Hjem?

[Imrah Avery]

Imrah hævede begge bryn lidt over svaret og lænede sin pande imod Augustas. "Jeg har altså ikke været nogen særlig god kæreste," pointerede han.

"Men jeg prøver..."

[Augusta Avery]

Augusta forventede nærmest protesten og smilede lidt over den. Hun frigjorde den ene hånd og strøg lidt hår væk fra hans pande.

"Men det er jo netop det, der gør dig god," pointerede hun varmt. Der var ikke plads til negative følelser nu. "At du prøver."

[Imrah Avery]

Imrah så alvorligt på Augusta, men smilede svagt over hendes lille omsorg og insisteren. Han bøjede sig ind over hende og trykkede sine læber dvælende imod hendes. De var helt nøgne og lidt klistrede, men det kunne fikses når han tog sig sammen til at komme ud af sengen.

"Du sætter barren lavt, Longbottom," mumlede han blidt.

[Augusta Avery]

Augusta puttede sig villigt ind mod Imrah og smilede lidt over hans ord. Som de lå der, helt viklet ind i hinanden, var det let at lade være med at tænke på præcis hvor overvældende resten af palæet omkring dem var - og at det var hendes fremtidige hjem.

"Det er til din fordel, Avery, så hvad brokker du dig over?" mumlede hun drillende tilbage og strejfede hans læber igen.

[Imrah Avery]

Imrah grinede og klemte hende lidt i siden. "Mm. Jeg brokker mig bestemt ikke lige nu," mumlede han, før hans kys fortsatte ned over hendes hals.

De skulle undvære hinanden i to måneder. Han kunne vist godt lige klemme to omgange ud af den lille stund.

Lukket