Nyt mål

[Nathan Lorde]

Aileen Brothaigh

Så tiden med Briony N. Baines var altså forbi. Det var måske også godt det sammen, selvom Nathan jo egentlig mest ønskede at have hende som en del af sit liv, grundet de ting hun havde gjort for ham. Han forstod godt de nok aldrig ville have noget kørerne, men det var faktisk heller ikke de han ville med hende. 

Nu sad han og slappede af i opholdsstuen med en bog om Quidditch, det kunne da være en fin ting at gå op i, når der ikke lige var andet og ingen rigtig virkede til at gide snakke med ham. Så dog fangede noget ildrødt hans opmærksomhed, og han kiggede op fra bogen. "Aileen. Hej.. sid ned." Tilbød han charmerende, det kunne da være...

[Aileen Brothaigh]

Kontrasten mellem kulden fra kældergangene og opholdsstuen havde gjort Aileens kinder røde som hun havde lukket døren til resten af Hogwarts og undgået at lukke for meget af varmen ud. Hun havde brugt eftermiddagen på den tilfrosne sø sammen med nogle veninder og var derfor klædt i både jakke og støvler. Idet hun vred jakken udover skuldrene og nedover armene høre hun sit navn blive kaldt og drejede omkring for at se på den sorthårede Nathan.

"Hej Nathan." Hun smed jakken på sofaens ryglæn og lod sig dumpe ned i modsatte ende af Nathan. "Hvorn går det?" Som sædvanlig slørede hendes skotske accent hendes ord en anelse da hun spurgte ind til ham. Hun kendte ham ikke særligt godt. Hendes blik faldt på bogen i hans hænder og hendes hoved tiltede let på skrå som hendes læber trak op i et skævt smil. "Er den spændende?" spurgte hun mens hun sparkede skoene af og foldede benene op under sig i skrædderstilling. Hun læste sjældent andet end det obligatoriske. Faktisk forsøgte hun som regel at holde sig beskæftiget med alt andet. 

[Nathan Lorde]

Hun så ret sød ud som hun havde fået røde kinder... tanken nåede lige at ramme Nathan før han mentalt bankede sig selv i hovedet. Nej han skulle ikke til at gøre alt muligt dumt nu. Det ville simpelthen være et dårligt træk. 

Han lukkede dog bogen i og lagde den over på bordet, da hun satte sig i sofaen, og det ville ikke være løgn at sige at han nok rykkede en lille my tættere på hende. "Det er en fin bog. Selskab er dog bedre." Sagde han så og smilede til hende. Han var efterhånden kendt for de sleske charmerende flirterier, men det lå så dybt i ham, at det var sådan han var.

[Aileen Brothaigh]

"Det kommer vel an på selskabet" Hendes læber krummede yderligere op i et lavt grin og hun rakte nonchalant frem og tog bogen fra ham. Aileen drejede bogen mellem sine hænder og lod hurtigt blikket glide skimmende ned af bagsideteksten før hun kastede den tilbage til ham. "Men du går an" drillede hun let. Hun var ikke sky for at stikke til halvfremmede.

Aileen lænede sig tilbage og lod kort sin opmærksomhed glide ned af ham. "Plejer du ikke at have rigeligt med selskab?" Hun hentydede ikke til det nylige drama. Hun havde fulgt alt alt alt for lidt med til overhovedet at stikke næsen i det. Ikke at det lignede hende at holde sig helt udenfor noget. "Eller trænger du bare til afveksling?" Hun syntes at han plejede at være en del af en større gruppe.

[Nathan Lorde]

Nathan var ved at tabe underkæben, ved hendes meget direkte kommentarer, hun var jo.... Var hun en kvindelig udgave af ham selv? En bedre udgave måske endda? Tanken var fascinerende, omend en smule skræmmende. 

Han Gik an?! Hvad Fuck var det for noget?? Hvornår var det blevet hende, der valgte den slags? oven i det virkede det ikke helt til at hun havde fulgt med i dramaet fra efteråret, eller også var det vitterligt glemt nu. "Tja den tid dør lidt, når alle ens.... Når ens selskab er fuldblodsfanatikkere og man så selv finder ud af at man kun er halvblodstroldmand." Han havde lært at leve med det nu... næsten og kunne derfor også godt snakke om det. "Eller kalde en pige for en fucking irriterende møgfisse. Det er heller ikke populært, kan jeg fortælle dig... Hun fortjente det dog." Han trak på skuldrene og lænede sig tilbage imod hjørnet af sofaen.

