Græskarhoved

[Amilija Penrose]

En tanke hun havde haft flere gange omkring ham dukkede nu frem igen, Hvor var slukknappen? Det var utroligt hvordan han kunne snakke og hvilken værdi ordene havde. Det ville ikke undre hende, hvis han en dag blev rig ved at sælge sand i Sahara. Hun grinede lidt over tanken og fokuserede så igen på ham. "Hold op. Du er ikke forfærdeligt selskab, jeg vil bare gerne.. tage det lidt roligt som du siger. Bla. ved at fokuserer på i aften." Forsøgte hun at sige og håbede på det ikke ville sårer ham.

Hun stod lidt og overvejede alt det han havde sagt og hvad hun skulle sige til det. Det var lidt svært. Hun vidste jo godt at han pjattede. Hun lagde derfor hovedet lidt på skrå og så på ham. "Jeg havde ellers regnet med du var sådan en der ville forføre mig og kysse mig hele aftenen." Ordene var ment i sjov, men så snart hun havde sagt dem gik det op for hende at de sammen med hendes Wilieevner nok ville falde ret forkert.

[Aleck De Jong]

Det var en lettelse at høre, at hun ikke fandt hans selskab helt forfærdeligt. Han kunne slappe en smule mere af, selvom han egentlig var temmelig afslappet i forvejen.
Han kunne sagtens forstå hvad hun mente og hvorfor hun gerne ville tage den med ro. Aleck ville ærligt talt rigtig gerne date Amilija, fordi hun var skolens flotteste pige… måske var det overfladisk, men var det ikke sådan kærlighed havde det med at starte til tider? Men han ville også bare være glad, hvis han kunne lære hende at kende, fordi hun, nu hvor han havde talt med hende, virkede som om hun havde noget spændende at byde på.
Det var som om at Aleck allerede fra sit første møde med Amilija havde kunne fornemme, at hun var en pige, der kunne forandre hans liv fuldstændigt, hvis han inviterede hende ind i sit liv.

Han kiggede en anelse vågent på hende, da hun snakkede om at forføre og kysse. Han fik et særligt glimt i øjnene og han måtte stoppe sig selv fra at rødme, da det gav ham en overvældende følelse indeni, som samtidigt fik ham til at smile.
”Virkelig? Troede du jeg var så billig? Sådan en, der bare lod dig falde ind i mine arme og ind i et længselsfuldt kys? Pff, du har ikke høje tanker om mig!” han grinede.

[Amilija Penrose]

Der var så meget ved Aleck som Amilija ikke kunne stå for, men hun prøvede at holde lidt igen. Det var hun nødt til. hun var nødt til at lægge en dæmper på, ellers ville det nok tage overhånd.
"Man ved aldrig. Jeg forsøger bare at læse din iver. Den virker stor lige fra den dag du inviterede mig, og jeg ved stadig ikke helt hvorfor du gjorde det." Prøvede hun så at forklare. Hun havde intet imod det, men hun havde lidt svært ved det.

[Aleck De Jong]

Der var selvfølgelig noget om snakken, når Amilija sagde at han havde virket ivrig. Måske for ivrig?
Han trak let på skuldrene, for han havde vel egentlig ikke lyst til at indrømme over for hende at han havde været ivrig, men på den anden side, så havde hun jo set lige gennem ham, så han kunne lige så godt være ærlig.
"Jeg tror måske bare jeg har ledt efter en undskyldning, for at lære dig at kende? Og da jeg så min chance blev jeg måske lidt for ivrig og spontan, fordi jeg var bange for at jeg var for sent på den. Jeg regnede faktisk ikke med et ja, men jeg blev virkelig glad, da jeg fik et."

[Amilija Penrose]

Amilija strålede i et smil som han fortalte om hvordan tingene hang sammen. Det var ret sødt og hun glemte måske lidt at der kunne være andre ting der spillede ind, som fx hendes willie blod. Men ja hun ville da også lære ham bedre at kende. “Så hvad vil du gerne vide om mig?” Hun tøvede lidt men fortsatte så. “Vi kunne lege 10 spørgsmål til professoren” foreslog hun så med et smil. 

[Aleck De Jong]

Han mærkede først nu at hans indrømmelse havde fået hans kinder til at blusse en smule op, så de nu var blevet en anelse røde. Han prisede sig lykkelig over at hans hud ikke var så lys, at det var alt for nemt at spotte.

"10 spørgsmål? Jamen det kan vi da godt..." han overvejede et spørgsmål, før han kom på et, "Hvis ikke du var endt på Ravenclaw, hvor tror du så du var endt?" han holdte sit nysgerrige blik på hende.

[Amilija Penrose]

Hun smilede da han erklærede sig med på legen og stillede det første spørgsmål. Hun måtte tænke lidt over det, da hun altid havde været glad for Ravenclaw. “Hvis ikke jeg var kommet på ravenclaw? Måske Gryffindor fordi min søster er der.. selvom jeg sikkert ville passe bedre på hufflepuff. Jeg er ikke så modig tænker jeg. Venskabelig kan jeg godt være.” Hun smilede lidt og nikkede så som for at bekræfte at det var hendes endelige valg.