Hvad laver du?

[Aileen Brothaigh]

Aileen noterede sig mentalt hans navn og trak sin stav frem med endnu et lavt grin. "Jeg kan alligevel ikke kende forskel så længe de har alt hvad der hører til på en gås". Og ellers var det også ligemeget, de skulle jo ikke spises, men bare forvandles tilbage i morgen når en eller anden stakkels vejleder vandrede ind. "Aileen Brothaigh".

Hun vendte sig mod en række badesalte og pegede med staven på dem. "Pullus". Et lille lilla lys skød fra hendes stav og en dåse med badesalt begyndte at vride sig før en lang befjerdet hals, fødder og vinger sprang fra den med et lavt rap. "Vi skal nok skynde os lidt hvis ikke lyden skal afsløre os" mumlede hun, halvt til sig selv, halvt til Cailean. Hun gentog proceduren med en hurtig messende stemme og skiftede så hurtigt hun kunne fra objekt til objekt. Snart var der en halv snes gæs og ænder, der overraskende nok ikke gav så meget lyd som hun havde frygtet.

[Michael MacFusty]

Michael var på vej i seng, da han gik forbi femte sal og hørte en mystisk lyd af skræppen. Han rynkede panden dybt og gik i retning af lyden. Da han fandt kilden til den, tilsyneladende inde på vejledernes badeværelse, hørte han samtidig lyden af stemmer under basken med vinger. Han tog en dyb, dyb indånding og stillede sig foran døren og ventede på, at der kom nogen ud derfra.

[Cailean Morgaine]

Brothaigh. Cailean havde en idé om at det var en fuldblodsfamilie, men ikke nogen hans egen familie havde brugt tid med. Men han følte stadig ikke, at det var helt skidt at have nogle flere bekendtskaber af rent blod.

Alle tanker om taktiske relationer blev dog straks skubbet ud af hans hoved da de første fugle begyndte at skræppe. Han fandt selv sin stav frem og hans første forsøg blev en af vandhanerne. Resultatet var ikke voldsomt imponerende, da gåsen groede ud af bunden men selve halsen og hovedet forblev en vandhane. Forvandling var bestemt ikke Caileans bedste fag, men i det mindste sagde den ikke en lyd. De næste forsøg gik bedre, men han var slet ikke ligeså hurtig som Brothaigh.

”Nu tror jeg snart ikke vi kan finde flere ting at forvandle,” noterede han og skævede mod døren. ”Lad os stoppe mens legen er god.” Heldigvis var der ikke ligeså langt til gryffindor tårnet, som der var til slytherins sovesale i kælderen. Og måske var det også eget godt at de delte sig op. Han gik hen til døren og åbnede forsigtigt op, for at tjekke om kysten var klar.

Det var den ikke.

Instinktivt smækkede han døren i igen, og gjorde verdens mest klodsede forsøg på at kravle ind i et skab der muligvis var beregnet til vejledernes tøj mens de var i bad. Det var typisk. Cailean lavede sjældent ballade der ikke var til nogen gavn for ham selv, og han blev sjældent opdaget. Nu havde han rodet sig ud i noget så dumt og absolut ikke brugbart, som at forvandle vejledernes bad til et gæs helvede, og så blev de selvfølgelig opdaget. Typisk. Øv.

[Aileen Brothaigh]

[Aileen Brothaigh]

Ailene fnes over Caileans første forsøg på at forvandle vandhanen til en gås. Det så fantastisk ud på trods af at det var mislykkes. Da hans stemme igen lød drejede hun sig halvt mod ham og nikkede "Enig. Lad os komme tilbage." Hun pakkede tryllestraven væk og trådte mod døren bag Cailean.

Hun nåede kun lige at skimte hvad der stod udenfor. En høj, bredskuldret, rødhåret. Fuck. Professor MacFusty. Hun facepalmede sig selv som hun blev stående foran den igen lukkede dør mens Cailean gjorde det mest kluntede forsøg på at skjule sig i et skab hun havde set længe. Det var under en uge siden hun sidst havde været på sit overhoveds kontor. Hvorfor var der ikke en der bare lige kunne holde hånden over hende? Bare en smule? Hun trak vejret dybt ned i lungerne, trådte hen til døren med blussende kinder og åbnede den med et hårdt bid i læben. "Godaften Professor MacFusty."

