Et møde mellem rødhårede

[Deleted]

Malcolm Edgecombe

Det var en kold og vindblæsende eftermiddag den lørdag Athena var i Diagonalstræde. Hun havde taget dagen fri, som hun havde formået at lokke en af kropigerne til at tage en ekstra vagt og formiddagen var blevet brugt på at løbe ærinder i London. Når man konstant arbejdede og knoklede for at få kroen til at løbe rundt, var det ikke altid nemt at finde tid til de personlige gøremål. I dag var dog dagen, havde Athena besluttet sig og som hun havde faret rundt hele formiddagen, havde hun nu nogle timer inden hun skulle være tilbage i Hogsmeade. Disse timer havde hun nøje udset sig til at skulle finde en kjole og lidt pynt til årets maskebal, som Horace Slughorn afholdt.

Det var ikke ofte at Athena fik lejlighed til at gå ud og mænge sig, så hun så bestemt frem til begivenheden, på trods af at hun ikke havde nogen ledsager. Efterhånden var det ikke noget nyt at hun var alene. Hun var altid taget til julebal selv på Hogwarts, fordi den rigtige aldrig havde spurgt…Hun havde været kræsen og med årene, havde det nok kostet hende dyrere end forventet. Nogen mand, havde hun aldrig fundet sig og det havde medført at hun stadig den dag i dag var alene. Alene og barnløs. Alligevel, var maskeballet en god mulighed, for at komme ud og se noget andet tapet. – Det, som Athena ikke var den, der kom mest ud. Hun holdt sig for det meste hjemme ved sin kro og det var det. Trods alt, var De tre Koste med årene også blevet et populært samlingssted. Dog var det også rart at gøre noget andet til en afveksling og Athena trængte da også til at se noget andet end blot de unge Hogwarts-elever. Hun trængte til at komme ud og mingle og mænge sig lidt med voksne mennesker.

Derfor stod hun nu også i Madam Malkins lille forretning iklædt en petroleumsblå kjole med guldbroderier og mønster. Athena havde egentlig ikke mange penge til sig selv, men som hun kun sjældent undte sig selv noget, havde hun sparet op. Nu stod hun så bare og overvejede om kjolen var den rigtige….Dette, som hun stod og betragtede sine feminine former og det smukke røde hår i spejlet foran hende, som hun stod i midten af butikken. Hun var i tvivl…For hvem ville alligevel bemærke hende? I bund og grund, søgte Athena ikke længere kærligheden…Den havde hun opgivet for mange år siden. Men alligevel savnede hun da at blive beundret…At få lidt hjertevarm opmærksomhed.

Lørdag D. 1. November 2025

Klokken 12:24

Koldt og blæsende vejr

Madam Malkins - Diagonalstræde

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm spadserede roligt igennem lørdagsvrimlen på Diagonalstræde. Det kunne både ses og mærkes, at det for manges vedkommende var ugens første fridag. Flere fremmede støvlesnuder nappede ham i hælene undervejs på gågaden, men han var for overbærende til at tage sig af det. Som professor havde man langt større irritationsmomenter i hverdagen. At lære nogen noget var i Malcolms øjne den bedste gerning, man kunne gøre for nogen. Også selvom at de ikke påskønnede det her og nu. 

Den næstbedste gerning var nok at hjælpe dem, der ikke var ligeså privilegerede som én selv. Det bemærkede han, da han var på vej til Madam Malkins. Han havde allerede sin ekvipering til maskeballet i orden, og så frem til at deltage. Uden ledsager, naturligvis. Selvom den magiske verden var fulgt med tiden, var et bal i Malcolms øjne stadig en æstetisk anledning. En elegant tradition, der var tilrettelagt par af mænd og kvinder. Og da han ikke kunne følge den skik, valgte han at komme alene. 

Han trådte ind i skrædderbutikken og standsede for at fjerne sine handsker. Da han kiggede op, blev han overvældet. Gengivet i spejlet var hans skoleveninde, Athena - iført en overdådig kjole, som sad pragtfuldt på hende. Hun stod og vred sig foran spejlet. Han gik hen til hende, så de stod ved siden af hinanden i refleksionen. "Vil du høre hvad jeg synes?"