[Aileen Brothaigh]

Aileens smil forsvandt ikke fra hendes læber. Istedet tiltede hun hovedet til den anden side som hans ord blev... mindre muntre. Well. Havde hun tænkt sig om før hun åbnede munden ville hun måske have undgået at stikke hovedet i bikuben. "Ah... Der var noget dér. Den del havde jeg glemt.". Det havde aldrig betydet meget for hendes familie hvad folk var. De gik mere op i deres smukke skotske højland.

Hendes knap eksisterende plig tvang hende til at holde en fnisen inde da han fortalte om den anden del. "Okay - dét havde jeg ikke hørt noget om". Hun støttede albuen mod sofaens ryglæn og satte hånden mod de ildrøde lokker for at støtte hovedet. "Men nej... det kan næppe være vejen til popularitet." Hun betragtede ham et øjeblik før hun fortsatte "Du ved godt at der er mindre synlige måder at komme af med sin irritationer på ikke?" hun var en mester i den slags. Om end nogle måske ville kalde hendes metoder for en "anelse" barnlige...

[Nathan Lorde]

Det virkede underligt opkvikkende, hele hendes tilgang til de ting han nævnte. Det virkede ikke til at hun dømte ham og modsat alle andre, så grinede hun bare af det og lavede lidt sjovt. Det føltes enormt rart at møde det på den måde. "Det var ellers pænt højrt jeg råbte den dag, Selvfølgelig havde det nok været bedre hvis ikke jeg var blevet stoppet i af give hende en knytnæve lidt i smasken, men så havde jeg sgu nok også været i problemer." Han havde bestemt ingen kvaler med hvad han havde gjort. Jenny Laween Flander havde angrebet ham og han havde givet igen. Sådan var livet! 

Nathan vendte igen opmærksomheden mod hende, da hun lød til at ville dele ud af sin viden om hvordan man fik skovlen under folk. Det kunne være det blev nødvendigt en dag. "hvordan mindre synlig?"

[Aileen Brothaigh]

Hun tabte underkæben da han afslørede at han havde været ved at slå en. "Vent vent vent! Du kan ikke bare tale derud af og forvente at jeg er Aileen den altseende!" Hun var stoppet med at tilte nysgerrigt på hovedet og rettede sig istedet spændt op. "Hvem var du ved at give en på sylten?" Hun så ganske underholdt ud. Der var ikke noget bedre end at få sukkeret direkte fra kilden.

Hans spørgsmål frembragte et udtryk der ikke kunne beskrives som andet end undertrykt ballade. "Det kommer an på... hvilken slags hævn du er ude på?" Hun testede ham for ikke at plapre ud med noget der ville få hende til at ligne en 5-årig. "Men selvfølgelig, hvis det er dit mål at køre hele det dér badass, synlige "I don't care what people think about me" image, så er en knytnæve i sylten sikkert vejen frem" Hun holdt afværgende og halvgrinende hænderne op.

[Nathan Lorde]

Nathan kunne ikke holde et grin tilbage over hele hendes reaktion. "Jeg svarede bare på dine spørgsmål, er det ikke sådan I kvinder vil have det? Jeg var ved at slå Jenny for at kalde mig en løgner. Det var derfor jeg kaldte hende en Irriterende møgfisse, men Briony stoppede mig inden jeg nåede at slå." Det var nok godt det samme, men sådan som det var mellem nathan og Briony nu, så ville han næsten ønske hun ikke havde blandet sig.

Han knækkede nakken lidt og så på hende mens han rykkede lidt tættere på. "al hævn er fin og jeg kan lide min stil. Hvis du ikke kan så smut, hvis du kan... Nice." Der var ikke så meget slinger i valsen med ham for tiden han gad ikke kampe for meget for noget han sikkert bare ville miste.

[Aileen Brothaigh]

Aileens smil voksede som han underholdte hende med sin egen ulykke. Det var jo ikke fordi han ligefrem sad og græd. Men han virkede heller ikke ligefrem som typen der fyldte glas med tåre. Derimod var hans grin fint. "Jeg ved ikke med alle kvinder. Men jeg tror at vi tenderer til at være meget forskellige." Hun var ikke det mindste fornærmet over at blive sat i bås med dem han kaldte for irriterende møgfisser. Hun kendte ikke nogen af de piger han nævnte.

