virkede til at være brændte og hans sidste år snart var forbi, havde han valgt at stoppe med at spilde mere tid på skolen og i stedet fokuserer på sin fremtid. De hårde forventninger til ham var ved at forsvinde sammen med, at han lærte, at hans far var en svindler. Det havde resulteret i at han ikke var den fuldblodstroldmand, han altid havde troet han var, men de sidste måneder var blevet brugt til at finde et ståsted, hvor han følte sig nogenlunde stabil. Han havde selvfølgelig passet sin undervisning og quidditchtræningen også, men han var typisk ikke den der gjorde væsen af sig. Der skulle dog ikke få folk til at tro han var blevet helt tam, det var han bestemt ikke. Han gad bare ikke skolen mere og var begyndt at se fremad.

Denne dag havde han fundet sig en plads i skyggen nede ved søen. Solen var bestemt ikke ham, men det var også ærgerligt at være inde i det vejr. I skyggen sad han nu og var igang med at skrive div. breve til topfolk inden for ministeriet. Det bedste der kunne ske for ham nu var at få et praktikplads et godt sted, så han kunne vise hvad han kunne. 

[Briony N. Baines]

Påskeferien var ovre og Briony var kommet tilbage til Hogwarts, efter en ferie som primært havde været påvirket af Ashworths fest. Hun følte sig næsten som en almindelig teenagepige nu. Folk havde efterhånden glemt alt dramaet i sommers og nu hun alligevel var ved at være sikker på, at hun ville gå ud i år, følte hun sig ikke så presset over eksamen. Måske kunne hun bare gå ud og få en ubetydelig stilling et sted, hvor ingen ville bemærke hende.

Nu havde hun dog besluttet sig for at gå ud og da hun havde sart hud, ville hun gerne finde et sted i skyggen. Det viste sig dog at være en smule svært og da hun endelig fandt et sted, opdagede hun først at det var optaget da hun kom tæt på.
"Åh, undskyld, jeg vidste ikke der sad nogen her." Sagde hun og overvejede lidt om hun skulle gå, men hun havde alligevel lidt lyst til at snakke med ham, for at høre om han havde det nogenlunde.

[Nathan Lorde]

Nathan så op fra sine mange papirer, da han hørte nogen nærme sig. Han blev dog ret overrasket over at se Briony, hvilket også gjorde at han rynkede lidt på brynene. Hvad pokker ville hun dog her? Det virkede dog til at hun blot ville sidde i skyggen som ham. Hun havde da hvert fald været tæt på at gå, da hun opdagede pladsen var optaget.

Nathan trak lidt på skuldrene og samlede sig lidt sammen. "Jeg tror skolen er stor nok til os begge." Med de ord rykkede han sig, så der var plads til hende. Derefter fordybede han sig i sit arbejde igen. Hun havde givet udtryk for at hun ikke ville have mere med ham at gøre og han var færdig med at rende efter hende. Hvis hun ville sidde der, ville han ikke have skyld for at være i vejen, men han ville omvendt heller ikke beskyldes for at tvinge hende til noget. Nej det havde der sgu været nok af. Det måtte hun selv rode med.

[Briony N. Baines]

Det var nogle meget bitre ord der kom hen over Nathans læber og det gjorde Briony en smule ked af det. Hun følte at hun havde behandlet en del mennesker dårligt det sidste års tid og han var en af dem. Hun havde været så fanget af sit eget kaos, at hun slet ikke havde kunne tænke klart.
"Nathan." Sagde hun afdæmpet og satte sig ned ved siden af ham, dog med en smule afstand så han ikke følte hun indvaderede hans personlige rum.
"Jeg er ked af at alting gik så galt sidste år. Det var. Ja, det var ret kaotisk det hele." Sagde hun og sukkede afdæmpet, mens hun strøg sit hår om bag ørene.

[Nathan Lorde]

Han havde ikke ligefrem regnet med at få en undskyldning af hende og vidste heller ikke helt hvad hun undskyldte for, men hun havde vel et behov at opfylde. Han hævede bare et øjenbryn og så kort på hende, men valgte så alligevel at lægge sit arbejde til side. Hvad drejede dette her sig om? "Nååh.. så du har dårlig samvittighed eller hvordan skal jeg tolke det?" Hans stemme var rolig ikke spor vred eller anklagende, bare direkte. Han gad ikke høflighed og skjulte dagordener. Hun måtte kunne holde til at høre sandheden ligesom han havde skullet lægge ører og liv til. Han havde søgt hendes hjælp da alt væltede for ham og var der blevet smidt på porten. Hvad grund havde han til at snakke med hende nu?"Hvad præcist er det du forsøger at undskylde for?" Ville han vide. Han kunne hurtigt nævne de første 5 ting hvert fald.