[Deleted]

Som Athena stod der og betragtede sig selv i spejlet, bemærkede hun knapt den nyankomne. Minen var lettere alvorlig og en lille rynke havde tegnet en fuge i hendes ellers fine pande, som hun tydeligvis stod og spekulerede som det knagede. Kjolen var dyr…Rimelig dyr faktisk. Normalt ville det ikke være noget hun havde råd til, men med lidt ekstra penge på lommen, som følge af godt salg af ingefærøl i det kolde vejr, overvejede hun stærk at unde sig selv det. Trods alt, ville det måske give hende lidt glæde og booste selvtilliden for om end ikke andet en enkelt aften.

Det gav et ryk i hende, som en velkendt skikkelse sneg sig op på siden af hende og ved lyden af den familiære stemme, kunne Athena ikke andet end at smile bredt og varmt. ”Malcolm..” Stemmen var begejstret, men afdæmpet. Det var længe siden hun havde set ham. Rigtig længe, tænkte hun for sig selv. Dog var gensynsglæden var dog ikke til at tage fejl af og som han stod der med sine handsker i hænderne, lignede han den pæne herre, hun også tog ham for. Blikket faldt dog tilbage på spejlet, som han spurgte om hun ville have hans mening. ”Meget gerne….Jeg kan ikke finde ud af om den blå farve er god til mig…” Hun rettede kjolen lidt ud, som hun forsigtigt slap hans arm, hun kort havde strøget i en hilsen, da han var kommet over. Ligeledes rettede hun lidt på det røde hår og lagde tænksomt hovedet på skrå. Det, før hun vendte sig om og rettede fronten imod Malcolm igen og strøg kjolen forsigtigt ned over skørtet. ”Er den for meget?”

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm bøjede selskabeligt hovedet, og så at Athenas hilsen også omfattede at lægge sin arm subtilt ved hans. En handling der ansporede et beskedent smil. Han så ingen større signalværdi i det lille klem.

Men det følsomme klem var et genfærd af flere års fortrolighed. Af en tilknytning skabt allerede i deres Hogwartsår, hvor de delte kollegium og erfarede, at de begge var følsomme sjæle, der faldt udenfor normen. Som årene var gået og de var gledet ind i en indercirkel på henholdsvis De Tre Koste og Hogwarts, så de ikke hinanden ofte. Men hendes hånd mindede Malcolm om, at deres venskab bestod. I fine, upåtalte berøringer. 

Athenas kjole påberåbte sig opmærksomhed. Det var usædvanligt, at hun stod i forgrunden - De Tre Koste var en succesfuld beværtning, som han vidste at hun puklede for at holde som en god forretning. Men det var sjældent, at hun gjorde sig til midtpunkt, og han undrede sig. 

Han rykkede brillerne ind på næsen og så overvejende ud, imens han studerede hendes bevægelser. "Den er opsigtsvækkende." forhandlede han med tvivlen. "Mere end du har for vane at være. Men den klæder dig sandelig." Han smilede stilfærdigt. "Mørkeblå fremhæver dine øjne." 

[Deleted]

Som hun stod der i den fine kjole overfor Malcolm, kunne hun ikke lade være med at føle sig usikker. Som han stod og betragtede hende så indgående…At hun for en gangs skyld var overbevist om at hans øjne hvilede fuldt og fast på hende og hende alene. Tanken var nervepirrende til bristepunktet, hvor hun følte hun kunne sprænge, som hjertet hamrede i brystet på hende. Dog forholdte hun sig roligt, som hun sukkede tungt og derefter bed sig selv lettere usikkert i læben.

Som komplimenten indfandt sig, trak mundvigende dog op i et lille smil og hun kunne mærke, hvordan hun blev rød i kinderne. Noget hun nok desværre ikke ville kunne skjule. Hun strøg sig selv lidt over armen, som smilet dog falmede igen. – Dette, som hun huskede på at hun dog stadig var alene. At han næppe så på hende, som hun så ham. ”Hmm…Det gør det vel..” Mumlede hun tænksomt, som hun forsøgte ikke at blive alt for mut i humøret. Tænksomt skævede hun så lidt til en af de andre kjoler, der hang fremme. De havde bare ikke været lige så flotte som denne. Men så igen..Hvad var en flot kjole egentlig værd, hvis der ikke var nogen til at beundre den?

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm positive dom over kjolen fik en pæonrød kulør til at blusse i Athenas kinder. Med hendes lyse teint var farvespillet ikke til at overse. Hans sagtmodige øjne vandrede fra den ene æblekind til den anden. Selvom han tydeligvis var klar over at ordene påvirkede hende, undlod han diplomatisk at påtale det. 