[Michael MacFusty]

Michael så reelt forbløffet ud et øjeblik, da døren åbnede, men blev smækket i igen. Hvor havde de små tænkt sig at løbe hen? Han skulle netop til selv at tage i døren og åbne, da en af hans egne kollegiebørn åbnede på den anden side og han så skuffet ned på hende.

"Brothaigh," sagde han. "Er du opsat på, at Slytherin skal tabe pokalen i år eller fandt du din sidste eftersidning så stimulerende, at du bare måtte få en ny?"

Han ventede ikke på svar. "Lad mig komme ind og se hvad I har foretaget jer. Morgaine - du kan lige så godt komme frem."

[Cailean Morgaine]

Det var helt klart ikke gennemtænkt, at Cailean havde gemt sig i skabet. Sandsynligheden for af professsor MacFusty på få sekunder ville glemme alt om Caileans eksistens, var minimal for ikke at sige ikke eksisterende. Så i virkeligheden var der ingen grund til at blive siddende. Det ville bare udskyde det uundgåelige. Men Cailean kunne ikke være bekendt at kalde sig selv Morgaine, hvis han ikke lige prøvede at fedte sig ud af situationen trods at alle odds var imod dem.

"Professor," Caielean sprang dramatisk ud af skabet. "Godt du kom!" Han så sig omkring på badeværelset, ”du kommer ikke til at tro det! Men de her gæs har været her hele dagen, og da Aileen og jeg kom forbi og afslørede deres hemmelige gemmested, blev de simpelthen rasende! Det er faktisk helt forfærdeligt, hvordan de kidnappede os midt om natten hvor ingen elever bør være ude af deres seng! Tænk, hvis du ikke var kommer professor, så tror jeg det havde været ude med os.” Hans åbenlyst usande historie blev akkompagneret af et ellers meget oprigtigt blik.

[Aileen Brothaigh]

Det evindelige skuffede udtryk i MacFustys ansigt når han opdagede Aileen midt i noget, eller hun blev sendt til hans kontor, var efterhånden velkendt hos hende. "Jeg har tj...." Hendes uden tvivl flabede (og ukloge) comeback blev afbrudt af dørene til skabet der sprang op, som Cailean dramatisk fandt sin vej ud af det og med sit "Professor" anmeldte sin ankomst til den hyggelige lille forsamling. 

Aileen trådte et par skridt bagud og gjorde plads til professor MacFusty, samtidig med at hun straks flyttede fokus til den mørkhårede dreng med et udtryk af ren forbavselse. Hendes kinder blev farvet mere og mere røde som han fortalte i vivide drejninger om deres natteeskapader. "What he said" Et lille fnis undslap hende som en af de mange gæs moste sig forbi hendes ben for at tage flugten ud på gangen. Hun skævede mod professor MacFusty for at se hvordan han ville tage imod historien. Stadig med besvær ved at holde fnisene inde ved Caileans alt for oprigtige udtryk.

[Michael MacFusty]

Michael smækkede døren i, lige foran gåsen, der prøvede at flygte. Han betragtede de to elever med et tordenvejr i de lyse øjne. "Hold kæft," svarede han simpelt, til Morgaines plapren og Brothaighs ekko.

"I melder jer begge på mit kontor i morgen efter aftensmaden. Halvtreds point fra Gryffindor og du, Brothaigh. Du har tilsyneladende intet lært. Hundrede point fra Slytherin. Gå i seng. Nu.."

[Cailean Morgaine]

Nok var Cailean en anelse dumdristig og temmelig provokerende, men blikket i professor MacFustys øjne var rigelig grund til, ikke at træde længere ud. "Ja, sir. Selvfølgelig, sir. Vi går I seng med det samme." Det eneste der ærgrede ham var, at de lige havde lagt al det arbejde i noget der nu sikker blev ordnet inden nogen skulle bruge badet. Han sendte et sidste blik til Aileen, inden han forlod lokalet og forsvandt op mod Gryffindor tårnet.

// forlader tråd?