Distraktioner fra smerten

[Imrah Avery]

Imrah plejede ikke at flirte hen over en tudse, men man måtte være fleksibel og han smilede skævt af Augustas svar, før han trak på skuldrene.

"Jeg er heller ikke så alvorlig," konstaterede han med begge bryn sigende hævet. "Lidt en klovn, ville nogen mene..."

[Augusta Avery]

Augusta kunne ikke lade være med at smile over hans ord, samtidig med at et muntert fnys slap ud over hendes læber. Hovedet gled let til siden, så krøllerne bobbede. "Det kan jeg bedre identificere mig med," svarede hun. Hvis han var en klovn, var han i hvert fald en charmerende en af slagsen. Hun tilføjede en selvironisk, halvtør og absolut munter kommentar.

"Når man har siddet fast i det samme trappetrin flere gange i løbet af den samme uge, så er man i hvert fald lidt af en klovn."

[Imrah Avery]

Imrah kom utilsigtet til at fnyse underholdt af Augustas selvironiske kommentar og hans lyse øjne spillede, imens frøen kvækkede dovent i hendes greb.

"Det lyder som om du har mere brug for en der kan støtte dig på trapperne end en løve, der skal tæmmes," konstaterede han drillende.

[Augusta Avery]

Augusta lo over hans ord og trak på skuldrene med en hvad-kan-man-gøre-attitude. Hun var reelt underholdt og det var et muntert, men absolut også flirtende, smil der hvilede over hendes læber.

"Det kommer lidt an på dagen," konstaterede hun. Og ikke mindst hankønsvæsnet. Hun var ikke så naiv, at hun ikke udmærket vidste at de typer hun faldt for primært foretrak bare at holde sig til den sidste del af det metaforiske arrangement, som de havde opstillet.

"Men måske forudsætter det sidste også det første..."

[Imrah Avery]

Imrah fnøs muntert. "Fair nok," bemærkede han drillende. "Så har du nogen, der støtter dig til alle helgenes festen? Eller en du skal tæmme?"

Han kørte en hånd gennem håret. De kunne jo ikke stå og flirte over en tudse på biblioteket hele dagen.

[Augusta Avery]

Augusta fnøs lavmælt, men muntert over ham, men smilet var dog reelt nok, som hun trak afslappet på skuldrene. Den sidste hun havde fulgtes med til noget var Benedict, men det lod hun være med at tænke på.

“Ikke lige nu. Jeg er bare mig.”

[Imrah Avery]

"Jamen så, bare dig, har du lyst til at følges? Danse en dans, snige lidt sprut ned i punchen og sammenligne kostumer?"

Han tiltede hovedet lidt til den ene side.

[Augusta Avery]

Augustas øjenbryn hævede sig lidt i overraskelse. Endnu engang flakkede Benedict mellem hendes tanker og gled i et sekund i ét med den lyshårede løve. Hun blinkede en enkelt gang, huskede at han netop var gået fra Kala Patil-Fawley og lagrede det ind i sine forbehold. Det var hvad det var.

Hun smilede lidt. "Hvorfor ikke?" svarede hun med en skuldertrækning og fangede sin rygsæk med den ene hånd. Blikket dvælede ved ham, som hun stoppede tudsen ned i mørket igen. "Det lyder sjovt."

[Imrah Avery]

Imrah nikkede. Det var ikke rigtig det store at følges til allehelgenes for det var alligevel ikke rigtig en par-fest. Men han kunne godt tænke sig at snakke lidt mere med Skylar Dunn og Vera M. Selwyn's gode veninde, som tilfældigvis var rockerlækker.

"Find mig efter vi har varmet op, så," opfordrede han. "Men vi ses nok inden da." Med den mængde fælles bekendte de havde, var det sandsynligt.

[Augusta Avery]

Augusta slyngede tasken op på skulderen og sendte Imrah et sidste smil. "Aftale," svarede hun og tog et par skridt bagud. Hun havde en vejlederrunde der ventede og han havde spoleret hendes grund til at besøge biblioteket i det hele taget. Det måtte hun takke ham for senere.

"Vi ses, Imrah," tilføjede hun, før hun snurrede omkring og forsvandt i et virvar af lyse krøller.

Out