Hun blev nok bare betuttet over, at hun pådrog sig et stort ord som opsigtsvækkende. Ligesom ham selv var hun ikke gjort af ekstrovert charme og enorme armbevægelser. Men Malcolm mente sine ord, og han ville ikke til at fumle med undskyldninger eller anden udenomssnak.

Athenas mutte, halvhjertede talen efter munden fik Malcolm til at se mildt på hende. Han vidste, at hun ikke gjorde det for at være besværlig. Han fulgte hendes blik, der opsøgte en anden og mere beskeden kjole. Han gik hen til den, løftede den af stangen og holdt den op ved siden af hende.

Den nye kjole var tydeligt underspillet i forhold til den hun havde på. "Du sammenligner en påfugl med en gråand." Han holdt sin nøgterne kommentar neutral, men hans øjne var tydeligvis mest interesseret i den Athena havde på. "Skal du bruge en kjole til Slughorns maskebal?"

[Deleted]

Som Athena stod der, med blussende røde kinder, var det ikke helt nemt at stå overfor Malcolm. Hun mærkede kun alt for tydeligt, hvordan hans blå øjne fortsat hvilede på hende og som han tydeligvis nærstuderede hende, følte hun blot at rødmen tog til. – Hvilket spejlet blot bekræftede hende i. For at det ikke blev alt for akavet, sendte hun ham dog alligevel et varmt smil, som draget om munden spillede let.

Det var ikke altid nemt at finde den karismatiske og udadvendte kvinde frem overfor Malcolm, som hun ønskede hun kunne være. Nej…Tværtimod, følte hun sig lidt som en fjollet teenager, hver gang han var i nærheden. Indimellem, føltes det som om hun blev helt blød i knæene…Som om hun kunne rødme i uendelighed…Og ikke mindst, som om der indimellem fløj 1000 sommerfugle rundt i maven på hende. Han havde altid været så mild…Altid været jordnær, men også småfjollet, som hun kendte hans mere skjulte sider, der for eksempel indebar de sjove sokker. Småfjollet, men også en smule gammelklog og professor-nørdet, som hun kunne lide det. Det med briller på næsen og det hele.

Som han rykkede på sig og bevægede sig over for at hente den anden kjole, blev hun revet ud af sin tankestrøm. Hun tog sig selv i at stirre lidt, men hun fulgte ham atter med blikket, som han holdt kjolen op og som hun fortsat tav lidt endnu, gav hun ham frirum til at gøre sig sine iagttagelser og derefter sige sin mening. Kommentaren fik hende til at klukke let af latter og hun trak lidt på skuldrene. Lidt veltilfreds, så hun dog så ned af sig selv og kjolen igen. Dette, næsten som om hun havde besluttet sig, som hun stod og smilte. Minen blev lettere seriøs ved hans spørgsmål, men hun forsøgte fortsat at smile roligt og hun lod atter sine blå øjne fængsle sig i hans. ”Det var planen ja..Men..Men jeg ved faktisk ikke om jeg vil afsted. Det er ikke så sjovt uden en ledsager....Deuden...Pæne påfugle-kjoler som denne, passer nok en yngre dame bedre end den passer mig.” Svarede hun lettere melankolsk.

[Malcolm Edgecombe]

Athenas kinder blev stadig mere rødglødende. Og det havde den selvforstærkende effekt, at Malcolm fortsat betragtede hende. Men nu havde hun tilsyneladende vænnet sig så meget til sin affektive læk, at hun smilede ad den. Han mødte hendes varme smil med en stilfærdig tiltrækning i mundvigene. Øjnene smilede noget mere, som de et kort øjeblik mødte hendes og udvekslede et selskabeligt blik. 

Han fremviste fortsat den anden kjole, imens han via spejlets gengivelse afventede hendes overvejelser. Det var da en mulighed, at hun blot havde vendt blikket mod den flade kjole for at klare tankerne. Han håbede oprigtigt ikke, at hans ord havde fået hende til at føle at kjolen var for ambitiøs.

Hendes tungsindige ord fik Malcolm til at ryste kærligt, men bestemt, på hovedet. "Jeg har nu mine tvivl. Jeg synes at den modne bærers bittersøde melankoli er en interessant modvægt til kjolens farver og finesse," Han så tænksomt på hende. "Og du ser ingen idé i at komme uledsaget, og tiltrække dig opmærksomhed og bejlere ad den vej?" 