[Briony N. Baines]

Det havde hun i den grad, altså dårlig samvittighed. Nathan gjorde det dog ikke ligefrem nemt for hende, med at svare på den måde. Hun himlede lidt med øjnene over hans ord og trak på skuldrene. Han kunne vel godt give hende lidt line.
"For ikke at have.." Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle sige det. Derfor endte hun bare med at pille lidt ved sit ærme.
"Altså, jeg burde have været mere ærlig og ikke sådan, lavet numre med dig." Bemærkede hun og bed ned i sin underlæbe.
"Og så er jeg ked af at jeg ikke kunne være der for dig." Sagde hun. Det havde dog ikke været noget hun havde kunne kontrollere. Hendes mangel på overskud, var grundlagt af noget hun ikke var herre over.

[Nathan Lorde]

VENT HVAD?! Nathan så overrasket over på hende, og lignede et stort spørgsmålstegn. Han var blevet så overrasket at han helt glemte sin facade, særligt overfor Briony. Han forstod ikke hvad hun sagde? Huskede han virkelig så forkert?? "Lavet numre med mig?.. beklager Briony men jeg må indrømme jeg var i den tro, at det var mig der lavede numre med dig?" Han kiggede lidt omkring var det en joke dette her? Han forstod det hvert fald overhovedet ikke, det var sikkert.
At hun nu også var ked af at hun ikke havde været der for ham, kunne han ikke helt tage sig af, det havde jo været hendes eget valg. Hvad var dette her? "Som jeg forstod det, så tog du selv pænt meget afstand til mig. Det var vel dit eget valg? Men uanset så ligger det sig fortiden til nu, så glem det. Kom videre. Jeg tilgiver dig hvis du har brug for det, men jeg bærer ikke nag længere. Vores veje skiltes og sådan skulle de bare være." Han var blevet kold på en ny måde. Hvor han før gjorde alt for at charmere sig ind, var han nu mere lukket af og tog afstand. Det var den bedste måde at leve på viste det sig. Når ikke han kunne få kærlighed, Hvem troede alligevel også på det pis, så måtte han vel gå efter karrieren.

[Briony N. Baines]

Det kom så meget bag på hende, at han også selv kom med en indrømmelse, at hun slet ikke vidste hvad hun skulle sige. Hun løftede sine øjenbryn lidt, inden hun trak dem sammen i en tænksom mine og fik lidt blanke øjne. Så de havde været lige gode om det. Han havde nok aldrig kunne lide hende til at starte med, hvor følte hun sig dum nu.
"Okay." Sagde hun og gnavede overvejende i sin underlæbe.
"Så du vil slet ikke snakke om det?" Spurgte hun og lod blikket glide undersøgende hen over hans ansigt. Hun havde ikke helt fået dækket sit behov, det virkede for nemt at han skulle tilgive hende så hurtigt.

[Nathan Lorde]

"Du ender med at bide hul på din læbe hvis du fortsætter med det der." Påpegede han til at hun sad og gnavede i den. Det var selvfølgelig ikke hans problem, men et eller andet sted bekymrede han sig da lidt om hende alligevel. Han havde fulgt lidt med i rygter og den slags, men slet ikke nok til at vide hvad der foregik hos hende. 
Hendes spørgsmål fik ham til at trække på skuldrene. "Hvis du vil. hvad vil du gerne sige omkring det? Eller hvis du har spørgsmål, så spørg. Så skal jeg se om jeg kan besvare dem." Han havde intet problem i at tale om det. Han havde accepteret sit nederlag og vidste at der ikke var plads til ham i hendes verden, så hvorfor blive ved med at prøve? Han ville jo blot blive såret på ny.

[Briony N. Baines]

Briony stoppede, da han lagde mærke til hendes dårlige vane. Hun trak lidt på skuldrene over hans ord og kløede sig derefter på siden af næsen.
"Du sagde at du troede det var dig der havde leget med mig. Hvis det var det du gjorde, hvorfor opfører du dig så som om at jeg har gjort dig meget ked af det? Du kan da ikke have været så glad for mig, hvis du bare gjorde det for legens skyld." Sagde hun og så ham i øjnene med et undrende blik.

