På vej til frokost eller kaos

[Cailean Morgaine]

Der var få ting i verden som var mere frustrerende, end når man ikke selv fik lov til at vælge sin arbejdspartner. Eller der var sikkert en del, men lige nu virkede det som det absolut mest belastende element i Caileans liv. Måske fordi han var blevet parret op med Fiona Buchanan . Af en eller anden årsag gik de altid skævt ad hinanden, og så var hun i øvrigt enormt ubehøvlet overfor Corban Yaxley Jr. som var Caileans sovesalskammerat og ven. Ikke at Cailean ikke forstod dem og hvorfor deres forhold var anstrengt, men ikke desto mindre var han selvfølgelig på Corbans side.

Men nu var de altså sat sammen, Buchanan og Cailean. Havde det været en hvilken som helst skriftlig opgave, havde de kunne få det overstået hurtigt en eftermiddag på biblioteket, og så havde den skid været slået. Men det var ikke en skriftlig opgave, og det var bestemt heller ikke en opgave der kunne løses en eftermiddag på biblioteket. De skulle passe en niffler. Sammen. I en uge.

Niffleren havde de fået udleveret i en lille transportkasse, sammen med en snor til at lufte den og en lille pose falske guldstykker til at lokke med. I selve timen havde de gennemgået basal pasning og pleje af en niffler, og det var først til sidst de fik deres niffler og deres partner. Cailean havde egentlig glædet sig til udfordringen, men var blevet en anelse demotiveret af de på forhånd bestemte samarbejdspartnere. Der var desværre bare ikke noget at gøre ved det.

Efter timen var der frokost, og Cailean bar på niffleren i transportkassen, mens de bevægede sig mod spisesalen. Første opgave var at give niffleren et navn og indtil videre var de ikke blevet enige om noget. ”Nej, det kalder vi hende ikke!” Svarede Cailean kontant på Buchanans seneste forslag.

[Fiona Buchanan]

Fiona var omtrent lige så begejstret som Cailean. Han var altid ude på at pisse nogen af, var hendes omtrente analyse af den jævnaldrende. Og så var han venner med Corban Yaxley Jr. og det i sig selv var svært at tilgive enhver for, for Corban var hendes nemesis - på mange fronter.

"Så kom dog selv med et bedre forslag, Morgaine," svarede hun spidst, da han ikke mente, at de kunne kalde deres Niffler for Goldie. Det var ellers oplagt, synes hun.

"I stedet for at være så sur og ukonstruktiv."

[Cailean Morgaine]

Cailean himlede med øjnene af hendes kommentar, og løftede transportkassen så han kunne kigge ind til det lille væsen. "Du synes også Goldie er et skod navn, ik'? Jeg tror du skal hedde Nora." Niffleren virkede alt i alt temmelig uinteresseret i både navnene og den unge troldmand der snakkede til den. De små øjne havde fokus på noget helt andet, der funklede i øreflipperne på Buchanan.

Cailean fulgte dens blik og noterede også øreringene. "Hvorfor har du-" begyndte han, og skulle lige til at kommentere på hendes dumme beslutning om at have dem i, når de skulle passe en niffler. Men så kom han på andre tanker. Hvis ikke han sagde noget, var der en lille chance for, at niffleren ville erobre dem senere, og det ville han ikke spolere. Et lille grin spredte sig allerede over hans læber. "Det er vidst dig, der er sur og ukonstruktiv nu, Buchanan." Kommenterede han så, i håb om at hun ville lade hans ufærdige spørgsmål ligge. Og hun så da også list sur ud? Måske var det bare fordi de skulle arbejde sammen.

[Fiona Buchanan]

"Ugh, hvor pøbelagtigt," erklærede Fiona. "Hun skal i hvert fald ikke hedde Nora. Det lyder som noget man ville kalde en ko."

Hun havde ikke set noget blik på sine øreringe og var ganske rolig, som hun himlede med øjnene af Cailean. "Jeg er ikke sur, men nu hvor du er så forelsket i den, så kan du jo spise frokost med den." Hun hævede begge bryn og så udfordrende på ham.

[Cailean Morgaine]

"Fiona er noget man ville kalde en ko," mumlede han lavmeldt og sendte hende et blik.

[Fiona Buchanan]

Fiona skulle lige til at gå ned til Slytherins langbord, men stoppede brat og nedstirrede Cailean.

"Sig det igen," svarede hun faretruende med et mørkt glimt i blikket, der lovede dommedag for Morgaine.

[Cailean Morgaine]

Cailean stod med transportkassen i hånden, og overvejde sine muligheder. Han kunne gå ned til sit bord, og spise frokost med niffleren. Helt stille og roligt, hvis han bare lod det ligge og sagde ingen ting. Han kunne fodre Nora med lidt frugt og grønt, og selv nyde noget tærte eller et kylingelår. Han kunne sludre med dem han sad ved siden af, og glemme det her åndsvage partnerskab for en stund.

Men han kunne også lade være.

"Jeg beklager, jeg vidste ikke du havde lort i ørene. Lad mig endelig gentage mig selv: Fiona er noget man ville kalde en ko!"

[Fiona Buchanan]

Fiona nedstirrede Cailean. Hun var ikke typen til at starte en slåskamp midt i storsalen, men hun var hævngerrig og rasende.

"Det kommer du til at betale for," svarede hun simpelt. "Pas godt på Goldie. Hun er jo din eneste ven."

[Cailean Morgaine]

Cailean følte et vis ubehag ved hendes blik, men også en vis tilfredshed. Så havde han alligevel formået at pisse hende af. At hendes ord kom en smule tæt på sandheden, var måske også grund til, at Cailean ikke ville give hende tilfredsheden ved at have det sidste ord. Hvad der så kom senere, måtte blive et problem for fremtids-Cailean.

"I det mindste lader jeg ikke mine forældre beslutte hvem jeg skal bruge min tid med." Svarede han en anelse kækt tilbage, med et balledefyldt glimt i øjnene og et flygtigt blik mod højbordet hvor de professorer der var kommet til frokost sad. Havde han ikke haft transportkassen, havde han måske kunne skjule en lille semi-uskyldig hex. Den måtte han gemme til senere.

[Fiona Buchanan]

Fiona stivnede over Caileans ord, der fik hendes øjne til at svide, som mindet om hendes mors brev trådte tydeligt frem. Hun havde lovet at ære forlovelsen.

"Du er simpelthen så modbydelig, Cailean," svarede hun med fugtige øjne, før hun snurrede om på hælen og marcherede direkte hen til Slytherins bord.

[Cailean Morgaine]

Det var ikke første gang nogen havde kaldt ham modbydelig. Det var sikkert heller ikke sidste.

Han kiggede efter hende da hun gik mod sit bor, og vendte ikke selv ryggen til før hun var et godt stykke væk. Herefter satte han selv kurs mod gryffindor bordet, hvor han nød sin frokost i vished om, at han havde ramt et ømt punkt. Nifflered fodrede han også, mens han fortalte en anden års elev om, hvor vigtigt det var at kende til den rigtige kost når man havde ansvar for et levende væsen.

// out