[Deleted]

Athena lod hænderne hvile lidt på hofterne, som hun betragtede Malcolm indgående. Han gjorde det bestemt ikke nemt for hende at være i sig selv, som han stod der og så raffineret komplimenterede hende. Hun bed sig selv i læben…Manden havde tydeligvis ikke så meget som den fjerneste ide om, hvad han gjorde ved hende, bare ved at deres øjne så meget som mødtes….Og lige nu stod de nærmest som fastlåste. Hun fnøs let af hans kommentar, som hun klukkede let. - Dette som om han lavede sjov. “Bejlere….Må jeg være fri…Sådan en gammel harpe som jeg.“ Hun rynkede næsen, som hun forestillede sig at sidde alene i et hjørne og hun rystede så atter på hovedet. Nej..Det ville simpelthen ikke komme til at ske. “Ja, det skulle da lige være, hvis det var dig der var tale om Malcolm….” Prikkede hun til ham i spøg, som han næppe ville tage hende seriøst. Det var hende skam bekendt at han vist ikke så på kvinder på den måde…Ikke som hun ønskede sig ihvertfald og under spøgen, gemte hendes indre pinsel sig.

[Malcolm Edgecombe]

Som Athena fnyste, parerede hun hans forventning om, at der ville opstå en vis efterspørgsel efter hende, hvis hun kom uledsaget iført en betagende kjole, som den hun netop stod i. Malcolm så længe og koncentreret på hende, inden han fordybede sig i spejlbilledet. Han noterede sig hendes næserynke, men fortsatte med at se ind i den rektangulære gengivelse. 

"Vi ser åbenbart ikke det samme." nåede han efterhånden frem til. De blå øjne fandt kortvarigt hendes, over et mildt smil. Derefter kiggede han atter ind i spejlet, og ventede tålmodigt på at hun gjorde det samme. "Du ser en gammel harpe. Jeg ser en smuk kvinde," Ord som burde lyde stiliserede, når de havde en mand som ham som afsender - men de var ægtefølte. 

Fra et æstetisk synspunkt var hun smuk, så smuk at det leksikalske ord ikke var i nærheden af fyldestgørende. Og når han kunne værdsætte den fine fremtoning, ville de mandlige balgæster i målgruppen reagere endnu bedre. Han skævede alvorstungt til hende, da hun koket bemærkede at hun manglede én som ham. "Skal det specifikt være mig?" Spørgende førte han blikket til glasfladen, hvor de netop stod sammen.  

[Deleted]

Som Athena stod der, ved siden af Malcolm og betragtede deres spejlbilleder, var det næsten for meget. Det krævede al hendes viljestyrke at holde sammen på sig selv, som hun var velvidende om at hun ville se netop, hvad hun så nu, hvis hun så ind i et drømmespejl.Alligevel kæmpede hun for at fremtvinge et halvhjertet smil, som han kaldte hende smuk. Hun lod blikket glide fra spejlet, hvor det før havde hvilet, til Malcolms blå øjne. Det, som hun fnøs let af hans spørgsmål, velvidende om, at hun var nødt til at fortsætte den venskabelige snak, selvom hun inderst inde var ved at nå sit bristepunkt. Hun rystede lidt på hovedet, ved hans spørgsmål. “Du tager mig alt for seriøst Malcolm. Jeg forsøgte blot at minde sig om, at det med garanti ikke ville være mig, der ville løbe med din opmærksomhed den aften, hvis du havde tænkt dig at komme.” Som hun spekulerede over, hvad hun ellers skulle sige, trådte hun lidt væk fra spejlet. “Du går jo ikke ligefrem med kvinder til bal.” Pointerede hun så, med en blid tone, i håb om at han ikke tog hendes konstateringer ilde op.

[Malcolm Edgecombe]

Der var en grund til, at Malcolm gav spejlet sin udelte opmærksomhed, i stedet for at dreje hovedet mod Athena. Gengivelsen af dem var spektral, hverken virkelig eller uvirkelig. Han var ikke fantasifuld nok til at forestille sig dem sammensat, men spejlet kunne gøre det for ham. Med et beskedent smil erkendte han, at de æstetisk set var et udmærket match.  