[Nathan Lorde]

Hun gik direkte til den, og tog bestemt fordel af tilbudet om at stille spørgsmål. Det var ikke lige forventet, men så igen, hvorfor ikke. Han rømmede sig lidt og så ud over søen. Der var så vindstille, det var nærmest smukt. "Tja... til en start var det fordi fuldblodsklubben ikke kunne lide dig, så jeg tilbød mig som værende den der satte sig på plads." Det var kolde facts der kom på bordet nu og meget bevidst holdt han alle sine følelser ude af det. Hun ville ikke afsløre noget før han var sikker på hvordan hun ville reagere på det. "uheldigvis.. ville nogen nok kalde det, så gik det op for mig at du slet ikke var så slem og da du så faktisk behandlede mig bedre end jeg forventede så... lad os bare sige jeg begyndte at opsøge dg fordi jeg havde lyst og ikke fordi det var en pligt. Men der havde jeg allerede gjort skade. Det var noget værre rod og tja... du kender jo dele hele." Han trak på skuldrene. Sandheden var at han havde haft brug for hende i sit liv, men ikke vidste hvordan han skulle forklare sig. Han kunne ikke den slags. "Dette skoleår har været noget rod og du var der de fleste gange når noget gik galt. Sandheden er nok.... Sandheden er nok at jeg var blevet bortvis hvis ikke du var her. Eller hvert fald været skyld i at slytherin havde mistet alt for mange point." Om det var svar nok på hendes spørgsmål vidste han ikke, men det blev svaret for nu.

[Briony N. Baines]

Der var åbenbart ting som Briony ikke havde gennemskuet. Hun havde ikke forstået, at Nathan havde opsøgt hende på grund af det. Altså, ja han havde været led mod hende, men hun troede bare at det var fordi han var sådan. Ikke fordi det var hans pligt. Hun betragtede ham med et såret blik og nikkede langsomt.
"Jeg forsætter nok ikke til næste år." Sagde hun og smilede flygtigt.
"Jeg har for dårlige karakterer. Måske jeg kan få en lille stilling i Ministeriet eller arbejde i en boghandel." Bemærkede hun, uden helt at vide hvorfor hun havde et så stort behov for at åbne sig op for ham.

[Nathan Lorde]

Nathan så over på hende, så det sårede blik og mærkede et stik i hjertet. Hmm... Det var ikke lige den bedste start på det hele. Forsigtet løftede han sin hånd og flyttede den over imod hendes, som han strøg forsigtigt. "Jeg ved det godt... Jeg handlede dengang i frygt for ikke selv at blive udstillet... Min far opsøgte mig sidste sommer og begyndte at udspørge mig om min mor og om hvordan det gik og om vi havde mange penge. jeg... ville gerne gøre ham stolt... Jeg troede at.... Hold kæft jeg har været dum..." Tankerne kom ud, selvom han normalt ikke ville dele den slags med andre, men det var den effekt Briony havde på ham. "Ja, jeg gjorde det for at sikre mig bedre status selv. Det beklager jeg Briony. Jeg fandt jo så bare ud af hvilket godt menneske du er og blev.. blev betaget af dig.... Den del var ægte nok, jeg kunne lide at være sammen med dig. Jeg... jeg har bare aldrig lært hvordan man viser det." han førte fingrene igennem håret og så så ned i sin hænder og lod hende fortælle. "Boghandler? er det det du vil?" Det havde han alligevel ikke troet om hende.

[Briony N. Baines]

Briony havde egentlig forsøgt at komme videre til et andet emne, men han blev ved med at snakke videre og egentlig var hun lidt overrasket over hvor mange ord der kom ud af hans mund. Hun betragtede ham mens han talte og trak sine øjenbryn lidt sammen, mens hun prøvede at forstå det der var sket.
"Et godt menneske." Gentog hun, næsten uden at tro på det. Det virkede så utroligt, at nogen kunne synes hun var et godt menneske efter alt det der var sket.
"Jeg kan nok ikke forvente for meget. Hvis jeg bare kan få et job, bør jeg være tilfreds." Bemærkede hun og nikkede en enkelt gang.

[Nathan Lorde]

Nathan rystede på hovedet af hende. Nogen ting ændrede sig bare aldrig. Hun havde aldrig rigtig troet på sig selv og virkede til at lade det prelle af, når andre gjorde det. Det var synd. "Ja Briony. Et godt menneske. Og det siger jeg virkelig ikke om mange!" Hun måtte da kunne se det. og ellers sørgede han gerne for at slå øjnene op for hende. Hun måtte simpelthen stoppe med at være så underkuet. Hun havde gode kvalitetet hun skulle bare bruge dem. "Briony, det er dit liv. Tag det du gerne vil have, frem for at bare at gør det folk siger. Der er da mange andre muligheder end boghandler. Læser du overhovedet bøger?"