Uforudset

[Maggie Hayes]

Festlighederne var ovre, slottet atter liggende tavst og mørkt som altid. Det var dog ikke alle elever, der lå i deres senge, uanset hvor meget Maggie ønskede, hun var en af dem. Ja, at krølle op med en god bog ville være en god afslutning på en egentlig hyggelig aften. I stedet skridtede hun rundt på de tomme gange.

Var det... Det lød som dæmpede stemmer. "Hallo?" kaldte hun og blev tysset hidsigt på af en rævesovende troldmand i sin ramme. "Undskyld, sir."

Owen Blishwick
Allehelgensfesten, tæt på midnat

[Owen Blishwick]

Owen snublede på vej uf af indgangshullet der var blevet åbnet da statuen gled til side og bandede lavmælt for sig selv. Eller måske knap så lavmælt, for en rødkindet heks i en ramme begyndte at skænde på ham og han tyssede irriteret på hende, selvom han forventede at være alene på gangen. En alt for velkendt stemme øgelagde dog den illusion og selv midt i sin berusede tilstand, gik han en lille smule i panik. Maggie var nok den sidste han havde behov for at støde ind i lige nu.

Så han drejede om på hælen og skyndte sig i modsatte retning som hendes stemme var kommet fra, mens han tog i den nærmeste dør, der selvfølgelig var låst.

[Maggie Hayes]

Nej, det var helt klart stemmer. "Lumos, hviskede Maggie og hævede staven, mens hun bevægede sig tættere på lydens kilde. Endnu et par lydløse, hastige skridt og så drejede hun rundt om hjørnet.

"D-" Hun stoppede og spærrede øjnene op. "Owen?"

[Owen Blishwick]

Owen var allerede på vej mod den næste dør, eller bare et hjørne at dreje omkring, men stoppede brat og skar en grimasse, da det blev ret klart, at flugt ikke længere var en mulighed. Han skar en grimasse for sig selv om vendte sig langsomt "Det.. er vist mig." han smilede en smule dumt og så måske også lidt sådan ud som han stod der med et punkteret kostume og ikke længere med hverken langt hår eller fuldskæg. Han kløede sig i nakken og rømmede sig selvbevidst, mens han prøvede ikke at svaje afslørende, uden at det dog lykkedes helt.

[Maggie Hayes]

Spørgsmålene stod i kø for at komme frem, som Owen drejede ganske langsomt rundt om sig selv. En fold havde sneget sig ind mellem hendes bryn. Det var langt over sengetid.

"Hvad laver du her?" spurgte hun, men ventede ikke på svar, før et nyt spørgsmål boblede over hendes læber som produkt af et studerende blik over ham. Det let svømmende blik og hans svajen var afslørende. "Har du drukket?"

[Owen Blishwick]

Han kneb det ene øje lidt i "Uhm.. leder efter.. noget." han rømmede sig igen uden helt at kunne lade være at smile, selvom der måske ikke var så meget at smile over. Og alligevel var det hele lidt komisk "Måske.. lidt." han holdt den ene hånd op, med tommel og pegefinger lidt fra hinanden "Ellers ville jeg jo bare tørre helt ud."

[Maggie Hayes]

Det var ekstremt svært at tro på Owen, som han stod storsmilende og svajende på femte sal omkring midnat og folden mellem hendes bryn blev kun mere udtalt.

"Du leder efter noget midt om natten på femte sal... Beruset," konstaterede hun langsomt og så skeptisk på ham.

[Owen Blishwick]

Owen kneb det ene øje lidt i mens han forsøgte at komme på en god undskyldning. Gerne en ret genial en, faktisk, men intet kom helt så nemt og slet ikke når det var Maggie han stod overfor "Uhm..ja.." endte han med bare at svare med et fåret smil, mens han så på hende "Der er en minister der blev væk fra mig."

[Maggie Hayes]

Der blev brugt rigeligt tid på at tænke, men da først Owen åbnede munden, forstod Maggie ikke helt, hvad alt den tid var gået på.

"Hvad foregår der her, Owen? Har I en fest derinde eller hvad?" spurgte hun alvorligt og så lidt om bag ham. Der virkede stille igen. "Hvor har du været?"

[Owen Blishwick]

Smilet blegnede lidt og han trak på skuldrene, mens en smule alvor viste sig på hans ansigt “Næh, ingen fest. Vi sad bare nogen stykker og snakkede.” Hans bryn trak sig lidt sammen, i visheden om, at han tog faldet for dem der stadig var inde bag statuen “Jeg var bare på vej i seng. Jeg glemte tiden.” Han så tilpas brødebetynget på hende.

[Maggie Hayes]

Maggie så ikke overbevist ud, men hun havde ikke lyst til at spørge sin bedste ven, om han stod og løj hende lige op i ansigtet. Så hun nikkede langsomt og slap et lille suk.

"Jeg er nødt til at tage ti point fra Gryffindor," konstaterede hun. "Skal du med tilbage til tårnet?"

[Owen Blishwick]

Beruset eller ej, så hadede han at holde noget tilbage for hende og han nøjedes med at trække på skuldrene til hendes konstatering. Ti point var bedre end de måske halvtreds det ville være, hvis alle andre også blev taget "Mhm.." brummede han bare så uudgrundeligt på hende. Han kunne ikke rigtigt være irriteret når han tydeligvis havde overtrådt reglerne og hun så alt for sød ud med den opgivende rynke hun havde mellem brynene "Du kan få lov at putte mig." røg det ud af ham og det fårede smil vendte tilbage.

[Maggie Hayes]

Ti point var en mild straf, men hvad skulle hun gøre? Det var ikke hvem som helst, hun havde stoppet ude på gangene efter sengetid, Brynene fandt sammen ved hans bemærkning.

”Du har vist drukket mere end bare en lille smule,” konstaterede hun, stadig uimponeret over den adfærd. Et lille smil trak dog alligevel i den ene mundvige. ”Men det kunne jo godt se ud til, at jeg bør sikre mig, du kommer sikkert frem.” Desuden havde hun en fornemmelse af, at hans seng ikke ville være den eneste, der stod tom.

[Owen Blishwick]

Owen kneb det ene øje lidt i og sendte hende et drenget smil "Det... synes jeg du skal, ja." han nikkede for at understrege sine egne ord "Læser du også godnathistorie hvis jeg opfører mig pænt?" han vendte sig og gik baglæns for at kunne se på hende, selvom det måske ikke helt var det bedste valg i hans motorisk, let udfordrede, tilstand.

[Maggie Hayes]

Maggie havde åbnet munden for at svare, men ord blev overhalet indenom af en overrasket latter, der stod i skarp kontrast til det misbilligelse blik. Havde det været en hvilken som helst anden havde hun nok bare beordret vedkommende i seng, men Owen var anderledes.

“Synes du ikke, du har kostet Gryffindor nok point for i aften?” spurgte hun med let sammenknebne øjne.