Han brummede godmodigt, da hun venskabeligt mindede ham om, at han gjorde hendes ene skælmske fjer til en hel komisk hønsegård. Hun havde med vilje brugt ham som eksempel til at understrege det hypotetiske i at nogen ville ledsage hende. Han fulgte hende med øjnene, da hun trådte væk og i samme ombæring bemærkede, at det som bekendt ikke var kvindekønnet, som han foretrak at tilbringe aftenen med. 

"Nej, det gør jeg ikke." Han smilede stilfærdigt, idet han også selv forlod spejlrammen. "Men det er underordnet. Jeg har valgt at komme uledsaget til maskeballet." Han lagde en hånd på hendes blottede skulder. "Så jeg håber, at jeg kan overtale dig til også at komme." 

[Deleted]

Som Malcolm placerede sin hånd imod hendes bare skulder, fik han kuldegysninger til at sprede sig hele vejen ned langs Athenas rygsøjle. En berøring der tydeligvis blot var venskabeligt ment, men som alligevel blev tydet som mere i Athenas hoved. Hun lukkede øjnene et split sekund, som hovedet faldt lidt, men hun så så atter op på ham igen. Dette, som hun forsigtigt placerede sin hånd ovenpå hans, som hun told sig at stryge ganske kort, før hun blidt fjernede den. Det ville nok være den mest intime berøring hun nogensinde ville få fra ham. Noget der fik hendes lille knækkede hjerte til at krympe sig, som blev det stukket til. “Gem…Gem mig en plads i dit balkort, ikke?” Athena sendte ham et lille halvhjertet smil, før hun trak sig yderligere lidt væk fra ham. Hun bevægede sig så tilbage i prøverummet, hvor hun kravlede ud af kjolen og i sit eget tøj igen, som bestod af et par beskedne jeans og en mørkeblå skjortebluse i tyndt stof. Kjolen tog hun med sig ud igen, som hun bar den over armen. Blikket faldt atter endnu en gang på Malcolm. Alderen havde sat sine spor hos ham, som den ligeledes havde hos hende, men der var stadig noget charme over ham.

[Malcolm Edgecombe]

Malcolm sænkede blikket, da Athenas hånd fandt hans i en kort, betænksom berøring. En gestus, der udtrykte hengivenhed mellem venner, og som var ligeså platonisk ment som det skulderklem, der gik forud.

Han betragtede hende roligt, som hun tøvede over hans opfordring om at dukke op. Da hun udbad sig en plads i balkortet, smilede Malcolm stilfærdigt - det glædede ham, at hun indirekte sagde ja til at dukke op. "Det skal jeg gøre," Stadig letsmilende så han til, imens hun tog hånden til sig og bevægede sig videre ind i prøverummet. 

Malcolm så imødekommende på veninden, som hun trådte ud i hverdagsklæder og skævede til ham. Det var anderledes, men det var ikke desto mindre nydeligt. Han indså, at alderen klædte hende. Hun var modnet og havde nu netop den naturlige myndighed, som der sjældent havde været plads til på Hogwarts. Han fulgte hende op til skrædderen, hvor han selv fik afhentet sin vinterkappe. Han så tænksomt på hende. "Kan jeg byde dig på noget varmt at drikke, inden du tager mod Hogsmeade?" 

[Deleted]

Athena lagde forsigtigt balkjolen op på disken, efter at Malcolm havde fået sin kappe udleveret.og sammen med kjolen lagde hun betalingen, efter at have fumlet lidt med sin tegnebog. Alt imens at skrædderen fandt en fin boks og pakkede kjolen ned, vendte hun sig atter imod professoren. Hans tilbud var fristende, men måtte ligeledes erkende overfor sig selv, at det ville påføre hende mere smerte end gavn. Hun havde ikke brug for at grave det hule hun stod i endnu dybere, selvom hun allerede nu vidste at det var umuligt at komme op. Hun havde ikke umiddelbart lyst til at sidde og snakke om gamle dage med ham, for blot at skulle forvilde sig rundt og forsøge at redegøre for et liv som tilfreds kromutter, hun ikke havde. Facaden var svær nok at opretholde i forvejen og hun havde ikke brug for at hun skulle sidde og finde på alskens løgne og historier for at opretholde den. Ikke overfor lige ham ihvertfald og derfor rystede hun svagt på hovedet. ”Jeg bliver nok desværre nødt til at tanke nej for denne gang…Jeg har en kro jeg skal hjem og passe. - Men tak for tilbuddet Malcolm.” Svarede hun blidt, som hun sendte ham et lille stilfærdigt smil.