Eventyrprins

[Lysander Scamander]

Et dumt smil afslørede Lysanders fortænder og han slog blikket ned et øjeblik, før han så tilbage op i de latterligt smukke øjne Al havde.

"Jeg ved godt du driller mig," pointerede han, men gav sig alligevel til at svare. "Det betyder bare når en der er sådan ret normal scorer en, der ligner en adonis, for eksempel. Så må den ret normale altså gerne blære sig lidt..."

[Alastair Fudge]

Alastair slap en lavmælt, silkeblød lyd, som han rakte op og strøg en lys hårlok væk fra Lysanders pande under kronen. Han stjal et enkelt, blødt kys.

“Så må jeg huske at blære mig, når den tid kommer...”

[Lysander Scamander]

Lysander var allerede smeltet sammen som smør efterladt i solen og det hjalp slet ikke, at Alastair blev ved med at være charmerende. "Du er sød," brummede han, selvom han godt vidste hvem af de to, der var den helt objektivt flotteste. Han synes ikke ligefrem han selv var grim.

"Jeg har savnet dig. Det er for længe siden vi har set hinanden." Hans fingre gled kærtegnende over Als kind og ned over hans hals.

[Alastair Fudge]

Alastair slap en enig lyd og fortsatte sit tidligere kys ved at stjæle endnu et. Det var ingen overdrivelse at sige, at de havde set hinanden for lidt.

“Det gør det svært at have dårlig samvittighed over at holde dig fra festen...” drævede han, plantede et kys mod sin kærestes hals og fandt koftebeklædte hofter med hænderne.

[Lysander Scamander]

Lysander tog en dyb, dyb indånding og spandt næsten over Als kys imod hans hals. Hans øjne var faldet i og der skulle ærlig talt ikke meget til for at føre hans tanker på det forkerte - eller rette - spor.

"Du holder mig ikke fra noget som helst," mumlede han, imens hans krone røg mere og mere på sned på hans hoved og hans ene hånd sneg sig lidt op af hans ryg under koften. "Ikke noget vigtigere end dig i hvert fald."

[Alastair Fudge]

Alastair slap en tilfreds lyd over Lysanders ord og tøvede ikke med at læne sig frem og stjæle et langt, dvælende kys. Fingre havde viklet sig ind i lyst hår og han så godt selvtilfreds ud, da han trak sig lidt tilbage.

“Vi burde gå tilbage, før Peeves afbryder os...”

[Lysander Scamander]

Lysander slap en klagende lyd over den alt for fornuftige konstatering fra hans kæreste. Hans mellemgulv tumlede stadig rundt over kysset og han krummede fingrene lidt sammen mod Alastairs ryg under koften.

“Fuck Peeves,” brummede han. “Jeg har nærmest ikke set dig i en måned. Jeg sparker ham selv ud hvis han prøver at forstyrre…”

[Alastair Fudge]

Alastair kunne ikke lade være med at smile over Lysanders bestemthed, som pænt tilsidesatte hans egne behov. For nu i hvert fald. Han slog klik med tungen.

“Jeg har vist været en dårlig indflydelse på dig, vejleder.”

[Lysander Scamander]

Lysander fik en anelse farve i kinderne af Alastairs drævede ord, men han smilede alligevel antydningsvist, som han trak på skuldrene.

"Og hvad så hvis du har...? Vil du hellere have, at jeg giver os begge to en eftersidning for at stikke af fra festen og kysse i krogene?"

Hans ene hånd gled lidt ned og fangede Als i sin med et spillende blik. "Ti point fra Slytherin?"

[Alastair Fudge]

Det smørrede smil forblev på Alastairs læber og en lavmælt, påtaget knurren undslap ham. Hænder greb om Lysanders hofter, skubbede ham tilbage mod væggen og holdt ham der, som han stjal endnu et kys.

"Du kan bare prøve."

[Lysander Scamander]

Lysanders mellemgulv tumlede en tur over Alastairs bestemthed og han så op på ham med et glødende blik, som deres læber gled fra hinanden igen. "Fuck, du er så..."

Han greb fat i sin kærestes tunika og trak ham ned til sig igen for at kræve flere kys, nogen blidere end det startede ud. Det var en farlig leg, for mere ville have mere og han var en hårsbredde fra at vælte Al om på gulvet, da han til sidst trak sig væk, stakåndet og varm i kroppen.

"Jeg har brug luft," mumlede han. "Eller et isbad. Vil du med mig udenfor? Ingen funny business."

[Alastair Fudge]

Lukket