"Behøves jeg at kunne lide din stil?" svarede hun hurtigt igen og tiltede hovedet. Det var efterhånden blevet en uvane som hun måtte gøre op med hvis hun ikke ville have en permanent skæv nakke. "Men ellers er doxy afføring ret ildelugtende og svært at finde når det er syet ind i ens madras." Det tikkede nærmest i hende ved tanken om skarnsstreger.

[Nathan Lorde]

Nathan kørte fingrene gemmen håret og rystede lidt på hovedet. "Du har nok ret, du høre til i en anden kategori" om det var et kompliment, var svært at vurdere, men nathan havde hvert fald ment sine ord, det var der ingen tvivl om. Aileen var altså også noget særligt. Hvorfor havde han ikke bidt mærke i det før?

"Nææh.. du bestemmer selv hvad du kan lide, men jeg ændre mig ikke for din skyld." forklarede han uddybende og lagde hun en hånd på hendes ben og gav det et kort klem. Hun var altså indbydende. Da hun fortalte om sin hævn, slap han hende igen og sendte hende et imponeret blik.

[Aileen Brothaigh]

Ved hans ... hvad énd det var ... skar hun en grimasse og grinede lavt af hans kommentar. Hun var skotte. Ikke engelskfin. Og så nok også lidt fordomsfuld på det område. Hans næste ord fik hende til at le endnu mere. "Nej, hvorfor skulle du da også det?" Hun lignede et stort spørgsmål. Han var skæg.

"Hvis knytnæverne virker for dig, så skal du da bare gå den vej. Men kan du lige forestille dig mig forsøge at slå mig vej igennem folk?" Hendes blik gled ned til hans hånd på hendes lår med et løftet øjenbryn. Hun havde aldrig været god til at tolke på den slags og ignorerede det som regel. Ihvertfald for en tid. "Jeg ville ende i sygefløjens hårde senge oftere end i min egen."

[Nathan Lorde]

"Man ved sgu aldrig.!" Nathans tonefald blev selv mere og mere skotsk som han snakkede med hende. Han havde været så vant til den mere britiske tone, at han næsten havde glemt sine skotske rødder, hvert fald i det omfang. 
Det føltes ret befriende ikke at være så fin.

"Som sagt blev jeg stoppet inden" Huskede han hende på. Det var nok også godt det samme, men det var ikke første gang han havde slået ud efter nogen. Sidst var det dog gået ud over en væg i stedet. "Jeg kan fortælle sig af erfaring at det tager ca et øjeblik at får helet et par brækket fingre, men det gør pisse ond." Han forstød lidt det sidste, han ville ikke lyde som en tøsedreng.

[Aileen Brothaigh]

Aileen trak på skuldrene. Om end hun ikke ligefrem selv var voldelig, så forstod hun godt hans behov for et outlet. Hun var bare mere utraditionel i sine metoder. Et øjeblik så Aileen tænksom ud, som overvejede hun vitterligt om hans veje passede til hende. "Jeg foretrækker doxy afføring." Fastslog hun til sidst og lænede sig tilbage i sofaen igen, hvor hendes arm fandt tilbage på ryglænet.

"Du har aldrig pranket nogen?" Hun betragtede ham nysgerrigt, ivrig på at lære mere om ham. Førstehåndsindtrykket var ikke ligefrem at han var typen der gik og puttede pruttepuder på folks stole.

[Nathan Lorde]

Nathan så på hånden der igen blev lagt på ryglænet, var det et signal han overså? Det kunne sagtens være, men lige for nu skulle de nok have det praktisk af vejen først. 
Han så på hende længe. Hun virkede jo nærmast som et stort legebarn, mens han selv fra tidlig alder var blevet tvunget til at fungere som voksen. De var på mange måder modsætninger. "nej, det har jeg ikke. Men det kunne da være sjovt at prøve." Han kunne snildt nævne nogle fra fuldblodsklubben, som det kunne gå ud over. Tanken fik ham til at smile og så roligt lagde han sin arm op på ryglænes, sådan så hans hånd ville ligge på hendes hvis den var naturligt strakt.